Pressemeddelelse -
Norwegians første flyvning med biobrændstof er lettet
I dag gennemførte Norwegian den allerførste flyvning med biobrændstof. Det skete, da selskabets flyvning DY631 fra Bergen til Oslo lettede i eftermiddag med næsten 50 procent biobrændstof i tanken. Dette svarer til mere end 40 procent mindre udslip end en gennemsnitlig flyvning med almindelig brændstof.
Norwegian-chef Bjørn Kjos havde den norske klima- og miljøminister med om bord på denne specielle, men meget vigtige flyvning mellem Bergen og Oslo. Norwegian-flyet, med registrering LN-NIF, var fyldt med bæredygtig brændstof og havde et udslip på i alt 3178 kg svarende til 40 gram per passagerkilometer. Ældre fly med almindelig brændstof har et udslip på 5786 kg svarende til 74 gram per passagerkilometer på samme strækning.
En vigtig milepæl
”I Norwegian er vi meget optaget af at gøre alt, vi kan for at gøre luftfarten mere miljøvenlig. Norwegian har som klart mål at reducere CO2-udslippet med 30 procent per passager i perioden 2008-2015. Det vigtigste miljøtiltag er nye fly, og Norwegians flyflåde er blandt de nyeste og mest miljøvenlige i Europa. Men nye fly er ikke nok. Bæredygtig biobrændstof er også et vigtigt tiltag. Denne flyvning er derfor en vigtig milepæl i branchens fælles arbejde for at gøre bæredygtig biobrændstof tilgængelig for flyselskaberne,” siger administrerende direktør Bjørn Kjos.
Gennem udvikling af ny teknologi og rammebetingelser, som giver gode incitamenter for, at flyselskaberne skal investere i miljøvenlige alternativer, ønsker Norwegian at bidrage til at gøre luftfarten CO2-neutral før 2050.
Kontaktperson for pressen:
Informationschef Lasse Sandaker-Nielsen, tlf + 47 45 45 60 12
Emner
Norwegian
Norwegian er Skandinaviens næststørste flyselskab og det tredjestørste lavprisselskab i Europa. I dag opererer Norwegian 417 ruter til 126 destinationer i Europa, Nordafrika, Mellemøsten, Thailand og USA. Norwegian fløj over 20 millioner passagerer i 2013. Selskabet er børsnoteret (2003) og har omkring 4500 ansatte. Norwegian har 100 fly i flåden md en gennemsnitsalder på 4,8 år (per marts 2013). Norwegian indfaser løbende nye, mere miljøvenlige fly og har en af de mest moderne flyflåder i Europa. Både i 2013 og 2014 blev Norwegian kåret til Europas bedste lavprisselskab af anerkendte SkyTrax Airline Awards. Det er flypassagererne selv, der bedømmer over 200 flyselskaber over hele verden i det, der er betegnet som den mest prestigefyldte prisuddeling i flybranchen. For mere information besøg www.norwegian.com
Følg Norwegian på Facebook her.
Følg Norwegian på YouTube her.