Pressemeddelelse -
Norwegian blandt Norges mest populære selskaber
Flyselskabet Norwegian opnår en tiendeplads blandt de mest vellidte selskaber i Norge i en norsk omdømmemåling foretaget af Synovate.
Norwegian er ifølge seneste norske omdømmemåling den tiende mest velrenommerede virksomhed i Norge. Det er et historisk spring fra sidste års placering som nr. 60.
Hele 74 pct. af de adspurgte svarer, at de har et godt indtryk af Norwegian. Selskabet udmærker sig især på kriteriet ’reklame og information’, hvor selskabet opnår placering som fjerdebedst.
”Det er et strålende resultat, og vi vil fortsætte det gode arbejde for at bevare en stærk position,” siger Norwegians kommuninationsdirektør Anne-Sissel Skånvik.
Yderligere information:
Johan Bisgaard Larsen, presse- og markedschef, Norwegian Danmark, +45 31 31 31 28
Læs mere om undersøgelsen her:
http://www.aftenposten.no/okonomi/innland/article4207705.ece
Fakta om undersøgelsen
Synovate undersøger nordmændenes holdninger til store norske selskaber.
Omdømme-analysen blev i 2011 gennemført for 20. gang.
I alt er 116 selskaber i 14 forskellige brancher blevet vurderet.
Fem kriterier er målt: helhedsindtryk, miljøbevidsthed, samfundsansvar og moral, økonomi og lønsomhed, samt reklame og information.
Undersøgelsen blev gennemført i perioden 11. april til 22. juni 2011.
Emner
Norwegian
Norwegian er Skandinaviens næststørste flyselskab og Europas tredjestørste lavprisselskab med direkte ruter såvel indenrigs i Norge, Danmark og Sverige som til destinationer i Europa, Nordafrika og Mellemøsten (261 ruter til 100 destinationer pr. juli 2011). Med lave priser og kundevenlige løsninger har selskabet haft en stærk passagervækst de senere år. Norwegian fragtede 13 millioner passagerer i 2010. Selskabet blev børsnoteret i 2003 og har i dag ca. 2.500 ansatte og 59 fly i sin flyflåde (juli 2011). Norwegian indfaser løbende nye, mere miljøvenlige fly af typen Boeing 737-800 og får leveret 78 fly direkte fra fabrikken i perioden frem til 2018. Norwegian vil have en af Europas mest moderne og miljøvenlige flyflåder, når de nye fly er indfaset. For yderligere information se www.norwegian.com
Følg Norwegian på Facebook her.
Følg Norwegian på YouTube her.