Gå til indhold
Fra venstre: Eva Gøtsche (Sales Executive), Johan Bisgaard Larsen (VP Sales & Distribution) og Lars Sande (VP Global Sales)
Fra venstre: Eva Gøtsche (Sales Executive), Johan Bisgaard Larsen (VP Sales & Distribution) og Lars Sande (VP Global Sales)

Pressemeddelelse -

Norwegian kåret som ’Bedste lavprisflyselskab’ ved Danish Travel Awards 2023

Flyselskabet Norwegian vandt i går prisen som ”Bedste lavprisflyselsskab” ved Danish Travel Awards.

Danskerne har peget på Norwegian som ’Bedste Lavprisflyselskab’ ved Danish Travel Awards. Prisen, der blev uddelt ved et arrangement onsdag aften i Cirkusbygningen i København, er den største og mest prestigefyldte af sin slags i Danmark og uddeles på baggrund af en spørgeundersøgelse blandt danske rejsende foretaget af analyseinstituttet Epinion.

”Vi er meget glade for og stolte over at have vundet prisen som ’Bedste Lavprisflyselskab’ i Danmark. Sejren kan tilskrives alle mine kolleger, der hver dag arbejder hårdt for at give den bedste service til vores kunder. Det er deres professionalisme, dedikation og gode humør, som ligger til grund for denne anerkendelse. Jeg ved, de hver dag glæder sig til at byde vores rejsende velkommen ombord,” siger Christoffer Sundby, EVP for Salg, Marketing og Kundeservice i Norwegian.

Norwegian vandt ”Bedste lavprisselskab” foran Pegasus Airlines fra Tyrkiet og Vueling fra Spanien.

Udover at vinde kategorien for Bedste lavprisselskab kom Norwegian på en tredjeplads i kategorien ’Bedste indenrigsflyselskab’.

Sidste år vandt Norwegian prisen som ’Bedste Europæiske Ruteflyselskab’ ved Danish Travel Awards.

Om Danish Travel Awards
Danish Travel Awards arrangeres af Travelmedia Nordic, der driver branchesiderne check-in.dk og standby.dk. De i alt 20 priser indenfor uddeles på baggrund af en opinionsundersøgelse foretaget blandt danske rejsende af analyseinstituttet Epinion.

Emner


Norwegian

Norwegian er et af Nordens største flyselskaber og et af Europas førende lavprisselskaber med omkring 4500 ansatte. Selskabet tilbyder et omfattende rutenetværk mellem de nordiske lande og destinationer i Europa.

Siden opstarten i 2002 har mere end 300 millioner passagerer fløjet med Norwegian. Norwegians ambition har altid været at tilbyde flybilletter til gode priser og sikre passagerer mere valgfrihed på rejsen.

Norwegian er en drivkraft bag bæredygtige løsninger og grøn omstilling i luftfarten. Selskabet har som mål at reducere sit CO2-udslip med 45 procent inden 2030. Derfor fornyer Norwegian flyflåden, fremmer bæredygtigt flybrændstof, reducerer og genvinder affald og bruger vejr- og vinddata for mere effektive flyvninger, som sparer brændstof. Norwegian ønsker at være det mest bæredygtige valg for passagererne.

Følg Norwegian på Facebook, Twitter, Instagram, TikTok, LinkedIn og YouTube.

Kontakt

Pressevagt

Pressevagt

Pressekontakt Kun for medier + 47 815 11 816

Norwegian

Norwegian-koncernen er et førende nordisk luftfartsselskab med hovedkontor i Fornebu uden for Oslo i Norge. Selskabet har over 8.200 ansatte og ejer to af de førende flyselskaber i Norden: Norwegian Air Shuttle og Widerøe's Flyveselskap. Widerøe blev opkøbt af Norwegian i 2024 med et formål om at gøre det endnu nemmere at rejse på tværs af de to flyselskabers netværk.

Norwegian Air Shuttle, det største norske flyselskab med omkring 4.700 ansatte, tilbyder et omfattende rutenetværk, der forbinder de nordiske lande med et bredt udvalg af europæiske destinationer. I 2023 transporterede Norwegian over 20 millioner passagerer og havde en flåde på 87 Boeing 737-800 og 737 MAX 8-fly.

Widerøe's Flyveselskap, Norges ældste flyselskab, er Skandinaviens største regionale flyselskab. Flyselskabet har mere end 3.500 ansatte. Widerøe opererer hovedsageligt lufthavne med korte landingsbaner i de norske landdistrikter og driver flere statslige kontraktruter (PSO-ruter) ud over sit eget kommercielle netværk. I 2023 havde flyselskabet 3,3 millioner passagerer og en flåde på 48 fly, herunder 45 Bombardier Dash 8-fly og tre Embraer E190-E2-fly. Widerøe Ground Handling leverer ground handling-tjenester i 41 norske lufthavne.

I Norwegian-koncernen er bæredygtighed en hovedprioritet, og koncernen har forpligtet sig til at reducere CO2-udledningen fra sine aktiviteter betydeligt. Blandt de mange initiativer, er det mest bemærkelsesværdige, investeringen i produktion og brug af fossilfrit flybrændstof (SAF). Norwegian stræber efter at blive det bæredygtige valg for sine passagerer og bidrager aktivt til omstillingen af luftfartsindustrien.

Norwegian