Gå til indhold
To af Norwegians fire afgange kan med fordel flyttes

Pressemeddelelse -

To af Norwegians fire afgange kan med fordel flyttes

Den første morgenafgang fra Karup og den sene aftenafgang fra København ligger godt, mens de to andre afgange kunne ligge bedre. Sådan lyder konklusionen på en undersøgelse iværksat i forbindelse med dialogmødet i Karup Lufthavn 7. september.

Karup Lufthavns ejerkommuner og mange af regionens virksomheder deltog efter dialogmødet den 7. september i en undersøgelse, der skulle afklare, hvornår afgangene til og fra Karup ligger bedst. I undersøgelsen deltog fire kommuner og 51 virksomheder, som fik foreslået seks forskellige afgangstider inklusive den nuværende.

To afgange ligger godt – nye tider til de andre
Undersøgelsen viste, at to af Norwegians fire afgange ligger fornuftigt placeret. Der var tilfredshed med den tidlige morgenafgang kl. 6.45, som 45 procent af de adspurgte ville beholde. 31 procent ønskede denne afgang rykket til kl. 7.15. Også tidspunktet for den sene aftenafgang fra København kl. 20.00 er godt, hvilket tæt på en tredjedel af de adspurgte ville beholde. 24 procent af undersøgelsens deltagere ville imidlertid have flyttet afgangen til kl. 22.00.

Omvendt ønsker deltagerne i undersøgelsen, at de resterende to afgange skal ligge anderledes end det nuværende tilbud. Ser man på den sene morgenafgang ønsker lidt over en tredjedel, at denne rykkes fra 9.15 og frem til 8.15. Endvidere ønsker 44 procent, at afgangen fra København kl. 17.45 skal ligge kl. 17.00. En tredjedel ville imidlertid beholde den nuværende afgangstid.

Positivt resultat
Johan Bisgaard Larsen, der er markedschef for Norwegian i Danmark, er optimistisk omkring resultatet af undersøgelsen.

Denne undersøgelse skulle afklare, hvordan brugerne af Karup Lufthavn helst så vores afgange ligge. Derfor er jeg glad for, at erhvervslivet og kommunerne er tilfredse med to af afgangene. Undersøgelsen viser samtidig, at de to andre afgange kunne ligge bedre, hvilket vi selvfølgelig vil kigge seriøst på. Ruteplanlægningen til og med sommerprogrammet 2013 er allerede fastsat, men kigger vi mod vinteren 2013/14, vil vi se på, om det er muligt at finde alternative løsninger,”  fortæller Johan Bisgaard Larsen.

Erik Jacobsen, direktør i Karup Lufthavn, udtaler:

”For Karup Lufthavn er det altafgørende, at vi kan tilbyde vores passagerer gode afgangs- og ankomsttidspunkter. Denne undersøgelse har vist, at der både er tilfredshed, men også et ønske om ændringer i ruteprogrammet. Det selvfølgelig vores forhåbning, at Norwegian kan imødekomme dette, således at vi kan få endnu flere tilfredse passagerer i Karup Lufthavn,” 
siger Erik Jacobsen.

Norwegian havde den 7. september inviteret de ni borgmestre og andre repræsentanter fra ejerkommunerne samt virksomheder i Midt- og Vestjylland til et dialogmøde i Karup Lufthavn. Formålet med mødet var at udveksle ideer og forslag til, hvordan man kunne styrke samarbejdet omkring lufthavnen – både erhvervsmæssigt, samt inden for kultur, sport og fritid.

Den 13. december mødes Norwegian med borgmestrene fra Karup Lufthavns ejerkommuner til et opfølgningsmøde i København, hvor styrkelse af lufthavnen igen er på dagsorden.

For mere information:
Johan Bisgaard Larsen, Presse- og Markedschef, tlf. 31 31 31 28

Emner


Norwegian 
Norwegian er Skandinaviens næststørste flyselskab og det tredjestørste lavprisselskab i Europa. Med lave priser og kundevenlige løsninger har Norwegian haft en stærk passsagertilvækst de seneste år. I 2011 transporterede selskabet 16 millioner passagerer. Norwegian tilbyder i dag 300 ruter til 114 destinationer i Europa, Nordafrika og Mellemøsten. Flyselskabet har 2500 ansatte og en flyflåde bestående af 68 fly. På nuværende tidspunkt har Norwegians flåde en gennemsnitsalder på 4,9 år. Norwegian indfaser løbende nye fly og har en totalordre på levering af 271 fabriksnye fly af typen Boeing 737-800 MAX og Airbus 320neo. Når alle flyene er på plads, kommer Norwegian til at have en af Europas mest moderne og miljøvenlige flyflåder. Norwegian var det første flyselskab, der tilbød WiFi om bord på europæiske flyvninger. I 2013 planlægger flyselskabet at starte langdistanceflyvninger til USA og Asien fra Stockholm og Oslo. For mere information besøg www.norwegian.com   

Følg Norwegian på Facebook her.

Følg Norwegian på YouTube her.



Kontakt

Pressevagt

Pressevagt

Pressekontakt Kun for medier + 47 815 11 816

Norwegian

Norwegian-koncernen er et førende nordisk luftfartsselskab med hovedkontor i Fornebu uden for Oslo i Norge. Selskabet har over 8.200 ansatte og ejer to af de førende flyselskaber i Norden: Norwegian Air Shuttle og Widerøe's Flyveselskap. Widerøe blev opkøbt af Norwegian i 2024 med et formål om at gøre det endnu nemmere at rejse på tværs af de to flyselskabers netværk.

Norwegian Air Shuttle, det største norske flyselskab med omkring 4.700 ansatte, tilbyder et omfattende rutenetværk, der forbinder de nordiske lande med et bredt udvalg af europæiske destinationer. I 2023 transporterede Norwegian over 20 millioner passagerer og havde en flåde på 87 Boeing 737-800 og 737 MAX 8-fly.

Widerøe's Flyveselskap, Norges ældste flyselskab, er Skandinaviens største regionale flyselskab. Flyselskabet har mere end 3.500 ansatte. Widerøe opererer hovedsageligt lufthavne med korte landingsbaner i de norske landdistrikter og driver flere statslige kontraktruter (PSO-ruter) ud over sit eget kommercielle netværk. I 2023 havde flyselskabet 3,3 millioner passagerer og en flåde på 48 fly, herunder 45 Bombardier Dash 8-fly og tre Embraer E190-E2-fly. Widerøe Ground Handling leverer ground handling-tjenester i 41 norske lufthavne.

I Norwegian-koncernen er bæredygtighed en hovedprioritet, og koncernen har forpligtet sig til at reducere CO2-udledningen fra sine aktiviteter betydeligt. Blandt de mange initiativer, er det mest bemærkelsesværdige, investeringen i produktion og brug af fossilfrit flybrændstof (SAF). Norwegian stræber efter at blive det bæredygtige valg for sine passagerer og bidrager aktivt til omstillingen af luftfartsindustrien.

Norwegian