Pressemeddelelse -
Pilotstrejken fortsætter - aflyste afgange i indenrigstrafikken i Norge, Danmark og Sverige torsdag
Pilotstrejken fortsætter med at ramme Norwegians passagerer torsdag. Desværre bliver omkring 35.000 passagerer berørt. Alle norske indenrigsflyvninger er aflyst, mens kun enkelte indenrigsflyvninger i Danmark og Sverige gennemføres. De fleste afgange mellem de skandinaviske hovedstæder er også aflyst. Ruter mellem Skandinavien og USA og Asien vil efter planen afgå som normalt.
Alle, som har registreret mobilnummer på sin Norwegian-profil, og som bliver berørt af strejken, vil få direkte besked via sms af Norwegian. Vi opfordrer alle passagerer til at holde sig opdateret på vores hjemmeside.
Kunder, som er berørt af aflysninger, kan ringe på følgende nummer, der er døgnåbent: +47 21 49 21 49.
Tusind tak til alle venlige og tålmodige passagerer, vi har mødt og snakket med i dag. Vi vil fortsætte med at gøre, hvad vi kan, for at vores passagerer bliver berørt så lidt som muligt.
Disse afgange afgår efter planen som normalt
Flyvninger til/fra England med rutenummer DY2400 til DY2900
Flyvninger til/fra Spanien med rutenummer DY5100 til DY5598
Flyvninger til/fra Finland med rutenummer 5599 til 5999
Flyvninger til/fra USA og Thailand med rutenummer DY7001 til DY7999
Vi vil også gøre alt, vi kan, for at den øvrig Europa-trafik vil også efter planen afgå som normalt.
For mere information:
Norwegians pressetelefon: + 47 815 11 816
Emner
Norwegian
Norwegian er Skandinaviens næststørste flyselskab og det tredjestørste lavprisselskab i Europa. I dag opererer Norwegian 424 ruter til 130 destinationer i Europa, Nordafrika, Mellemøsten, Thailand og USA. Norwegian fløj 24 millioner passagerer i 2014. Selskabet er børsnoteret (2003) og har omkring 4500 ansatte. Norwegian har 96 fly i flåden md en gennemsnitsalder på 4,8 år (per marts 2013). Norwegian indfaser løbende nye, mere miljøvenlige fly og har en af de mest moderne flyflåder i Europa. Både i 2013 og 2014 blev Norwegian kåret til Europas bedste lavprisselskab af anerkendte SkyTrax Airline Awards. Det er flypassagererne selv, der bedømmer over 200 flyselskaber over hele verden i det, der er betegnet som den mest prestigefyldte prisuddeling i flybranchen. For mere information besøg www.norwegian.com
Følg Norwegian på Facebook her.
Følg Norwegian på YouTube her.