Pressemeddelelse -
Norwegians flådefornyelse fortsætter
Norwegians helejede datterselskab Arctic Aviation Assets (AAA) har indgået en aftale om leverance af yderligere to nye Boeing 737 MAX. I dag signerede AAA også en intentionsaftale (LOI) om en såkaldt ”sale-leaseback” på i alt 11 Boeing 737-800-fly, som i dag opereres af Norwegian.
Norwegian udvider igen flåden for yderligere international vækst. Datterselskabet AAA har udløst to optioner på leverance af to nye fly af typen Boeing 737 MAX, der vil blive leveret i løbet af 2018. Dette betyder, at AAA nu har en bestilling på 110 Boeing 737 MAX og 90 resterende købsoptioner.
Intentionsaftalen om ”sale-leaseback” (salg af fly, som efterfølgende lejes tilbage på en leasingaftale) af i alt 11 Boeing 737-800-fly, som i dag betjenes af Norwegian, er forventet at reducere Norwegians gæld med 1,4 milliarder NOK baseret på dagens amerikanske dollarkurs på 8,5.
I maj i år signerede Norwegian en aftale om ”sale-leaseback” af otte Boeing 737-800-fly. Salget af i alt 19 fly (otte nye og 11 eksisterende) estimeres til at have en positiv effekt på Norwegians likviditet omkring 2,3 milliarder NOK. De solgte fly vil blive leaset tilbage til Norwegian i en periode.
”Dagens aftale om salg af 11 af vores ældre 737-800-fly og bestillingen af yderligere to nye Boeing 737 MAX-fly betyder, at Norwegians flådefornyelse med endnu flere brændstofeffektive og mere miljøvenlige fly fortsætter. Nye fly er win-win for passagernes komfort, billetpriserne, miljøet og for vores aktionærer”, siger koncernchef Bjørn Kjos.
Kontaktperson:
Tore Østby, Vice President Investor Relations, tlf. +47 99 54 64 00
Emner
Norwegian
Norwegian er det 6. største lavprisselskab i verden med omkring 7000 ansatte. I dag opererer Norwegian godt 500 ruter til mere end 150 destinationer i Europa, Nordafrika, Mellemøsten, Thailand, Caribien og USA. Norwegian har en flyflåde på over 120 fly, som fragter ca. 30 millioner passagerer om året. Selskabet har en af verdens yngste flåder med en gennemsnitsalder på 3,6 år. I 2015 blev Norwegian kåret til det mest miljøvenlige transatlantiske flyselskab af The International Council on Clean Transportation (ICCT). Både i 2015 og 2016 kårede flypassagererne Norwegian til verdens bedste lavprisselskab på langdistanceruter i den anerkendte SkyTrax Awards. For fjerde år i træk er Norwegian også kåret som Europas bedste lavprisselskab af SkyTrax.
Følg Norwegian på Facebook, Twitter, Instagram, LinkedIn og YouTube.