Pressemeddelelse -
Norwegian udvider i Danmark: Yderligere 10 afgange fra København
Norwegian styrker sin tilstedeværelse i København. Selskabet udvider med 10 ekstra afgange om ugen til Barcelona, Rom, Malaga, Nice og Salzburg. Selskabet ser samtidig på muligheden for at basere yderligere to fly i Kastrup til foråret.
”Vi opruster med flere afgange til foråret, så danske rejsende får endnu bedre muligheder for at flyve billigt til de mest populære destinationer i Sydeuropa,” siger Johan Bisgaard Larsen, Norwegians presse- og markedschef i Danmark.
De to fly skal blandt andet betjene yderligere afgange på ruterne fra København til Barcelona, Rom, Malaga, Nice og Salzburg.
"Norwegian er i dag det næststørste flyselskab i Danmark, og vi ønsker at styrke vores position yderligere. Vi er blevet utroligt godt taget imod i Danmark og flyver i dag 40 danske indenrigs- og udenrigsruter. Som et led i vores fortsatte vækst i Danmark vil vi til sommerplanen 2011 arbejde på at placere to fly mere i København," siger Johan Bisgaard Larsen.
For yderligere information, kontakt:
Johan Bisgaard Larsen, presse- og markedschef i Norwegian Danmark, tlf.: +45 31 31 31 28
Emner
Norwegian
Norwegian er Skandinaviens største lavprisflyselskab. Selskabet er registreret på Oslo Børs. I dag har selskabet en flyflåde på 52 fly. Selskabet får leveret 70 nye miljøvenlige Boeing 737-800W i perioden 2008 – 2014. Selskabet har i dag ca. 230 ruter til 91 destinationer. Hovedkontoret er i Oslo, og selskabet har 2 000 ansatte. For yderligere information se www.norwegian.com