Gå til indhold
Norwegian Reward vinder international pris for bedste fordelsprogram

Pressemeddelelse -

Norwegian Reward vinder international pris for bedste fordelsprogram

Norwegian fordelsprogram, Norwegian Reward, er kåret som flybranchens bedste I Europa og Afrika ved den prestigefyldte prisuddeling Freddie Awards. Fordelsprogrammet gik også med sejren i kategorierne Bedste Kundeservice og Bedste Marketingskampagne. Freddie Award er blandt rejsebranchens internationalt mest anerkendte prisuddelinger.

Norwegian stak af med Freddie Awards i kategorierne “Årets Fordelsprogram”, “Bedste Kundeservice” og “Bedste Marketingskampagne” for Europa og Afrika. Norwegian var nomineret i seks kategorier. Freddie Awards er den største internationale prisuddeling for fordelsprogrammer i rejsebranchen, og ceremonien afholdtes i Washington D.C. i USA.

- Det er skønt at vinde priser ved Freddie Awards. Priserne uddeles på baggrund af kundestemmer, så det er virkelig en anerkendelse af vores loyalitetsprogram. Vi arbejder hele tiden for at tilbyde vores medlemmer største mulig værdi i loyalitetsprogrammet og sætter stor pris på, at denne udmærkelse kommer samtidig, som vi i disse dage lancerer vores fornyede Reward-program, siger May Haukedahl Wilson, direktør for Norwegian Reward.

Nye fordele og større fleksibilitet for Norwegian-kunder

Nu fornyes Norwegian Reward med samme formål som altid – at give Norwegians passagerer en billigere og endnu nemmere rejse. Optjening af CashPoints og fordele udgør fortsat kernen i programmet. Jo oftere, man som medlem vælger at flyve med Norwegian, desto flere fordele får man. De, der flyver særligt ofte, vil i fremtiden få endnu flere fordele af vælge imellem.

- Vores medlemmer har sagt, at de fordele, de selv kan vælge imellem, er blandt de vigtigste goder i Reward-programmet. Udover større fleksibilitet ved valg af fordele, kan medlemmer nu også vælge at få gratis håndbagage med som en fordel, siger May Haukedahl Wilson.

Norwegian Reward har vundet “Årets Program” til Freddie Awards, der er hovedprisen i Europa og Afrika-kategorien, fire gange tidligere. I 2020 vandt Reward i kategorien “Bedste Kampagne” for adventskalenderen, samt “Bedste Kundeservice” og “Bedste Loyalitetskreditkort”. Gennem årene har Reward også vundet flere andre priser.

Læs mere om Norwegians priser her.

Et tydeligt fornøjet Norwegian Reward-team modtog priserne for bedste loyalitetsprogram, bedste kundeservice og bedste marketingkampagne. Fra venstre: Hollie Rebollo Morten, May Haukedahl Wilson og Christer Buen.

Emner


Norwegian

Norwegian blev grundlagt i 1993, og lavprisselskabet med Boeing 737-fly kom på vingerne i 2002. Siden dengang har det været vores mål at tilbyde gode og smarte rejseoplevelser til lave priser. Norwegian er kåret til Europas bedste lavprisselskab seks år i træk af Skytrax, og Norwegians fordelsprogram, Norwegian Reward, er fire år i træk kåret til ”Flybranchens bedste fordelsprogram i Europa/Afrika” ved Freddie Awards i USA. Siden 2012 har Norwegian vundet mere end 55 priser for selskabets produkter, service og nyskabelse indenfor luftfart. I 2019 blev Norwegian det første flyselskab, der underskrev FN’s program for klimatiltag og forpligtede sig dermed til at blive klimaneutralt inden 2050. Norwegian tilbyder gode priser og høj kvalitet i et netværk af kortdistanceruter i Norden og Europa.

Følg Norwegian på Facebook, Twitter, Instagram, LinkedIn og YouTube.

Kontakt

Pressevagt

Pressevagt

Pressekontakt Kun for medier + 47 815 11 816

Norwegian

Norwegian-koncernen er et førende nordisk luftfartsselskab med hovedkontor i Fornebu uden for Oslo i Norge. Selskabet har over 8.200 ansatte og ejer to af de førende flyselskaber i Norden: Norwegian Air Shuttle og Widerøe's Flyveselskap. Widerøe blev opkøbt af Norwegian i 2024 med et formål om at gøre det endnu nemmere at rejse på tværs af de to flyselskabers netværk.

Norwegian Air Shuttle, det største norske flyselskab med omkring 4.700 ansatte, tilbyder et omfattende rutenetværk, der forbinder de nordiske lande med et bredt udvalg af europæiske destinationer. I 2023 transporterede Norwegian over 20 millioner passagerer og havde en flåde på 87 Boeing 737-800 og 737 MAX 8-fly.

Widerøe's Flyveselskap, Norges ældste flyselskab, er Skandinaviens største regionale flyselskab. Flyselskabet har mere end 3.500 ansatte. Widerøe opererer hovedsageligt lufthavne med korte landingsbaner i de norske landdistrikter og driver flere statslige kontraktruter (PSO-ruter) ud over sit eget kommercielle netværk. I 2023 havde flyselskabet 3,3 millioner passagerer og en flåde på 48 fly, herunder 45 Bombardier Dash 8-fly og tre Embraer E190-E2-fly. Widerøe Ground Handling leverer ground handling-tjenester i 41 norske lufthavne.

I Norwegian-koncernen er bæredygtighed en hovedprioritet, og koncernen har forpligtet sig til at reducere CO2-udledningen fra sine aktiviteter betydeligt. Blandt de mange initiativer, er det mest bemærkelsesværdige, investeringen i produktion og brug af fossilfrit flybrændstof (SAF). Norwegian stræber efter at blive det bæredygtige valg for sine passagerer og bidrager aktivt til omstillingen af luftfartsindustrien.

Norwegian