Pressemeddelelse -
Norwegians Caribien-ruter er i gang – giver skandinaviske rejsende nye kombinationsmuligheder
Norwegians første flyvning mellem USA og Caribien lettede torsdag eftermiddag fra Boston til den franske ø Martinique. De første flyvninger fra Baltimore/Washington og New York til Martinique og Guadeloupe afgår også i denne uge. Ruterne giver også de skandinaviske rejsende nye muligheder for at kombinere storbyferie i Boston eller New York med eksotiske og afslappende dage i Caribien. Norwegian tilbyder nu 34 direkte ruter fra USA, hvilket er flest af alle europæiske selskaber. Bare i år har Norwegian lanceret ti nye ruter mellem Europa og USA.
”For første gang i over 20 år tilbydes der nu direkte ruter mellem nordøstkysten af USA og Martinique og Guadeloupe, og det er en stor milepæl for Norwegian, at det er os, som giver både amerikanerne og andre mulighed for direkte ruter til disse smukke, franske ferieøer i Caribien. Vi lancerede vores første USA-flyvning for over to år siden, og responsen fra amerikanske rejsende på vores lave priser og mere miljøvenlige fly har været rigtig god,” siger administrerende direktør Bjørn Kjos.
”For skandinaviske rejsende betyder de nye ruter, at de kan flyve med Norwegian til New York eller Boston, tilbringe et par dage i storbyen med pulserende liv og kultur, og derefter flyve videre med os til Caribien,” fortsætter Kjos.
Det er Norwegians nye Boeing 737-800-fly med gratis WiFi og live-tv, som skal flyve mellem USA og Caribien.
En spændende mulighed for Norwegians piloter og kabineansatte i Europa
Omkring 40 ansatte fra Norwegians baser i Europa skal bemande flyene og får dermed midlertidige baser på Guadeloupe og Martinique i vintermånederne. Over 700 medarbejdere søgte på 38 stillinger. Derudover vil fire flyteknikere være en del af teamet.
Norwegians nye ruter mellem USA og Caribien er i første omgang sæsonbaseret indtil april 2016 med 14 ugentlige afgange. Tre ugentlige flyvninger fra New York (JFK) til både Guadeloupes Pointe-à-Pitre International Airport (PTP) og Martinique Aimé Césaire International Airport (FDF), to flyvninger om ugen fra Baltimore/Washington International Airport (BWI) og Boston Logan International Airport (BOS) til Guadeloupe og Martinique.
Om Martinique og Guadeloupe
Martinique og Guadeloupe tilhører den franske del af Caribien. Begge øer er fransk territorium og dermed en del af EU. Sproget er fransk og valutaen er euro. Øerne er betragtet som to af de smukkeste i området med fantastiske strande, regnskov og vulkaner. Øernes franske identitet indebærer, at alt fra lufthavne og veje til hoteller og restauranter har EU-standard. Begge øer har mange båd- og flyafgange til naboøerne St. Lucia, Dominica, St. Barts og St. Martin.
Pressehenvendelser:
Informationschef Daniel Kirchhoff, tlf. 26 57 07 67
Emner
Norwegian
Norwegian er Skandinaviens næststørste flyselskab og det tredjestørste lavprisselskab i Europa. I dag opererer Norwegian 424 ruter til 130 destinationer i Europa, Nordafrika, Mellemøsten, Thailand og USA. Norwegian fløj 24 millioner passagerer i 2014. Selskabet er børsnoteret (2003) og har omkring 4500 ansatte. Norwegian har 99 fly i flåden md en gennemsnitsalder på 4 år. Norwegian indfaser løbende nye, mere miljøvenlige fly og har en af de mest moderne flyflåder i Europa. Både i 2013, 2014 og 2015 blev Norwegian kåret til Europas bedste lavprisselskab af anerkendte SkyTrax Airline Awards. I 2015 blev Norwegian også kåret til verdens bedste lavprisselskab på langdistanceruter. Det er flypassagererne selv, der bedømmer over 200 flyselskaber over hele verden i det, der er betegnet som den mest prestigefyldte prisuddeling i flybranchen. For mere information besøg www.norwegian.com
Følg Norwegian på Facebook her.
Følg Norwegian på YouTube her.