Gå til indhold
Norwegian lancerer den 10. nye rute fra København – direkte til Sloveniens hovedstad Ljubljana

Pressemeddelelse -

Norwegian lancerer den 10. nye rute fra København – direkte til Sloveniens hovedstad Ljubljana

Norwegian fortsætter med at ekspandere rutenetværket ud af Danmark og tilføjer nu endnu en ny direkte rute fra København til Sloveniens hovedstad Ljubljana – som for nyligt er blevet kåret som Europas bedste storbyferiedestination. Ruten bliver Norwegians 10. nye rute ud af København i årets sommerprogram, og den eneste direkte rute til Ljubljana fra Danmark.

I november 2023 tilføjede Norwegian 40 nye ruter til sommerprogrammet 2024 – hele 17 af dem fra Danmark. Nu tilføjer Norwegian også en direkte rute til den slovenske hovedstad Ljubljana og er dermed oppe på 18 nye ruter fra Danmark, når sommerprogrammet sætter i gang ved udgangen af marts.

”Vi fortsætter med at udvide vores rutenetværk med spændende destinationer ud af Danmark, som er et at vores vigtigste markeder. Ljubljana er et spændende nyt turistmål, der byder på både kultur, natur og er en attraktiv storbydestination for familier, og som passer godt ind i vores ambition om at inspirere vores kunder til at udforske flere nye rejsemål,” siger Magnus Thome Maursund, kommerciel direktør i Norwegian.

Også i Slovenien, er man glade for, at der nu er direkte forbindelse mellem landet og hele Norden – til gavn for turismen begge veje:

”Vi er meget begejstrede for, at Norwegian nu forbinder Norden med Slovenien med deres rute fra København til Ljubljana. Slovenien er Europas grønne hjerte - en fantastisk turistdestination og et fremragende mødested,” lyder det fra Sloveniens udenrigsminister Tanja Fajon.

Ruten mellem København og Ljubljana flyves første gang d. 29. april, og vil derefter flyves to gange ugentligt mandag og fredag uden for højsæsonen, og tirsdag og lørdag i højsæsonen.

Grøn storbyferie med arkitektur og gastronomi i topklasse
De sidste år er priserne regnet ned over Ljubljana som destination, og byen er blandt andet blevet kåret som European Green Capital og udnævnt som en af verdens 100 mest bæredygtige destinationer. Senest er byen blevet kåret som Europas bedste storbyferiedestination i 2022. Ljubljana har dermed for alvor skrevet sig på verdenskortet, som en destination, man ikke må gå glip af.

Ljubljana er blandt andet kendt for sin storslået arkitektur, hyggelige brostensbelagte gader, grønne parker og Ljubljanica-floden, der løber igennem det historiske centrum af byen. Byen og Slovenien generelt har også for alvor markeret sig på den gastronomiske scene, siden de modtog den første Michelin-stjerne i 2020. Og så er Slovenien blandt de mest interessante nye vinproducenter i Europa – ikke mindst på grund af deres eminente orangevin, som også herhjemme er blevet yderst populær.

Kilder:
Ljubljana Named European Best City Break » Visit Ljubljana
Ljubljana | TOP sights for everyone | I feel Slovenia

Norwegians sommerprogram starter d. 24. marts, og udover en række velkendte, populære destinationer indeholder sommerprogrammet også 18 nye ruter fra Danmark, blandt andet fra København til Valencia, Toulouse, Bilbao, Zadar og Basel. Sommerprogrammet inkluderer også Norwegians første ruter fra Aarhus nogensinde – de går til Malaga, Alicante og Mallorca. Læs mere om sommerprogrammet her.

Norwegian ligger i top i Europa, når det gælder punktlighed, og er blevet udnævnt til et af de mest punktlige flyselskaber i Europa i 2023. Norwegian er godt positioneret i markedet med et attraktivt rutetilbud, en moderne flyflåde og en høj grad af tillid blandt de rejsende.

Emner

Kategorier


Norwegian

Norwegian er et af Nordens største flyselskaber og et af Europas førende lavprisselskaber med omkring 4500 ansatte. Selskabet tilbyder et omfattende rutenetværk mellem de nordiske lande og destinationer i Europa.

Siden opstarten i 2002 har mere end 300 millioner passagerer fløjet med Norwegian. Norwegians ambition har altid været at tilbyde flybilletter til gode priser og sikre passagerer mere valgfrihed på rejsen.

Norwegian er en drivkraft bag bæredygtige løsninger og grøn omstilling i luftfarten. Selskabet har som mål at reducere sit CO2-udslip med 45 procent inden 2030. Derfor fornyer Norwegian flyflåden, fremmer bæredygtigt flybrændstof, reducerer og genvinder affald og bruger vejr- og vinddata for mere effektive flyvninger, som sparer brændstof. Norwegian ønsker at være det mest bæredygtige valg for passagererne.

Følg Norwegian på Facebook, Twitter, Instagram, TikTok, LinkedIn og YouTube.

Kontakt

Pressevagt

Pressevagt

Pressekontakt Kun for medier + 47 815 11 816

Norwegian

Norwegian-koncernen er et førende nordisk luftfartsselskab med hovedkontor i Fornebu uden for Oslo i Norge. Selskabet har over 8.200 ansatte og ejer to af de førende flyselskaber i Norden: Norwegian Air Shuttle og Widerøe's Flyveselskap. Widerøe blev opkøbt af Norwegian i 2024 med et formål om at gøre det endnu nemmere at rejse på tværs af de to flyselskabers netværk.

Norwegian Air Shuttle, det største norske flyselskab med omkring 4.700 ansatte, tilbyder et omfattende rutenetværk, der forbinder de nordiske lande med et bredt udvalg af europæiske destinationer. I 2023 transporterede Norwegian over 20 millioner passagerer og havde en flåde på 87 Boeing 737-800 og 737 MAX 8-fly.

Widerøe's Flyveselskap, Norges ældste flyselskab, er Skandinaviens største regionale flyselskab. Flyselskabet har mere end 3.500 ansatte. Widerøe opererer hovedsageligt lufthavne med korte landingsbaner i de norske landdistrikter og driver flere statslige kontraktruter (PSO-ruter) ud over sit eget kommercielle netværk. I 2023 havde flyselskabet 3,3 millioner passagerer og en flåde på 48 fly, herunder 45 Bombardier Dash 8-fly og tre Embraer E190-E2-fly. Widerøe Ground Handling leverer ground handling-tjenester i 41 norske lufthavne.

I Norwegian-koncernen er bæredygtighed en hovedprioritet, og koncernen har forpligtet sig til at reducere CO2-udledningen fra sine aktiviteter betydeligt. Blandt de mange initiativer, er det mest bemærkelsesværdige, investeringen i produktion og brug af fossilfrit flybrændstof (SAF). Norwegian stræber efter at blive det bæredygtige valg for sine passagerer og bidrager aktivt til omstillingen af luftfartsindustrien.

Norwegian