Pressemeddelelse —
Norwegian-koncernen havde 2,6 millioner passagerer i maj
I alt 2,62 millioner passagerer fløj med Norwegian-koncernen i maj. Ud af disse rejste 2,25 millioner med Norwegian, mens 364.000 rejste med Widerøe. Norwegian fortsatte den gode drift med regularitet på 99,7 procent og en punktlighed, som steg til 89,8 procent.
”Jeg er svært tilfreds med, at vi også i maj havde en stærk drift i Norwegian og Widerøe. God regularitet og punktlighed er vigtigt for alle vores kunder. Resultaterne viser, at vores fokus på pålidelighed giver resultater nu, mens vi går ind i den travle sommersæson,” siger Geir Karlsen, koncernchef i Norwegian.
Norwegian kapacitet (ASK) var 3.741 millioner sædekilometer i maj, en stigning på 5 procent sammenlignet med maj sidste år. Den faktiske passagertrafik (RPK) var 3.050 millioner sædekilometer, en stigning på 3 procent fra samme periode sidste år. I maj havde Norwegian i gennemsnit 93 fly i drift. Belægningsgraden blev påvirket af øget produktion og endte på 81,5 procent, nede med 2 procentpoint fra året før.
Regulariteten, andelen af planlagte flyvninger, som blev gennemført, var på 99,7 procent, Punktligheden, andelen af flyvninger, som afgik inden for 15 minutter af planlagt tid, var 89,9 procent, en stigning på 1,3 procentpoint sammenlignet med året før. Både regularitet og punktlighed var blandt de bedste i Europa i maj.
”På trods af en betydeligt øget kapacitet i månederne, som kommer, specielt i juni, ser vi fortsat god efterspørgsel på tværs af rutenetværket. Mange af vores mest populære ruter, sælger hurtigt, og vi fortsætter med at tilbyde høj kapacitet og et godt udbud i flere markeder. Dette sikrer, at vores kunder kan finde et bredt udvalg af alternativer og konkurrencedygtige priser,” siger Geir Karlsen.
Widerøes kapacitet (ASK) var 197 millioner sædekilometer, en øgning på 2 procent fra året før. Faktiske passagertrafik (RPK) var 137 millioner sædekilometer, en øgning på 4 procent sammenlignet med maj 2025. Belægningsgraden var 69,7, en stigning på 1,2 procentpoint fra sidste år. Regulariteten var på 98,6 procent og punktligheden var på 95,7 procent, en stigning på 2,7 procentpoint fra året før.
Hverken Norwegian eller Widerøe har aflyst én eneste flyvning som følge af stigende brændstofpriser. Begge flyselskaber fortsætter med at levere et pålideligt og forudsigeligt produkt, og kunderne kan trygt rejse med gennem den travle sommerferieperiode.
Emner
Kategorier
Norwegian
Norwegian-koncernen er et førende nordisk luftfartsselskab med hovedkontor i Fornebu uden for Oslo i Norge. Selskabet har over 8.200 ansatte og ejer to af de førende flyselskaber i Norden: Norwegian Air Shuttle og Widerøe's Flyveselskap. Widerøe blev opkøbt af Norwegian i 2024 med et formål om at gøre det endnu nemmere at rejse på tværs af de to flyselskabers netværk.
Norwegian Air Shuttle, det største norske flyselskab med omkring 4.700 ansatte, tilbyder et omfattende rutenetværk, der forbinder de nordiske lande med et bredt udvalg af europæiske destinationer. I 2024 transporterede Norwegian 22,6 millioner passagerer og havde en flåde på 86 Boeing 737-800 og 737 MAX 8-fly.
Widerøe's Flyveselskap, Norges ældste flyselskab, er Skandinaviens største regionale flyselskab. Flyselskabet har mere end 3.500 ansatte. Widerøe opererer hovedsageligt lufthavne med korte landingsbaner i de norske landdistrikter og driver flere statslige kontraktruter (PSO-ruter) ud over sit eget kommercielle netværk. I 2024 havde flyselskabet 3,8 millioner passagerer og en flåde på 49 fly, herunder 46 Bombardier Dash 8-fly og tre Embraer E190-E2-fly. Widerøe Ground Handling leverer ground handling-tjenester i 41 norske lufthavne.
I Norwegian-koncernen er bæredygtighed en hovedprioritet, og koncernen har forpligtet sig til at reducere CO2-udledningen fra sine aktiviteter betydeligt. Blandt de mange initiativer, er det mest bemærkelsesværdige, investeringen i produktion og brug af fossilfrit flybrændstof (SAF). Norwegian stræber efter at blive det bæredygtige valg for sine passagerer og bidrager aktivt til omstillingen af luftfartsindustrien.
Følg Norwegian på Facebook, Twitter, Instagram, TikTok, LinkedIn og YouTube.