Pressemeddelelse -
Norwegian tilbyder statusmatch fra SAS EuroBonus til Norwegian Reward Priority
Norwegian tilbyder nu alle SAS EuroBonus-medlemmer med guld- og diamantkort en smutvej til topniveauet Priority i selskabets eget fordelsprogram Norwegian Reward. Tilbuddet gælder fra i dag og et stykke ind i efteråret.
”Norwegian har de seneste år tilpasset forretningen for at kunne imødekomme forretningsrejsendes og andre frequent flyers’ ønsker og behov endnu bedre. Nu ønsker vi at invitere endnu flere til at tage del i og få gavn af topniveauet i vores fordelsprogram. Derfor tilbyder vi alle EuroBonus Guld- og Diamant-medlemmer en smutvej op til Norwegian Reward Priority-niveau,” forklarer Magnus Thome Maursund, kommerciel direktør i Norwegian og fortsætter:
”Vi oplever især, at vores rutenetværk i Norge og Norden generelt appellerer til de forretningsrejsende, og vi får gode tilbagemeldinger på vores få aflysninger og gode punktlighed.”
EuroBonus Guld- og Diamantmedlemmer kan fra i dag og et stykke tid ind i efteråret skyde genvej til topniveauet i Norwegian Reward, der blandt andet giver adgang til fast track, priority boarding og frit sædevalg. Derudover rummer det også fordele som prioriteret kundeservice og gratis bagage.
For at benytte sig at tilbuddet om statusmatch, skal kunderne udfylde en formular på Norwegians website og dokumentere deres guld- eller diamantmedlemsskab hos EuroBonus. Herefter har man en prøveperiode på 60 dage som Norwegian Reward Priority-medlem, hvor man blot skal booke og gennemføre to flyvninger med Norwegian for at forlænge sin status til et helt år.
Norwegian Reward-programmet har eksisteret siden 2007. Siden da har Norwegian løbende tilpasset sig kundernes behov og forventninger, og i maj sidste år introducerede selskabet topniveauet Priority for at imødekomme de kunder, der flyver mest.
Ansøgningsskemaet til Norwegian Reward Status Match findes her. Ansøgningsskemaet bliver tilgængeligt i løbet af torsdag d. 22. august 2024.
Fordele som Norwegian Reward Priority-medlem:
- Gratis sædevalg på alle sæder
- Prioriteret boarding
- Fast Track i udvalgte lufthavne
- Gratis indchecket bagage
- Gratis håndbagage
- Prioriteret kundeservice
- Ingen udløb på CashPoints
- Gratis te eller kaffe ombord
- Avis President’s Club-status
Læs mere om Norwegian Reward Priority
Læs mere om Norwegian Reward
Emner
Kategorier
Norwegian
Norwegian-koncernen er et førende nordisk luftfartsselskab med hovedkontor i Fornebu uden for Oslo i Norge. Selskabet har over 8.200 ansatte og ejer to af de førende flyselskaber i Norden: Norwegian Air Shuttle og Widerøe's Flyveselskap. Widerøe blev opkøbt af Norwegian i 2024 med et formål om at gøre det endnu nemmere at rejse på tværs af de to flyselskabers netværk.
Norwegian Air Shuttle, det største norske flyselskab med omkring 4.700 ansatte, tilbyder et omfattende rutenetværk, der forbinder de nordiske lande med et bredt udvalg af europæiske destinationer. I 2023 transporterede Norwegian over 20 millioner passagerer og havde en flåde på 87 Boeing 737-800 og 737 MAX 8-fly.
Widerøe's Flyveselskap, Norges ældste flyselskab, er Skandinaviens største regionale flyselskab. Flyselskabet har mere end 3.500 ansatte. Widerøe opererer hovedsageligt lufthavne med korte landingsbaner i de norske landdistrikter og driver flere statslige kontraktruter (PSO-ruter) ud over sit eget kommercielle netværk. I 2023 havde flyselskabet 3,3 millioner passagerer og en flåde på 48 fly, herunder 45 Bombardier Dash 8-fly og tre Embraer E190-E2-fly. Widerøe Ground Handling leverer ground handling-tjenester i 41 norske lufthavne.
I Norwegian-koncernen er bæredygtighed en hovedprioritet, og koncernen har forpligtet sig til at reducere CO2-udledningen fra sine aktiviteter betydeligt. Blandt de mange initiativer, er det mest bemærkelsesværdige, investeringen i produktion og brug af fossilfrit flybrændstof (SAF). Norwegian stræber efter at blive det bæredygtige valg for sine passagerer og bidrager aktivt til omstillingen af luftfartsindustrien.
Følg Norwegian på Facebook, Twitter, Instagram, TikTok, LinkedIn og YouTube.