Open skies
Få vores nyheder på mail

Øget belægningsgrad og højere enhedsindtægter for Norwegian i august

Pressemeddelelse   •   Sep 05, 2019 08:00 CEST

Norwegians trafiktal for august viser, at over 3,5 millioner passagerer valgte at flyve med selskabet i denne måned. Enhedsindtægterne steg med 3 procent og belægningsgraden var på 90 procent, hvilket er en stigning på 0,4 procentpoint.

I alt 3.503.913 passagerer fløj med selskabet i denne måned. Den totale trafik (RPK) steg med fem procent og kapaciteten (ASK) steg med fire procent.

-Trafiktallene viser, at flyene er fuldere, og at enhedsindtægterne er højere. I tråd med strategien om at gå fra vækst til lønsomhed, flader væksten nu ud. Vi er også godt tilfredse med udsigterne for billetsalget fremover, særligt på interkontinentale ruter og i Norden, siger fungerende koncernchef og finansdirektør i Norwegian, Geir Karlsen.

Selskabet har reduceret CO2-udledningen i august fra 70 til 68 gram per passagerkilometer i sammenligning med samme periode sidste år. Med en gennemsnitsalder på 3,8 år har Norwegian en af de mest brændstofbesparende og miljøvenlige flyflåder i verden. Takket være den unge flåde, har selskabet reduceret CO2-belastningen per passager med 30 procent siden 2008.

Norwegian gennemførte 99,4 procent af de planlagte flyvninger i august. Punktligheden var på 76,2 procent. Punktligheden blev påvirket negativt af generelle sommerforsinkelser i europæisk luftrum udenfor Norwegians kontrol. Herudover har selskabet brug af indlejede fly påvirket punktligheden negativt.

Se detaljerede trafiktal i vedlagte pdf.

Pressekontakt:
Kommunikationschef Andreas Hjørnholm
Telefon: +45 2657 0767
E-mail: andreas.hjoernholm@norwegian.com

Norwegian

Norwegian er det femtestørste lavprisselskab i verden med over 37 millioner rejsende i 2018. I dag opererer Norwegian over 500 ruter til mere end 150 destinationer i Europa, Nordafrika, Mellemøsten, Thailand, Singapore, Caribien, USA og Sydamerika. Norwegian har en flyflåde på omkring 170 fly med en gennemsnitsalder på 3,8 år og er blandt de mest moderne og miljøvenlige flyselskaber i verden. Norwegian er blevet kåret til det mest miljøvenlige transatlantiske flyselskab af The International Council on Clean Transportation (ICCT). Både i 2015, 2016, 2017 og 2018 er Norwegian blevet kåret til verdens bedste lavprisselskab på langdistanceruter, ifølge de passagerer der har stemt til anerkendte SkyTrax World Airline Awards. For sjette år i træk er Norwegian også blevet kåret til Europas beste lavprisselskab af SkyTrax. Norwegian har cirka 11.000 dedikerede medarbejdere.

Følg Norwegian på Facebook, Twitter, Instagram, LinkedIn og YouTube.