Gå til indhold
Norwegian Reward runder 10 millioner medlemmer – får tre nye hvert minut

Pressemeddelelse -

Norwegian Reward runder 10 millioner medlemmer – får tre nye hvert minut

Norwegians fordelsprogram, Norwegian Reward, har nu rundet 10 millioner medlemmer. I 2019 har fordelsprogrammet fået mere end tre nye medlemmer i minuttet – hvert minut.

Norwegian Reward har nu rundet 10 millioner medlemmer og vokser med cirka 5.000 nye medlemmer hver dag. Norwegians Rewards ekspansion i USA, Spanien og Storbritannien har især bidraget til medlemsvæksten. Introduktionen af stadig flere Reward-partnere har også bidraget til væksten, for eksempel i Danmark, hvor programmet har mere end 750.000 medlemmer.

"10 millioner medlemmer er en vigtig milepæl for os. Særligt glædeligt er det, at vi vokser så meget i USA, som er et stadig vigtigere marked for os. Loyale kunder er vigtigt for Reward og for Norwegian, og vi vil fortsætte med at tilbyde vores kunder det bedste fordelsprogram på markedet og give medlemmerne flere og endnu bedre muligheder for at optjene CashPoints," siger Brede Huser, chef for Norwegian Reward.

Fordelsprogrammet har modtaget ni priser siden starten i 2007, blandt andet tre år i træk for ”Flybranchens bedste fordelsprogram i Europa/Afrika” ved den prestigefyldte Freddie Awards i USA.

Norwegian Reward introducerer jævnligt nye fordele og nye muligheder for at optjene CashPoints. Gennem samarbejde med en række eksterne partnere er det muligt for medlemmerne at optjene CashPoints, for eksempel når man bestiller hotel, udlejningsbil, guidede ture og adgang til lufthavnslounges. Over halvdelen af de optjente CashPoints er blevet optjent via Norwegian Rewards mange partnere.

Efter de nye medlemsfordele, ”Rewards”, blev indføjet i programmet i 2016, har cirka en million medlemmer opnået mindst én ”Reward”, som for eksempel gratis bagage, sædereservation eller Fast Track til ubegrænset brug i 12 måneder.

Om Norwegian Reward
Hver gang man bestiller en flyrejse med Norwegian eller benytter sig af services hos Norwegian Rewards partnere, optjener man CashPoints. Disse kan blandt andet bruges til at betale for flybilletter på samtlige Norwegians afgange, Fast Track, sædereservation, bagage eller billetændringer. Medlemmer, der flyver ofte, får en ekstra fordel for hver sjette rejse. Det er også muligt at koble sin Norwegian Reward-konto med et gratis Bank Norwegian-kreditkort, hvor man modtager CashPoints, hver gang kortet bruges. Med Norwegian Reward får man også adgang til en stribe andre fordele som rabatter og ekstra CashPoints, når man bestiller udlejningsbil, hotel og andre tjenester. Fordelsprogrammet er helt gratis.

For mere information, besøg: https://dk.norwegianreward.com.


Kontakt for medier
Kommunikationschef Andreas Hjørnholm, e-mail: andreas.hjoernholm@norwegian.com

Emner


Norwegian

Norwegian er det femtestørste lavprisselskab i verden med over 37 millioner rejsende i 2018. I dag opererer Norwegian over 500 ruter til mere end 150 destinationer i Europa, Nordafrika, Mellemøsten, Thailand, USA og Sydamerika. Norwegian har en flyflåde på omkring 170 fly med en gennemsnitsalder på 3,8 år og er blandt de mest moderne og miljøvenlige flyselskaber i verden. Norwegian er blevet kåret til det mest miljøvenlige transatlantiske flyselskab af The International Council on Clean Transportation (ICCT). Både i 2015, 2016, 2017 og 2018 er Norwegian blevet kåret til verdens bedste lavprisselskab på langdistanceruter, ifølge de passagerer der har stemt til anerkendte SkyTrax World Airline Awards. For sjette år i træk er Norwegian også blevet kåret til Europas beste lavprisselskab af SkyTrax. Norwegian har cirka 11.000 dedikerede medarbejdere.

Følg Norwegian på Facebook, Twitter, Instagram, LinkedIn og YouTube.

Kontakt

Sara Westphal Emborg Neergaard

Sara Westphal Emborg Neergaard

Pressekontakt Director of Communications and Public Affairs Denmark +4522228577
Pressevagt

Pressevagt

Pressekontakt Kun for medier + 47 815 11 816

Norwegian

Norwegian-koncernen er et førende nordisk luftfartsselskab med hovedkontor i Fornebu uden for Oslo i Norge. Selskabet har over 8.200 ansatte og ejer to af de førende flyselskaber i Norden: Norwegian Air Shuttle og Widerøe's Flyveselskap. Widerøe blev opkøbt af Norwegian i 2024 med et formål om at gøre det endnu nemmere at rejse på tværs af de to flyselskabers netværk.

Norwegian Air Shuttle, det største norske flyselskab med omkring 4.700 ansatte, tilbyder et omfattende rutenetværk, der forbinder de nordiske lande med et bredt udvalg af europæiske destinationer. I 2023 transporterede Norwegian over 20 millioner passagerer og havde en flåde på 87 Boeing 737-800 og 737 MAX 8-fly.

Widerøe's Flyveselskap, Norges ældste flyselskab, er Skandinaviens største regionale flyselskab. Flyselskabet har mere end 3.500 ansatte. Widerøe opererer hovedsageligt lufthavne med korte landingsbaner i de norske landdistrikter og driver flere statslige kontraktruter (PSO-ruter) ud over sit eget kommercielle netværk. I 2023 havde flyselskabet 3,3 millioner passagerer og en flåde på 48 fly, herunder 45 Bombardier Dash 8-fly og tre Embraer E190-E2-fly. Widerøe Ground Handling leverer ground handling-tjenester i 41 norske lufthavne.

I Norwegian-koncernen er bæredygtighed en hovedprioritet, og koncernen har forpligtet sig til at reducere CO2-udledningen fra sine aktiviteter betydeligt. Blandt de mange initiativer, er det mest bemærkelsesværdige, investeringen i produktion og brug af fossilfrit flybrændstof (SAF). Norwegian stræber efter at blive det bæredygtige valg for sine passagerer og bidrager aktivt til omstillingen af luftfartsindustrien.

Norwegian