Gå til indhold

Pressemeddelelse -

Norwegians passagerer har givet mere end 1,3 millioner kroner til UNICEF

Norwegians passagerer har indtil videre givet mere 1,3 millioner kroner til UNICEF’s arbejde for børn over hele verden. Flyselskabets kunder har doneret penge, når de har købt flybilletter på internettet i perioden juni til oktober. I oktober vil alle bidrag gå til at fylde et fly med skolemateriale og nødhjælp til syriske flygtningebørn i Jordan. Muligheden for at donere penge er kommet i stand gennem et samarbejde mellem UNICEF, it-selskabet Amadeus og Norwegian.

I november sender Norwegian og UNICEF et fly fuldt lastet med nødhjælp og skolemateriale fra Oslo via København til Amman i Jordan for at hjælpe syriske børn, som bor i verdens næststørste flygtningelejr Za’atari. Alle bidrag i oktober vil blive brugt til at fylde dette fly.

”Jeg vil gerne takke alle vores passagerer for engagementet, I har vist for at hjælpe børn i nød. Dette viser, at et lille bidrag fra mange passagerer, kan bidrage til, at mange børn kan få en ny fremtid,” siger administrerende direktør Bjørn Kjos.

”Dette viser, at Norwegians kunder har et stort engagement for at gøre verden til et bedre sted for børn. Det viser også, at et enklere donationsprogram gør det lettere at støtte vores arbejde, hvilket Amadeus og Norwegian har lagt til rette for. Jeg vil gerne takke de virksomheder og passagerer, som har bidraget,” siger generalsekretær i UNICEF Norge Bernt G. Apeland.

Det er en donationsløsning fra Europas førende leverandør af teknologiløsninger til rejsebranchen, som har muliggjort dette.

”En så stor mængde donationer på så kort tid bekræfter vores erfaring med, at rejsebranchen og humanitære formål sammen kan opnå meget mere, end de kan alene. Der ligger et enormt potentiale i denne teknologi, og vi håber, at dette samarbejde kan være til inspiration for andre inden for rejsebranchen – en tjeneste, som vi er glade for at tilbyde gratis,” siger Tomás López Fernebrand SVP, General Counsel og Corporate Secretary, i Amadeus.

Vil flyve nødhjælp til syriske flygtninge

”Vi er optaget af at gøre, hvad vi kan for at hjælpe flygtningebørn i Syrien, og vores signaturpartnerskab med UNICEF muliggør dette. Vi stiller et fly med mandskab til rådighed, så vi kan fragte nødhjælp og skole materiale for UNICEF. Vi opfordrer vores passagerer og samarbejdspartnere til fortsat at bidrage, ” siger Bjørn Kjos. Flere af Norwegians medarbejdere vil også stille op for at hjælpe – både om bord på flyvningen og i støttearbejdet omkring.

”Børn på flugt fra Syrien har mistet alt. Det er derfor, at vi sammen med vores samarbejdspartner Norwegian opfordrer alle til at hjælpe os med at fylde et fly med nødhjælp, som går direkte til børn på flugt. Sammen kan vi sørge for, at disse børn får den fremtid, de fortjener og hindre en tabt generation af syriske børn,” siger generalsekretær i UNICEF Norge Bernt G. Apeland.

Ved hjælp af et enkelt klik, når du fuldfører dit køb af billet på Norwegians hjemmeside, bidrager du til UNICEFS arbejde for børn over hele verden. Passagerer kan donere 25, 50, 75 eller 100 kroner, når de bestiller deres flyrejser.

Siden 2007 har Norwegian og UNICEF haft et signaturpartnerskab. Gennem dette samarbejde har man eksempelvis fløjet nødhjælp til Den Centralafrikanske Republik og lavet indsamlinger om bord. Derudover donere alle Norwegian-ansatte deres julegave til UNICEF

Pressekontakter:
Norwegian: Lasse Sandaker-Nielsen: +47 454 56 012
UNICEF: Synnøve Aspelund: +47 938 25 002
Amadeus: Roman Townsend: +34 616 318 037 /

Emner


Norwegian
Norwegian er Skandinaviens næststørste flyselskab og det tredjestørste lavprisselskab i Europa. I dag opererer Norwegian 424 ruter til 130 destinationer i Europa, Nordafrika, Mellemøsten, Thailand og USA. Norwegian fløj 24 millioner passagerer i 2014. Selskabet er børsnoteret (2003) og har omkring 4500 ansatte. Norwegian har 102 fly i flåden md en gennemsnitsalder på 4,8 år (per marts 2013). Norwegian indfaser løbende nye, mere miljøvenlige fly og har en af de mest moderne flyflåder i Europa. Både i 2013, 2014 og 2015 blev Norwegian kåret til Europas bedste lavprisselskab af anerkendte SkyTrax Airline Awards. I 2015 blev Norwegian også kåret til verdens bedste lavprisselskab på langdistanceruter. Det er flypassagererne selv, der bedømmer over 200 flyselskaber over hele verden i det, der er betegnet som den mest prestigefyldte prisuddeling i flybranchen. For mere information besøg www.norwegian.com   

Følg Norwegian på Facebook her.

Følg Norwegian på YouTube her.

Kontakt

Pressevagt

Pressevagt

Pressekontakt Kun for medier + 47 815 11 816

Norwegian

Norwegian-koncernen er et førende nordisk luftfartsselskab med hovedkontor i Fornebu uden for Oslo i Norge. Selskabet har over 8.200 ansatte og ejer to af de førende flyselskaber i Norden: Norwegian Air Shuttle og Widerøe's Flyveselskap. Widerøe blev opkøbt af Norwegian i 2024 med et formål om at gøre det endnu nemmere at rejse på tværs af de to flyselskabers netværk.

Norwegian Air Shuttle, det største norske flyselskab med omkring 4.700 ansatte, tilbyder et omfattende rutenetværk, der forbinder de nordiske lande med et bredt udvalg af europæiske destinationer. I 2023 transporterede Norwegian over 20 millioner passagerer og havde en flåde på 87 Boeing 737-800 og 737 MAX 8-fly.

Widerøe's Flyveselskap, Norges ældste flyselskab, er Skandinaviens største regionale flyselskab. Flyselskabet har mere end 3.500 ansatte. Widerøe opererer hovedsageligt lufthavne med korte landingsbaner i de norske landdistrikter og driver flere statslige kontraktruter (PSO-ruter) ud over sit eget kommercielle netværk. I 2023 havde flyselskabet 3,3 millioner passagerer og en flåde på 48 fly, herunder 45 Bombardier Dash 8-fly og tre Embraer E190-E2-fly. Widerøe Ground Handling leverer ground handling-tjenester i 41 norske lufthavne.

I Norwegian-koncernen er bæredygtighed en hovedprioritet, og koncernen har forpligtet sig til at reducere CO2-udledningen fra sine aktiviteter betydeligt. Blandt de mange initiativer, er det mest bemærkelsesværdige, investeringen i produktion og brug af fossilfrit flybrændstof (SAF). Norwegian stræber efter at blive det bæredygtige valg for sine passagerer og bidrager aktivt til omstillingen af luftfartsindustrien.

Norwegian