Gå til indhold
Norwegian-koncernen leverer solide resultater for tredje kvartal

Pressemeddelelse -

Norwegian-koncernen leverer solide resultater for tredje kvartal

Norwegian-koncernen leverede et driftsresultat (EBIT) på 2.128 millioner norske kroner i tredje kvartal af 2024. Kvartalet blev defineret af en kapacitetsøgning hos Norwegian og en forbedret belægningsgrad hos begge koncernens flyselskaber. Widerøe bidrog med et historisk kvartal og havde for første gang nogensinde over 1 million passagerer.

I tredje kvartal af 2024 leverede Norwegian-koncernen et driftsresultat (EBIT) på 2.128 millioner norske kroner, svarende til en driftsmargin på 18,4 procent. Resultatet før skat (EBT) endte på 2.004 millioner norske kroner. Kontantbeholdningen var på 11,5 milliarder norske kroner, uændret fra forrige kvartal, men 2,1 milliarder højere end i samme periode sidste år. Norwegians flåde bestod af 86 fly ved udgangen af kvartalet, hvoraf 22 var 737 MAX 8-fly med den nyeste teknologi. Widerøe-flåden bestod af 49 fly.

”Vi er tilfredse med et solidt kvartal, hvor vi havde en øget belægningsgrad og enhedsindtægter på tværs af begge flyselskaber – særligt set i lyset af kapacitetsforøgelsen på 10 procent hos Norwegian. Passagerrekorden hos Widerøe viser, at opkøbet bærer frugt, og vi ser frem til at fortsætte med at realisere synergierne mellem flyselskaberne. Booking-tendensen for fjerde kvartal ser lovende ud for begge flyselskaber, både på ferie- og forretningsrejser. Norwegian har en række nye vinterruter på programmet, herunder Dubai og Egypten, og nye ruter fra europæiske byer til de populære vinterdestinationer Tromsø og Evenes,” siger Geir Karlsen, koncernchef i Norwegian.

Norwegian-koncernen havde samlet 8,2 millioner passagerer i kvartalet, hvoraf 7,2 millioner fløj med Norwegian og 1 million fløj med Widerøe. Sammenlignet med tredje kvartal i 2023 steg antallet af passagerer med 690.000 for Norwegian og 99.000 for Widerøe. Norwegians kapacitet (ASK) steg med 10 procent til 11,5 milliarder sædekilometer, mens kapaciteten hos Widerøe faldt med 2 procent. Kvartalets belægningsprocent for Norwegian endte på 88,0 procent, en stigning på 0,6 procentpoint fra samme periode sidste år. For Widerøe var belægningsprocenten 78,0 procent, en forbedring på 4,6 procentpoint fra sidste år.

Norwegians punktlighed, målt på andelen af fly, der afgår inden for 15 minutter af planlagt tid, var 74,2 procent i tredje kvartal, hvilket er et fald fra 80,1 procent i samme periode sidste år. Men på trods af et stærkt overbelastet europæisk luftrum og kapacitetsudfordringer blandt flyveledere (ATC), ankom 95 procent af alle flyvninger inden for 60 minutter af planlagt ankomsttid. Norwegians regularitet, målt på andelen af planlagte flyvninger, der bliver gennemført, var 99,5 procent. For Widerøe var punktligheden i kvartalet på 90,9 procent, mens regulariteten var 96,4 procent.

Fortsat fokus på omkostningseffektivitet
Den forventede kapacitetsvækst på 13 procent i 2024 vil sandsynligvis aftage næste år. Dette skyldes i høj grad forsinkelser på flyleverancer fra Boeing, som forventes at blive forværret på grund af strejken. I sommeren 2025 forventes Norwegians flåde at stige til omkring 90 fly.

”Vi vil fortsat arbejde på at effektivisere driften og identificere yderligere synergier med Widerøe. Vi vil udvide vores netværk med nye, spændende destinationer, samtidig med at vi tager højde for de udfordringer som de nuværende flådeprognoser medfører,” siger Geir Karlsen.

Norwegian har et stærkt brand, yderst kompetente medarbejdere og en solid finansiel platform, og koncernen er godt rustet til at takle potentielle ændringer i efterspørgslen og styrke positionen som en førende luftfartskoncern i Norden. At have Widerøe med i koncernen, styrker både kundetilbuddet og selskabernes fremtidsudsigter ved at kunne tilbyde bedre forbindelser på tværs af et forbedret rutenetværk.

Emner

Kategorier

Norwegian

Norwegian-koncernen er et førende nordisk luftfartsselskab med hovedkontor i Fornebu uden for Oslo i Norge. Selskabet har over 8.200 ansatte og ejer to af de førende flyselskaber i Norden: Norwegian Air Shuttle og Widerøe's Flyveselskap. Widerøe blev opkøbt af Norwegian i 2024 med et formål om at gøre det endnu nemmere at rejse på tværs af de to flyselskabers netværk.

Norwegian Air Shuttle, det største norske flyselskab med omkring 4.700 ansatte, tilbyder et omfattende rutenetværk, der forbinder de nordiske lande med et bredt udvalg af europæiske destinationer. I 2023 transporterede Norwegian over 20 millioner passagerer og havde en flåde på 87 Boeing 737-800 og 737 MAX 8-fly.

Widerøe's Flyveselskap, Norges ældste flyselskab, er Skandinaviens største regionale flyselskab. Flyselskabet har mere end 3.500 ansatte. Widerøe opererer hovedsageligt lufthavne med korte landingsbaner i de norske landdistrikter og driver flere statslige kontraktruter (PSO-ruter) ud over sit eget kommercielle netværk. I 2023 havde flyselskabet 3,3 millioner passagerer og en flåde på 48 fly, herunder 45 Bombardier Dash 8-fly og tre Embraer E190-E2-fly. Widerøe Ground Handling leverer ground handling-tjenester i 41 norske lufthavne.

I Norwegian-koncernen er bæredygtighed en hovedprioritet, og koncernen har forpligtet sig til at reducere CO2-udledningen fra sine aktiviteter betydeligt. Blandt de mange initiativer, er det mest bemærkelsesværdige, investeringen i produktion og brug af fossilfrit flybrændstof (SAF). Norwegian stræber efter at blive det bæredygtige valg for sine passagerer og bidrager aktivt til omstillingen af luftfartsindustrien.

Følg Norwegian på Facebook, Twitter, Instagram, TikTok, LinkedIn og YouTube.

Kontakt

Sara Westphal Emborg Neergaard

Sara Westphal Emborg Neergaard

Pressekontakt Director of Communications and Public Affairs Denmark +4522228577
Pressevagt

Pressevagt

Pressekontakt Kun for medier + 47 815 11 816