Gå til indhold

Pressemeddelelse -

Q1 resultat stærkt påvirket af høje brændstofpriser

Høj oliepris gav Norwegian en ekstraregning på godt 140 mio. kroner i første kvartal. Den høje oliepris bidrog kraftigt til et nettoresultat efter skat på -293 mio. kroner. Samtidig fløj Norwegian 3,1 mio. passagerer, 14 pct. flere end samme kvartal sidste år. Omsætningen blev på 1,9 milliarder kroner, en vækst på 19 pct. Produktionen steg med hele 28 pct.

”Det har været et udfordrende kvartal, først og fremmest på grund af den høje oliepris og valutatab. På den positive side har vi god passager- og produktionsvækst og godt forhåndssalg af billetter,” siger administrerende direktør Bjørn Kjos.

”Selskabet har foretaget betragtelige investeringer i nye forretningsruter i Sverige og ikke mindst i en ny, stor satsning i Finland. Dette har medført ekstraordinære omkostninger i størrelsesordnen 100 mio. norske kroner i Q1. Med samme brændstof- og valutaforudsætninger som sidste år, justeret for opstartsomkostningerne på 100 mio. norske kroner, har vi en resultatforbedring på næsten 50 mio. norske kroner sammenlignet med året før,” siger Kjos.

Mere robust med nye fly

”Udskiftningen af flyflåden med mange helt nye og mere brændstoføkonomiske fly vil fremover gøre os meget mere robuste over for høje brændstofpriser,” siger Kjos. Bare inden for det sidste år er brændstofforbruget reduceret med seks pct. per sæde.

I løbet af første kvartal 2011 har Norwegian sat hele syv nye Boeing 737-800 fly i drift, mens mindre og ældre Boeing 737-300 er udfaset. Norwegian har fået 14 nye 800-maskiner inden for det seneste år. Senere i år vil yderligere otte nye fly blive indfaset. Norwegian har nu i alt 57 fly i flåden.
 

Udvalgte nøgletal 1. kvartal 2011 (1. kvartal 2010)

Antal passagerer: 3,1 mio. (2,7 mio.)

Omsætning: 1,9 mia. norske kroner (1,6 mia. norske kroner)

Belægningsprocent: 74 pct. (75 pct.)

EBITDAR: - 230 mio. norske kroner (- 23 mio. norske kroner)

EBITDA: - 430 mio. norske kroner (-192 mio. norske kroner)

EBIT: - 495 mio. norske kroner (- 239 mio. norske kroner)

EBT: - 406 mio. norske kroner (-275 mio. norske kroner)

Nettoresultat: - 293 mio. norske kroner (-199 mio. norske kroner)

 

Kontaktpersoner:

Finansdirektør Frode Foss, tlf. +47 91 63 16 45

Kommunikationsdirektør Anne-Sissel Skånvik, tlf. +47 97 55 43 44

Emner


Norwegian
Norwegian er Skandinaviens største og Europas tredjestørste lavprisselskab med direkte ruter såvel indenrigs i Norge, Danmark og Sverige som til destinationer i Europa, Nordafrika og Mellemøsten (238 ruter og 95 destinationer pr. september 2010). Med lave priser og kundevenlige løsninger har selskabet haft en stærk passagervækst de senere år. Norwegian fragtede 10,7 millioner passagerer og omsatte for 7,3 milliarder norske kroner i 2009. Selskabet blev børsnoteret i 2003 og har i dag ca. 2.000 ansatte og 53 fly i sin flyflåde (oktober 2010). Selskabet får leveret i alt 73 nye fly af typen Boeing 737-800 i perioden 2008 – 2014. Norwegian vil have en af Europas mest moderne og miljøvenlige flyflåder, når de nye fly er indfaset. For yderligere information se www.norwegian.com

Følg Norwegian på Facebook her.

Følg Norwegian på YouTube her.

Kontakt

Pressevagt

Pressevagt

Pressekontakt Kun for medier + 47 815 11 816

Norwegian

Norwegian-koncernen er et førende nordisk luftfartsselskab med hovedkontor i Fornebu uden for Oslo i Norge. Selskabet har over 8.200 ansatte og ejer to af de førende flyselskaber i Norden: Norwegian Air Shuttle og Widerøe's Flyveselskap. Widerøe blev opkøbt af Norwegian i 2024 med et formål om at gøre det endnu nemmere at rejse på tværs af de to flyselskabers netværk.

Norwegian Air Shuttle, det største norske flyselskab med omkring 4.700 ansatte, tilbyder et omfattende rutenetværk, der forbinder de nordiske lande med et bredt udvalg af europæiske destinationer. I 2023 transporterede Norwegian over 20 millioner passagerer og havde en flåde på 87 Boeing 737-800 og 737 MAX 8-fly.

Widerøe's Flyveselskap, Norges ældste flyselskab, er Skandinaviens største regionale flyselskab. Flyselskabet har mere end 3.500 ansatte. Widerøe opererer hovedsageligt lufthavne med korte landingsbaner i de norske landdistrikter og driver flere statslige kontraktruter (PSO-ruter) ud over sit eget kommercielle netværk. I 2023 havde flyselskabet 3,3 millioner passagerer og en flåde på 48 fly, herunder 45 Bombardier Dash 8-fly og tre Embraer E190-E2-fly. Widerøe Ground Handling leverer ground handling-tjenester i 41 norske lufthavne.

I Norwegian-koncernen er bæredygtighed en hovedprioritet, og koncernen har forpligtet sig til at reducere CO2-udledningen fra sine aktiviteter betydeligt. Blandt de mange initiativer, er det mest bemærkelsesværdige, investeringen i produktion og brug af fossilfrit flybrændstof (SAF). Norwegian stræber efter at blive det bæredygtige valg for sine passagerer og bidrager aktivt til omstillingen af luftfartsindustrien.

Norwegian