Gå til indhold

Pressemeddelelse -

Endnu en passagerrekord og fyldte fly for Norwegian i juli

Norwegian fortsatte passagervæksten i juli. Næsten 1,6 millioner passagerer fløj med selskabet, en vækst på 21 pct. sammenlignet med samme måned sidste år. Samtidig var belægningen på næsten 90 pct., trods stærk kapacitetsvækst.

I juli fløj 1.596.298 passagerer med Norwegian, det højeste passagertal selskabet har haft i en enkelt måned. I juli sidste år fløj 1.322.695 passagerer med selskabet. Den totale trafikvækst (RPK) steg med 30 pct., mens enhedsindtægten blev forbedret med 9 pct. sammenlignet med juli 2010. Kabinefaktoren var på 89,2 pct., 4 procentpoint højere end juli sidste år.

”Vi er rigtig godt tilfredse med, at den positive passagerudvikling fortsætter i juli også. Det er særligt glædeligt, at vi selv med en kapacitetsvækst på 23 pct. har en belægning på næsten 90 pct. Det beviser, at Norwegian får godt udbytte af sidste års indfasning af 18 nye, mere miljøvenlige fly med flere sæder. At flere og flere af vores Boeing 737-800-maskiner er udstyret med Dreamliner-interiør og WiFi bidrager også til, at flere vælger at flyve med os,” siger Norwegians administrerende direktør Bjørn Kjos.

Selskabet opererede 99,9 pct. af de planlagte flyvninger i juni, hvoraf 82,6 pct. afgik planmæssigt.

Se detaljerede tal i vedlagte PDF.

Flyver flest fra Norden til Europa
I juli rejste ca. en million passagerer fra Norden til Europa med Norwegian. Ingen andre flyselskaber fløj i denne måned flere passagerer fra Norden til Europa end Norwegian. De nyåbnede ruter fra Helsinki og Gøteborg til det europæiske kontinent og Middelhavet har opereret med nærmest fyldte fly i juli, og de bidrager således kraftigt til væksten på de europæiske ruter.

Mere miljøvenlig operation
Norwegian deltager aktivt i arbejdet med at skabe en bæredygtig udvikling, og selskabet har en målsætning om at reducere CO2-utslip med 30 pct. pr. passager i perioden 2008 til 2015. Nye fly er det absolut vigtigste bidrag til reduktion af udslip. I løbet af det sidste år har Norwegian indfaset 18 Boeing 737-800-fly, og i juli i år var CO2-udslippet pr. passager på rekordlave 77 gram pr. kilometer, 11 pct. lavere end tilsvarende måned sidste år. I løbet af de sidste 12 måneder har CO2-udslippet pr. Norwegian-passager været på93 gram pr. kilometer.

 

Kontaktpersoner:
Kommunikationsrådgiver Lasse Sandaker-Nielsen, tlf. +47 45 45 60 12
IR-kontakt Karl Peter Gombrii, tlf. +47 67 59 31 34

Emner


Norwegian 
Norwegian er Skandinaviens næststørste flyselskab og Europas tredjestørste lavprisselskab med direkte ruter såvel indenrigs i Norge, Danmark og Sverige som til destinationer i Europa, Nordafrika og Mellemøsten (261 ruter til 100 destinationer pr. juli 2011). Med lave priser og kundevenlige løsninger har selskabet haft en stærk passagervækst de senere år. Norwegian fragtede 13 millioner passagerer i 2010. Selskabet blev børsnoteret i 2003 og har i dag ca. 2.500 ansatte og 59 fly i sin flyflåde (juli 2011). Norwegian indfaser løbende nye, mere miljøvenlige fly af typen Boeing 737-800 og får leveret 78 fly direkte fra fabrikken i perioden frem til 2018. Norwegian vil have en af Europas mest moderne og miljøvenlige flyflåder, når de nye fly er indfaset. For yderligere information se www.norwegian.com

Følg Norwegian på Facebook her.

Følg Norwegian på YouTube her.


Kontakt

Pressevagt

Pressevagt

Pressekontakt Kun for medier + 47 815 11 816

Norwegian

Norwegian-koncernen er et førende nordisk luftfartsselskab med hovedkontor i Fornebu uden for Oslo i Norge. Selskabet har over 8.200 ansatte og ejer to af de førende flyselskaber i Norden: Norwegian Air Shuttle og Widerøe's Flyveselskap. Widerøe blev opkøbt af Norwegian i 2024 med et formål om at gøre det endnu nemmere at rejse på tværs af de to flyselskabers netværk.

Norwegian Air Shuttle, det største norske flyselskab med omkring 4.700 ansatte, tilbyder et omfattende rutenetværk, der forbinder de nordiske lande med et bredt udvalg af europæiske destinationer. I 2023 transporterede Norwegian over 20 millioner passagerer og havde en flåde på 87 Boeing 737-800 og 737 MAX 8-fly.

Widerøe's Flyveselskap, Norges ældste flyselskab, er Skandinaviens største regionale flyselskab. Flyselskabet har mere end 3.500 ansatte. Widerøe opererer hovedsageligt lufthavne med korte landingsbaner i de norske landdistrikter og driver flere statslige kontraktruter (PSO-ruter) ud over sit eget kommercielle netværk. I 2023 havde flyselskabet 3,3 millioner passagerer og en flåde på 48 fly, herunder 45 Bombardier Dash 8-fly og tre Embraer E190-E2-fly. Widerøe Ground Handling leverer ground handling-tjenester i 41 norske lufthavne.

I Norwegian-koncernen er bæredygtighed en hovedprioritet, og koncernen har forpligtet sig til at reducere CO2-udledningen fra sine aktiviteter betydeligt. Blandt de mange initiativer, er det mest bemærkelsesværdige, investeringen i produktion og brug af fossilfrit flybrændstof (SAF). Norwegian stræber efter at blive det bæredygtige valg for sine passagerer og bidrager aktivt til omstillingen af luftfartsindustrien.

Norwegian