Pressemeddelelse -
Norwegian indfører ny teknologi, der reducerer CO2-udledningen med 16.000 tons om året
Flyselskabet Norwegian har i et pilotprojekt med AVTECH Sweden AB anvendt avancerede vind- og temperaturdata for at reducere brændstofforbruget. Resultaterne viser, at brændstofforbruget faldt med 22 kilo pr. flyvning, hvilket svarer til en årlig CO2-reduktion på 16.000 tons – eller en brændstofbesparelse på 5000 tons for Norwegians flyvninger per år. Det fremgår af tal fra en rapport udgivet af den svenske Energistyrelse.
Den nye teknologi består af vejrinformationstjeneste Aventus NowCast, der giver Norwegians piloter præcise, individuelle vejrprognoser før og under de enkelte flyvninger. Dermed kan flyvebanen justeres og optimeres, så både brændstofforbrug og klimapåvirkningen nedsættes.
- Vi arbejder aktivt for at mindske CO2-udledningen. Ved at have en af de yngste og mest miljøvenlige flyflåde i verden, har vi mindsket udledningen med over 30 procent siden 2008. Vores ambition er at fortsætte med at mindske udledningen per passager med brændstofeffektive fly i kombination med at vi løbende tester og introducerer innovativ teknologi, der kan bidrage til yderligere klimareduktioner. Projektet med AVTECH viser, at det kan lade sig gøre at mindske brændstofforbruget yderligere ved hjælp af avanceret vejrdata. Vi ser frem mod muligheden for et permanent samarbejde, som er godt for klimaet og for Norwegians omkostninger, siger Thomas Hesthammer, flychef i Norwegian.
Om rapporten fra den svenske Energistyrelse
Projektet blev ledt af AVTECH, og slutrapporten blev udfærdiget af den svenske Energistyrelse. Flydata fra cirka 29.000 flyvninger, gennemført i november og december 2017, er blevet analyseret. I alt førte testningerne til en besparelse på 640 tons flybrændstof i løbet af den periode. Det giver en årlig CO2-reduktion på 16.000 tons, eller en årlig reduktion på 5000 tons brændstof på Norwegians flyvninger.
Norwegians arbejde for en mere bæredygtig luftfart
Et reduceret brændstofforbrug er afgørende for at reducere klimabelastningen. Indtil biobrændsel til fly bliver kommercielt tilgængeligt og produceret i stor skala, er nye, brændstofeffektive fly det væsentligste tiltag for at reducere klimabelastningen. Ved at flyve med en af de yngste og mest moderne flyflåder i verden har Norwegian mindsket sin udledning med 30 procent siden 2008.
Norwegian blev for nylig udpeget som det mest brændstofeffektive, transatlantiske flyselskab i verden af det globalt anerkendte miljøinstitut ICCT (International Council on Clean Transportation). Resultatet fra deres analyser viser, at Norwegian har et brændstofforbrug på 44 passagerkilometer per liter, hvilket er 33 procent mere brændstofeffektivt end branchegennemsnittet.
Læs mere om Norwegians arbejde for at mindske miljø- og klimabelastningen her.
Kontakt for journalister
Kommunikationschef Andreas Hjørnholm
Email: andreas.hjoernholm@norwegian.com
Mobil: 6191 1116
Emner
Norwegian
Norwegian er verdens femtestørste lavprisflyselskab, og i 2017 transporterede selskabet over 33 mio. passagerer. Flyselskabet tilbyder mere end 500 ruter til mere end 150 destinationer i Europa, Nordafrika, Mellemøsten, Thailand, Singapore, Argentina, Caribien, USA og Sydamerika. Norwegian har en flyflåde på 150 fly, der i gennemsnit er 3,7 år gamle, hvilket gør flyflåden til en af verdens yngste og grønneste. Norwegian er blevet kåret til Most Fuel-Efficient Airline on Transatlantic Routes af International Council on Clean Transportation (ICCT). Norwegian er blevet kåret som World's Best Low-Cost Long-Haul Airline af det anerkendte SkyTrax World Airline Awards de seneste tre år og for femte år i træk som Europe's Best Low-Cost Airline. Norwegian har omkring 9.500 medarbejdere.
Følg Norwegian på Facebook, Twitter, Instagram, LinkedIn og YouTube.