Pressemeddelelse -
Norwegian vil flyve Airbus – bestiller 30 nye Airbus 321LR
Norwegians datterselskab Arctic Aviation Assets (AAA) har indgået aftale om levering af 30 fly af den nye flytype Airbus A321Long Range. Det nye mellemdistancefly har en rækkevidde, som gør det velegnet til at operere lange ruter. Norwegian vil selv operere den nye flytype, når den kommer på markedet i 2019.
I 2012 lagde Norwegian en ordre på 100 Airbus A320neo samtidig med en stor Boeing-ordre. Nu har selskabets datterselskab indgået en aftale med Airbus om at konvertere 30 fly af typen A320neo til den større flytype A321LR. Norwegian skal operere de nye fly. Efter planen skal otte af flyene leveres til AAA i 2019, og de øvrige 22 fly de to efterfølgende år.
Den nye flytype kan flyve længere end A320neo, og den vil have plads til omkring 220 passagerer samtidig med, at den vil have et markant lavere brændstofforbrug per passager. Flyet vil have en rækkevidde, der åbner op for ruter fra eksempelvis USA’s østkyst til en række lufthavne i Skandinavien og andre steder i Europa. Det vil også kunne operere mellem Skandinavien og dele af Asien samt flyve til nye markeder som Sydamerika fra en række andre europæiske destinationer.
”Vi er meget glade for, at Norwegian har valgt A321LR, som er verdens længstrækkende ’single aisle’ flytype. Norwegian bliver den første lavprisoperatør, som vil flyve A321LR. Flyet sætter en helt ny standard i flyindustrien med lavt brændstofforbrug og god komfort for passagererne”, siger John Leahy, COO Customers i Airbus.
”Jeg er meget tilfreds med den nye Airbus A321LR-ordre. Airbus A321LR er det eneste mellemdistancefly af denne størrelse på markedet, og flytypen passer rigtig godt ind i vores fremtidige flåde både med tanke på størrelse, rækkevidde og lavt brændstofforbrug. Vi vil få en markant omkostningsfordel og øget konkurrencekraft i fremtiden og dermed sikre vores kunder fortsat lave priser om bord i splinternye fly til helt nye destinationer”, siger Kjos.
Kontaktperson:
Direktør Arctic Aviation Assets Ltd, Tore Jenssen, tlf. + 353 87 946 1070
Emner
Norwegian
Norwegian er Skandinaviens næststørste flyselskab og det 6. største lavprisselskab i verden. I dag opererer Norwegian godt 400 ruter til mere end 130 destinationer i Europa, Nordafrika, Mellemøsten, Thailand, Caribien og USA. Norwegian har en flyflåde på over 100 fly, som fragter over 26 millioner passagerer om året. Selskabet har en af verdens yngste flåder med en gennemsnitsalder på 3,6 år. I 2015 blev Norwegian kåret til det mest miljøvenlige transatlantiske flyselskab af The International Council on Clean Transportation (ICCT). I en ny kåring fra anerkendte SkyTrax World Airline Awards er Norwegian af passagererne stemt ind som verdens bedste lavprisselskab på langdistanceruter. For tredje år i træk er Norwegian også kåret som Europas bedste lavprisselskab af SkyTrax
Følg Norwegian på Facebook, Twitter, Instagram, LinkedIn og YouTube.