Pressemeddelelse -
Norwegian-koncernen havde 2,6 millioner passagerer i oktober
I oktober havde Norwegian 2.197.751 passagerer, mens Widerøre havde 372.757. Tilsammen havde koncernen 2.570.508 rejsende. Norwegian havde en kapacitetsøgning på 10 procent, og belægningsgraden nærmede sig 87 procent – hvilket var selskabets hidtil højeste belægningsgrad i år, hvis man ser bort fra juli i højsæsonen.
”Oktober har været en solid måned. Jeg er glad for, at vi har leveret både en øget enhedsindtægt og belægningsgrad – særligt set i lyset af, at vi samtidig har haft en tocifret øgning i kapaciteten. Nu nærmer vintermånederne og juleferien sig, og vi ser gode bookingtal for både Norwegian og Widerøe. Derfor anbefaler vi også, at man booker sine billetter i god tid, hvis man skal rejse i forbindelse med julen. For at understøtte vores drift ind i vintersæsonen har vi netop åbnet en ny base på Gran Canaria, og desuden lanceret en række nye ruter til spændende feriedestinationer,” siger Geir Karlsen, koncernchef i Norwegian.
Norwegians kapacitet (ASK) var 3.437 millioner sædekilometer, en stigning på 10 procent fra samme periode sidste år. Den faktiske passagertrafik (RPK) var 2.982 sædekilometer, en stigning på 11 procent fra oktober 2023. Belægningsgraden steg med 0,6 procentpoint fra samme periode sidste år til 86,8 procent. I oktober blev 99,3 procent af de planlagte flyvninger gennemført. Punktligheden, målt i andelen af afgange inden for 15 minutter efter det planlagte tidspunkt, var 81,8 procent, hvilket er 3,2 procent lavere end i oktober sidste år, men en forbedring fra de seneste måneder. Norwegian havde i gennemsnit 85 fly i drift i oktober.
Widerøe sætter fortsat rekorder
I oktober fortsatte Widerøe i samme gode stil som tidligere på efteråret og satte ny passagerrekord med 372.757 passagerer. Det var resultatet af en solid belægningsgrad og øget kapacitet.
”Widerøe fortsætter sit stærke år, og jeg er imponeret over det arbejde, vores kolleger gør for at skabe et produkt, der er meget attraktivt for et stigende antal passagerer,« siger Geir Karlsen.
Widerøe havde en kapacitet (ASK) på 192 millioner sædekilometer i oktober, hvilket er en stigning på 5 procent i forhold til sidste år. Den faktiske passagertrafik (RPK) var 141 millioner sædekilometer, mens belægningsgraden var 73,6 procent, en stigning på 5,2 procentpoint fra oktober sidste år.
Widerøe offentliggør sine trafiktal i en separat pressemeddelelse, der er tilgængelig i selskabets eget presserum.
Emner
Kategorier
Norwegian
Norwegian-koncernen er et førende nordisk luftfartsselskab med hovedkontor i Fornebu uden for Oslo i Norge. Selskabet har over 8.200 ansatte og ejer to af de førende flyselskaber i Norden: Norwegian Air Shuttle og Widerøe's Flyveselskap. Widerøe blev opkøbt af Norwegian i 2024 med et formål om at gøre det endnu nemmere at rejse på tværs af de to flyselskabers netværk.
Norwegian Air Shuttle, det største norske flyselskab med omkring 4.700 ansatte, tilbyder et omfattende rutenetværk, der forbinder de nordiske lande med et bredt udvalg af europæiske destinationer. I 2023 transporterede Norwegian over 20 millioner passagerer og havde en flåde på 87 Boeing 737-800 og 737 MAX 8-fly.
Widerøe's Flyveselskap, Norges ældste flyselskab, er Skandinaviens største regionale flyselskab. Flyselskabet har mere end 3.500 ansatte. Widerøe opererer hovedsageligt lufthavne med korte landingsbaner i de norske landdistrikter og driver flere statslige kontraktruter (PSO-ruter) ud over sit eget kommercielle netværk. I 2023 havde flyselskabet 3,3 millioner passagerer og en flåde på 48 fly, herunder 45 Bombardier Dash 8-fly og tre Embraer E190-E2-fly. Widerøe Ground Handling leverer ground handling-tjenester i 41 norske lufthavne.
I Norwegian-koncernen er bæredygtighed en hovedprioritet, og koncernen har forpligtet sig til at reducere CO2-udledningen fra sine aktiviteter betydeligt. Blandt de mange initiativer, er det mest bemærkelsesværdige, investeringen i produktion og brug af fossilfrit flybrændstof (SAF). Norwegian stræber efter at blive det bæredygtige valg for sine passagerer og bidrager aktivt til omstillingen af luftfartsindustrien.
Følg Norwegian på Facebook, Twitter, Instagram, TikTok, LinkedIn og YouTube.