Gå til indhold
Norwegian udpeget som flyselskab for det offentlige i Danmark

Pressemeddelelse -

Norwegian udpeget som flyselskab for det offentlige i Danmark

Statens og Kommunernes Indkøbscentral (SKI) har valgt Norwegian som prioriteret samarbejdspartner. Flyselskabet fortsætter dermed som leverandør, når offentligt ansatte skal flyve i forbindelse med deres arbejde. – En stor anerkendelse, lyder det fra Norwegian.

SKI har netop offentliggjort resultatet af en udbudskonkurrence, hvor flyselskaber har kunnet byde på at levere flyrejser til den offentlige sektor i Danmark i perioden 2023 - 2027. Hos Norwegian er der glæde over igen at blive valgt som leverandør af flyrejser til Danmarks offentligt ansatte.

- Vi er stolte over, at Norwegian igen er valgt som foretrukken leverandør af flyrejser til offentlige. Det er en vigtig anerkendelse af vores arbejde med at levere en pålidelig drift, attraktive rejsemål med mange afgange og gode priser. Fornyelsen af Norwegians kontrakt med SKI viser, at vi faktisk leverer på de parametre, siger Ståle Zahl, direktør for virksomhedssalg i Norwegian.

Norwegian havde budt på 53 ruter og er af SKI vurderet som en af de tre mest ”økonomisk fordelagtige” udbydere på samtlige 53 ruter.

Det er fjerde gang, at Statens og Kommunernes Indkøbscentral vælger Norwegian som leverandør af flyrejser til det offentlige, og dermed er samarbejdet mere end 10 år gammelt. Norwegian er blevet valgt som leverandør på alle de ruter, flyselskabet har budt ind på.

Aftalen træder i kraft den 1. marts 2023, og der er tale om en 2-årig aftale med to gange et års optioner.

Emner


Norwegian

Norwegian blev grundlagt i 1993, og lavprisselskabet med Boeing 737-fly kom på vingerne i 2002. Siden dengang har det været vores mål at tilbyde gode og smarte rejseoplevelser til lave priser. Norwegian er kåret til Europas bedste lavprisselskab seks år i træk af Skytrax, og Norwegians fordelsprogram, Norwegian Reward, er fire år i træk kåret til ”Flybranchens bedste fordelsprogram i Europa/Afrika” ved Freddie Awards i USA. Siden 2012 har Norwegian vundet mere end 55 priser for selskabets produkter, service og nyskabelse indenfor luftfart. I 2019 blev Norwegian det første flyselskab, der underskrev FN’s program for klimatiltag og forpligtede sig dermed til at blive klimaneutralt inden 2050. Norwegian tilbyder gode priser og høj kvalitet i et netværk af kortdistanceruter i Norden og Europa.

Følg Norwegian på Facebook, Twitter, Instagram, LinkedIn og YouTube.

Kontakt

Pressevagt

Pressevagt

Pressekontakt Kun for medier + 47 815 11 816

Norwegian

Norwegian-koncernen er et førende nordisk luftfartsselskab med hovedkontor i Fornebu uden for Oslo i Norge. Selskabet har over 8.200 ansatte og ejer to af de førende flyselskaber i Norden: Norwegian Air Shuttle og Widerøe's Flyveselskap. Widerøe blev opkøbt af Norwegian i 2024 med et formål om at gøre det endnu nemmere at rejse på tværs af de to flyselskabers netværk.

Norwegian Air Shuttle, det største norske flyselskab med omkring 4.700 ansatte, tilbyder et omfattende rutenetværk, der forbinder de nordiske lande med et bredt udvalg af europæiske destinationer. I 2023 transporterede Norwegian over 20 millioner passagerer og havde en flåde på 87 Boeing 737-800 og 737 MAX 8-fly.

Widerøe's Flyveselskap, Norges ældste flyselskab, er Skandinaviens største regionale flyselskab. Flyselskabet har mere end 3.500 ansatte. Widerøe opererer hovedsageligt lufthavne med korte landingsbaner i de norske landdistrikter og driver flere statslige kontraktruter (PSO-ruter) ud over sit eget kommercielle netværk. I 2023 havde flyselskabet 3,3 millioner passagerer og en flåde på 48 fly, herunder 45 Bombardier Dash 8-fly og tre Embraer E190-E2-fly. Widerøe Ground Handling leverer ground handling-tjenester i 41 norske lufthavne.

I Norwegian-koncernen er bæredygtighed en hovedprioritet, og koncernen har forpligtet sig til at reducere CO2-udledningen fra sine aktiviteter betydeligt. Blandt de mange initiativer, er det mest bemærkelsesværdige, investeringen i produktion og brug af fossilfrit flybrændstof (SAF). Norwegian stræber efter at blive det bæredygtige valg for sine passagerer og bidrager aktivt til omstillingen af luftfartsindustrien.

Norwegian