Gå til indhold

Nyhedsarkiv

  • Norwegian øger til Tenerife

    Norwegian øger fra to til tre ugentlige afgange fra København til Tenerife i vinterprogrammet. Fra 30. oktober 2011 til 25. marts 2012 skruer Norwegian op til tre ugentlige afgange til Tenerife. Afgangene kommer til at ligge tirsdag, torsdag og søndag. Flere afgange giver større fleksibilitet og mulighed for fx en forlænget weekend under varmere himmelstrøg i vintersæsonen.

  • Norwegian blandt Norges mest populære selskaber

    Flyselskabet Norwegian opnår en tiendeplads blandt de mest vellidte selskaber i Norge i en norsk omdømmemåling foretaget af Synovate. Norwegian er ifølge seneste norske omdømmemåling den tiende mest velrenommerede virksomhed i Norge. Det er et historisk spring fra sidste års placering som nr. 60.

  • Endnu en passagerrekord og fyldte fly for Norwegian i juli

    Norwegian fortsatte passagervæksten i juli. Næsten 1,6 millioner passagerer fløj med selskabet, en vækst på 21 pct. sammenlignet med samme måned sidste år. Samtidig var belægningen på næsten 90 pct., trods stærk kapacitetsvækst.

  • Norwegian fløj godt 4 millioner passagerer i 2. kvartal

    Norwegian fragtede mere end 4 millioner passagerer i andet kvartal, 26 pct. flere end samme periode sidste år. Omsætningen blev på godt 2,7 milliarder norske kroner, en vækst på 34 pct. Driftsoverskuddet blev 137 millioner norske kroner, 186 millioner bedre end sidste år, på trods af en ekstra brændstofregning på 193 millioner norske kroner.

  • Norwegian indgår ny Dreamlineraftale og sikrer seks fly

    Norwegian har indgået en ny aftale om levering af endnu et langdistancefly af typen Boeing 787-8 Dreamliner. Det betyder, at Norwegian nu har sikret sig seks Dreamlinere til langdistanceflyvninger. ”Dreamliner er et fremtidens fly med høj passagerkomfort, lave brændstofudgifter og reduceret udslip. Det vil blive en stor konkurrencefordel på langdistancemarkedet.”

  • Gå direkte til gaten med Norwegian

    Flyrejsen med Norwegian bliver nu endnu mere enkel for forretningsrejsende og alle andre, der rejser med Norwegian uden indtjekket bagage. Nu lancerer Norwegian nemlig ’direct to gate’ i de danske lufthavne. Det betyder, at man ikke længere behøver tjekke ind, men i stedet kan gå direkte til sikkerhedskontrollen og vise sin billet på print eller smartphone.

  • Norwegian sætter passagerrekord i juni

    Passagervæksten fortsatte for Norwegian i juni måned. Næsten 1,5 millioner passagerer fløj med selskabet, hvilket er en vækst på 19 pct. sammenlignet med samme måned sidste år. Samtidig var belægningen høj, 81 pct.

  • Norwegian klar med spritny skidestination

    I dag åbner Norwegian salget for ny rute til Grenoble i Frankrig og gør det dermed endnu lettere at komme videre til populære skiområder som Alpe d’Huez og Les deux Alpes. Ruten indvies 7. januar 2012.

  • Norwegian køber yderligere 15 nye Boeing 737-800

    Norwegian har indgået aftale med Boeing om køb af yderligere 15 nye fly af typen 737-800 til levering i perioden 2015 til 2018. Norwegian har i forvejen en købsordre på 63 nye 737-800 fra Boeing, som leveres frem til 2016. Nu øges ordren betydeligt.

  • Nye busruter forbedrer luftbroen mellem Midt- og Vestjylland og København

    26. juni etableres faste busforbindelser mellem Karup Lufthavn og Viborg/Holstebro. I de første fem uger vil det være gratis at køre med bussen på begge ruter. Norwegian, Karup Lufthavn og Midttrafik er begejstrede for løsningen, der letter rejsen fra Midt- og Vestjylland til København og det øvrige Europa.

  • Stærk passagervækst for Norwegian i maj

    Norwegians passagervækst fortsætter i maj, hvor næsten 1,4 millioner passagerer fløj med selskabet. Det er en vækst på 16 pct. sammenlignet med samme periode sidste år. I det seneste år har mere end 14 millioner passagerer fløjet med Norwegian.

Vis mere