Norwegian arbejder på plan for at hjælpe passagererne efter Cimber
Norwegian arbejder i øjeblikket på højtryk på en plan for at hjælpe Cimber Sterlings passagerer, efter at selskabet i dag meget beklageligt har indgivet konkursbegæring.
Norwegian arbejder i øjeblikket på højtryk på en plan for at hjælpe Cimber Sterlings passagerer, efter at selskabet i dag meget beklageligt har indgivet konkursbegæring.
Norwegians omsætning i 1. kvartal blev 2,36 milliarder norske kroner, en vækst på 25 pct. sammenlignet med 1. kvartal sidste år. Den høje oliepris bidrog stærkt til et nettoresultat efter skat på -286 millioner norske kroner i 1. kvartal, hvilket er marginalt bedre end samme kvartal sidste år.
Boeings nye langdistancefly 787 Dreamliner lander for første gang i Norden 1. maj. Besøget er en del af flyets verdensturné "787 Dream Tour", og her får Norwegians fremtidige kunder og partnere muligheden for at opleve flyet på nært hold. Norwegian har - som det eneste skandinaviske selskab - indtil videre bestilt seks fly af denne type til sin langdistancesatsning.
Passagervæksten fortsatte for Norwegian i marts. Over 1,3 millioner passagerer fløj med selskabet, en vækst på 18 pct. sammenlignet med samme måned sidste år. Belægningen var 78 pct. og enhedsindtægterne steg med 5 procent.
Den danske nationalhelt Knud Rasmussen er den seneste store nordiske personlighed, der pryder haleroret på Norwegians flyflåde. Andre danske berømtheder som H.C. Andersen og Karen Blixen skuer også ud over Europa fra bagenden på spritnye Boeing 737-800w.
Norwegian har indgået en omfattende 12-årig aftale med Boeing om al vedligeholdelse af selskabets Dreamliner-fly. På nuværende tidspunkt har Norwegian seks af disse langdistancefly i ordre.
Norwegian og Star Tour fortsætter samarbejdet og indgår en ny millionaftale. Den nye aftale indebærer, at Norwegian skal flyve rejsearrangørens kunder til en række destinationer ved Middelhavet i sommeren 2012. Kontrakten har en værdi på over 450 millioner norske kroner og omfatter mere end 900 flyvninger.
Passagervæksten fortsatte for Norwegian i februar. Over 1,1 mio. passagerer fløj med selskabet, en vækst på 23 pct. sammenlignet med samme måned sidste år. Belægningen var 78 pct. og enhedsindtægterne steg med 6 pct.
Fra i dag kan Norwegians passagerer med Fullflex-billet benytte sig af Fast Track i Københavns Lufthavn og dermed undgå ventetid i sikkerhedskontrollen.
Norwegian havde en passagervækst på 20 pct. og fløj 15,7 millioner passagerer i 2011. Belægningsprocenten steg med to procentpoint til 79 pct. Året var også præget af, at mange fabriksnye fly blev faset ind, med bedre resultatmargin og indtjening til følge, samt en brændstofbesparelse på hele 153 millioner norske kroner takket være flådeudskiftningen.
I kølvandet på de seneste konkurser i selskaberne Spanair og Malev imødekommer Norwegian den øgede efterspørgsel og øger derfor til seks ugentlige afgange København-Budapest og til ti ugentlige afgange København-Barcelona.
Passagervæksten fortsatte for Norwegian i januar. Både antal passagerer og belægningsgraden er den højeste Norwegian hidtil har haft i en januar måned, der traditionelt er lavsæson i flybranchen. Over 1,1 million passagerer fløj med selskabet, en vækst på 17 pct. sammenlignet med samme måned sidste år.