Pressemeddelelse -
SAS skal betale Norwegian næsten 175 mio. norske kroner for industrispionage
”Vi er rigtig godt tilfredse med, at lagmannsretten har dømt SAS til at betale Norwegian næsten 175 mio. kroner i erstatning for den industrispionage, vi blev udsat for,” siger administrerende direktør i Norwegian Bjørn Kjos. SAS er af Borgarting lagmannsrett dømt til at betale et erstatningsbeløb på 160 mio. norske kroner samt alle sagsomkostninger for både tingrett og lagmannsrett. Tilsammen beløber det sig til næsten 175 mio. norske kroner.
Lagmannsretten, den norske landsret, behandlede i slutningen af sidste år erstatningssagen efter SAS’ industrispionage mod Norwegian. Tingretten har tidligere dømt SAS til at betale Norwegian 132 mio. norske kroner plus sagsomkostninger, således at beløbet totalt kom op i over 138 mio. norske kroner. Både SAS og Norwegian ankede erstatningsbeløbet til lagmannsretten. Lagmannsretten har nu dømt SAS til at betale 160 mio. norske kroner i erstatning samt alle sagsomkostninger på 6.839.770 norske kroner fra tingretten og 7.851.472 norske kroner fra lagmannsretten. Borgarting lagmannsrett har med denne dom hævet erstatningsbeløbet og givet Norwegian medhold i, at selskabet led et stort økonomisk tab som følge af industrispionagen fra SAS.
”At lagmannsretten nu øger erstatningsbeløbet er et vigtigt signal om, at der slås hårdt ned på industrispionage,” siger administrerende direktør i Norwegian Bjørn Kjos. ”Samtidig viser det, at retssystemet fungerer, og at uetisk adfærd over længere tid får økonomiske konsekvenser.”
”Vi blev i en meget sårbar opstartsfase udsat for grov og kynisk industrispionage fra SAS’ side. Norwegian tabte flere hundrede mio. kroner som følge af, at SAS på ulovlig vis tilegnede sig intern og forretningsfølsom information om Norwegian via bookingsystemet Amadeus. Denne spionage har SAS nu fået en straffedom for. At lagmannsretten nu hæver erstatningsbeløbet er et naturligt udfald af sagen, og vi er godt tilfredse med, at dommen nu er faldet,” siger administrerende direktør Bjørn Kjos.
Domspræmisserne vil ifølge lagmannsretten foreligge til udsendelse i morgen 17. marts.
Kontaktpersoner:
Kommunikationsdirektør Anne-Sissel Skånvik, tlf. +47 97554344
Procesfuldmægtig, advokat Anders Ryssdal, tlf. +47 90784794