Pressemeddelelse -
Nu starter en af årets travleste rejsemåneder: Her rejser danskerne hen
December er en af årets absolut travleste rejsemåneder, hvor rigtig mange rejsende vender hjem til familie og venner for at fejre jul. Samtidig vælger mange danskere at opleve Europas storbyers julemarkeder – eller helt at flygte fra mørket og kulden.
Norwegian har lavet en liste over de ti mest populære destinationer i udlandet i julen og nytåret. London, som generelt er en af danskernes storfavoritter, topper også listen over jul og nytår, hvor byen bugner af spektakulere julelys og overdådige julemarkeder. Men lige i halen på den britiske metropol kommer de spanske soldestinationer Malaga, Las Palmas og Alicante.
”Efterspørgslen på flyrejser er fortsat høj, og julen er ingen undtagelse. I år er der stor interesse for at besøge nogle af Europas fineste byer, såsom London, Berlin, Paris og Rom. Storbyferier tiltrækker mange her i julen og har noget for enhver smag, og det er nemt at kombinere kulturelle oplevelser med shopping. Men der er ingen tvivl om, at rigtig mange danskere i år, virkelig er solhungrende og benytter juleferien til at søge mod varmere himmelstrøg i Spanien,” siger Magnus Thome Maursund, kommerciel direktør i Norwegian.
"Vi glæder os over den store interesse for at rejse med os og ser frem til at byde alle rejsende velkommen om bord, uanset om de vender hjem til jul eller tager med os på en længe ventet ferie i sydens sol," siger Magnus Thome Maursund.
Danskernes favoritdestinationer i december:
- London
- Malaga
- Las Palmas
- Barcelona
- Alicante
- Berlin
- Roma
- Tenerife
- Paris
- Amsterdam
De bedste julemarkeder i London
London er danskernes ubestridte favoritdestination i december – og udover de store shoppinggader, spændende restauranter og pulserende byliv, har London også en række hyggelige julemarkeder, som er populære rejsemål. Norwegian guider her til de bedste:
Hyde Park er forvandlet til et "Winter Wonderland" med juleboder så langt øjet rækker. Her kan du skøjte på Storbritanniens største skøjtebane, opleve levende musik, køre i karruseller eller nyde god mad og drikke fra de mange madboder. Hyde Park Winter Wonderland er åbent fra 17. november til 1. januar.
Leicester Square i hjertet af London i Soho. Her ligger et flot traditionelt julemarked med hyggelige små boder, men det er også kendt for sine spektakulære shows og teaterforestillinger. Leicester Square Christmas Market er åbent fra 8. november til 7. januar.
Southbank Riverside er forvandlet til et vinterlandskab, hvor man kan vandre langs juleboder, der er dækket af flotte julelys. Markedet ligger i et mindre travlt område og er det perfekte sted at besøge, hvis du er på udkig efter et mere roligt julemarked. Det er åbent fra 2. november til 26. december.
Carnaby er et berømt shopping- og spiseområde med 14 gader i Londons West End, lige bag Oxford Street og Regent Street. Her kan du opleve julelys, der er verdenskendte for at være noget af det mest spektakulære, der findes, og som oplyser festlige begivenheder, livemusik, julemiddage- og shopping i de små gader.
Emner
Kategorier
Norwegian
Norwegian er et af Nordens største flyselskaber og et af Europas førende lavprisselskaber med omkring 4500 ansatte. Selskabet tilbyder et omfattende rutenetværk mellem de nordiske lande og destinationer i Europa.
Siden opstarten i 2002 har mere end 300 millioner passagerer fløjet med Norwegian. Norwegians ambition har altid været at tilbyde flybilletter til gode priser og sikre passagerer mere valgfrihed på rejsen.
Norwegian er en drivkraft bag bæredygtige løsninger og grøn omstilling i luftfarten. Selskabet har som mål at reducere sit CO2-udslip med 45 procent inden 2030. Derfor fornyer Norwegian flyflåden, fremmer bæredygtigt flybrændstof, reducerer og genvinder affald og bruger vejr- og vinddata for mere effektive flyvninger, som sparer brændstof. Norwegian ønsker at være det mest bæredygtige valg for passagererne.
Følg Norwegian på Facebook, Twitter, Instagram, TikTok, LinkedIn og YouTube.