Gå til indhold
Norwegian kåret til verdens bedste lavprisselskab på langdistance af Skytrax

Pressemeddelelse -

Norwegian kåret til verdens bedste lavprisselskab på langdistance af Skytrax

Norwegian er verdens bedste lavprisselskab på langdistance ifølge flypassagerer verden over. For tredje år i træk er Norwegian også kåret til Europas bedste lavprisselskab. Kåringerne kommer fra anerkendte Skytrax World Airline Awards, hvor flypassagerer bedømmer over 200 flyselskaber verden over i det, som betegnes som den mest prestigefyldte prisuddeling i flybranchen. Administrerende direktør Bjørn Kjos modtog priserne sammen med udvalgte medarbejdere fra pilot- og kabinekorpset under Paris Air Show i dag.

”Jeg er meget stolt og ydmyg over disse vigtige anerkendelser fra vores passagerer. Det er tredje år i træk, at Norwegian er blevet kåret til Europas bedste lavprisselskab, og derudover er det helt fantastisk, at vi er kåret som verdens bedste lavprisselskab på langdistance for første gang. Jeg vil gerne takke alle de passagerer, som har givet Norwegian stor ros. Det er dejligt at se, at kombinationen af splinternye fly, et stort rutenetværk, lave priser og god service bliver værdsat. Dette ville aldrig have kunne lade sig gøre uden de fantastiske medarbejdere i Norwegian, som hver dag gør deres yderste for, at vores passagerer skal have en god rejseoplevelse,” siger administrerende direktør Bjørn Kjos.

I kategorien ”bedste europæiske lavprisselskab” var også EasyJet og Germanwings nomineret. I klassen ”bedste lavprisselskab på langdistanceruter” var også JetStar og Air AsiaX nomineret.

Norwegian var også nomineret i kategorierne "verdens bedste lavprisselskab", ”bedste lavpris premium-klasse”, ”bedste flyselskab i Nord-Europa” og ”bedste lavpris premium-sæde”.

Skytrax: ”fantastisk præstation”

”Det er en fantastisk præstation af Norwegian at vinde denne kåring tre år i træk, hvilket tydeligt understreger selskabets popularitet blandt de flyrejsende i Europa. I år har Norwegian haft endnu mere succes ved også at være kåret som verdens bedste lavprisselskab på langdistance,” siger administrerende direktør hos Skytrax, Edward Plaisted.

Den mest prestigefyldte prisuddeling i flybranchen

Skytrax World Airline Awards er den mest prestigefyldte og anerkendte prisuddeling i luftfartsindustrien. Rejsende fra mere end 160 lande deltager hvert år i verdens største undersøgelse af kundetilfredshed blandt flypassagerer. Over 200 flyselskaber måles i undersøgelsen. Kunderne bedømmer alt fra oplevelsen ved check in, boarding, sæde komfort, renlighed i kabinen, mad, drikke, underholdning og service.

For mere information
Informationschef Daniel Kirchhoff tlf. 26 57 07 67

Emner

Kategorier


Norwegian
Norwegian er Skandinaviens næststørste flyselskab og det tredjestørste lavprisselskab i Europa. I dag opererer Norwegian 424 ruter til 130 destinationer i Europa, Nordafrika, Mellemøsten, Thailand og USA. Norwegian fløj 24 millioner passagerer i 2014. Selskabet er børsnoteret (2003) og har omkring 4500 ansatte. Norwegian har 96 fly i flåden md en gennemsnitsalder på 4,8 år (per marts 2013). Norwegian indfaser løbende nye, mere miljøvenlige fly og har en af de mest moderne flyflåder i Europa. Både i 2013 og 2014 blev Norwegian kåret til Europas bedste lavprisselskab af anerkendte SkyTrax Airline Awards. Det er flypassagererne selv, der bedømmer over 200 flyselskaber over hele verden i det, der er betegnet som den mest prestigefyldte prisuddeling i flybranchen. For mere information besøg www.norwegian.com   

Følg Norwegian på Facebook her.

Følg Norwegian på YouTube her.

Kontakt

Sara Westphal Emborg Neergaard

Sara Westphal Emborg Neergaard

Pressekontakt Director of Communications and Public Affairs Denmark +4522228577
Pressevagt

Pressevagt

Pressekontakt Kun for medier + 47 815 11 816

Norwegian

Norwegian-koncernen er et førende nordisk luftfartsselskab med hovedkontor i Fornebu uden for Oslo i Norge. Selskabet har over 8.200 ansatte og ejer to af de førende flyselskaber i Norden: Norwegian Air Shuttle og Widerøe's Flyveselskap. Widerøe blev opkøbt af Norwegian i 2024 med et formål om at gøre det endnu nemmere at rejse på tværs af de to flyselskabers netværk.

Norwegian Air Shuttle, det største norske flyselskab med omkring 4.700 ansatte, tilbyder et omfattende rutenetværk, der forbinder de nordiske lande med et bredt udvalg af europæiske destinationer. I 2023 transporterede Norwegian over 20 millioner passagerer og havde en flåde på 87 Boeing 737-800 og 737 MAX 8-fly.

Widerøe's Flyveselskap, Norges ældste flyselskab, er Skandinaviens største regionale flyselskab. Flyselskabet har mere end 3.500 ansatte. Widerøe opererer hovedsageligt lufthavne med korte landingsbaner i de norske landdistrikter og driver flere statslige kontraktruter (PSO-ruter) ud over sit eget kommercielle netværk. I 2023 havde flyselskabet 3,3 millioner passagerer og en flåde på 48 fly, herunder 45 Bombardier Dash 8-fly og tre Embraer E190-E2-fly. Widerøe Ground Handling leverer ground handling-tjenester i 41 norske lufthavne.

I Norwegian-koncernen er bæredygtighed en hovedprioritet, og koncernen har forpligtet sig til at reducere CO2-udledningen fra sine aktiviteter betydeligt. Blandt de mange initiativer, er det mest bemærkelsesværdige, investeringen i produktion og brug af fossilfrit flybrændstof (SAF). Norwegian stræber efter at blive det bæredygtige valg for sine passagerer og bidrager aktivt til omstillingen af luftfartsindustrien.

Norwegian