Pressemeddelelse -
Norwegian vandt tre priser ved Grand Travel Awards
Norwegian vandt tre priser ved Grand Travel Awards i Oslo torsdag aften. Norwegian blev blandt andet kåret til bedste europæiske flyselskab og året bedste indenrigsflyselskab. Derudover blev administrerende direktør Bjørn Kjos kåret til årets topleder.
”Vi takker rejsebureauerne for anerkendelsen og for, at de kårer Norwegian til det bedste flyselskab i Europa og indenrigs i Norge. Først og fremmest vil jeg takke vores dygtige medarbejdere i Norwegian, som hver dag gør deres bedste for at give vores passagerer en god rejseoplevelse. Priserne viser, at vores passagerer værdsætter billige billetter og nye, mere komfortable fly, siger administrerende direktør Bjørn Kjos.
Norwegian modtog fem internationale priser i 2015 heriblandt SkyTrax-priserne for bedste lavprisselskab i Europa samt bedste lavprisselskab på langdistanceruter. Selskabet blev også rangeret som det mest brændstofeffektive transatlantiske flyselskab af The International Council on Clean Transportation (ICCT).
Kontakt for pressen:
Norwegians pressetelefon: +47 815 11 816
Emner
Norwegian
Norwegian er Skandinaviens næststørste flyselskab og det tredjestørste lavprisselskab i Europa. I dag opererer Norwegian 439 ruter til 130 destinationer i Europa, Nordafrika, Mellemøsten, Thailand og USA. Norwegian fløj næsten 26 millioner passagerer i 2015. Selskabet er børsnoteret (2003) og har omkring 6000 ansatte. Norwegian har 102 fly i flåden med en gennemsnitsalder på 3,6 år. Norwegian indfaser løbende nye, mere miljøvenlige fly og har en af de mest moderne flyflåder i Europa. Både i 2013, 2014 og 2015 blev Norwegian kåret til Europas bedste lavprisselskab af anerkendte SkyTrax Airline Awards. I 2015 blev Norwegian også kåret til verdens bedste lavprisselskab på langdistanceruter. Det er flypassagererne selv, der bedømmer over 200 flyselskaber over hele verden i det, der er betegnet som den mest prestigefyldte prisuddeling i flybranchen. For mere information besøg www.norwegian.com
Følg Norwegian på Facebook her.
Følg Norwegian på YouTube her.