Gå til indhold
Norwegian: Stigning i trafiktal for juli

Pressemeddelelse -

Norwegian: Stigning i trafiktal for juli

Norwegians trafiktal for juli viser en fortsat øgning i antallet af passagerer. Efterspørgslen drives af lettelser i rejserestriktioner og karantæneregler, og af at en voksende andel af befolkningen vaccineres. I juli havde Norwegian 33 fly i drift, hvilket er mere end en fordobling siden foregående måned. Ruteudbuddet for efterårs- og vintersæsonen vil også blive øget yderligere for at imødekomme forventet efterspørgsel.

I juli fløj 695.830 passagerer med Norwegian, næsten dobbelt så mange som i samme måned sidste år. Sammenlignet med juli 2020 er den totale kapacitet (ASK) steget med 104 procent og passagertrafikken (RPK) er steget med 124 procent. Belægningsgraden lå i juli på 74,4 procent, hvilket er en stigning på 7 procentpoint sammenlignet med sidste år.

Særligt rejser i det nordlige Norge er steget, og selskabet har øget sin kapacitet for at møde efterspørgslen.

- I juli modtog vi det højeste antal billetbookinger, siden samfundet lukkede ned i marts sidste år. Kunderne er klar over, at rejseoplevelsen kan blive noget anderledes, og de er godt forberedt på regler og krav ved både ind- og udrejse, siger koncernchef i Norwegian, Geir Karlsen.

- Vi er glade for at bookingtallene går op igen, og det er godt at se, at mange kolleger, der har været hjemsendte, er tilbage på arbejde. Selvom pandemien langt fra er slut, mærker vi en optimisme, der føles godt efter lang tid med usikkerhed, siger Karlsen.

Norwegian havde 33 fly i drift i juli. I alt gennemførte Norwegian 99,8 procent af de planlagte flyvninger i juli, og af disse var punktligheden på 88,3 procent.

Se detaljerede trafiktal i vedlagte PDF.   

Emner

Kategorier


Norwegian

Norwegian blev grundlagt i 1993, og lavprisselskabet med Boeing 737-fly kom på vingerne i 2002. Siden dengang har det været vores mål at tilbyde gode og smarte rejseoplevelser til lave priser. Norwegian er kåret til Europas bedste lavprisselskab seks år i træk af Skytrax, og Norwegians fordelsprogram, Norwegian Reward, er fire år i træk kåret til ”Flybranchens bedste fordelsprogram i Europa/Afrika” ved Freddie Awards i USA. Siden 2012 har Norwegian vundet mere end 55 priser for selskabets produkter, service og nyskabelse indenfor luftfart. I 2019 blev Norwegian det første flyselskab, der underskrev FN’s program for klimatiltag og forpligtede sig dermed til at blive klimaneutralt inden 2050. Norwegian tilbyder gode priser og høj kvalitet i et netværk af kortdistanceruter i Norden og Europa.

Følg Norwegian på Facebook, Twitter, Instagram, LinkedIn og YouTube.

Kontakt

Pressevagt

Pressevagt

Pressekontakt Kun for medier + 47 815 11 816

Norwegian

Norwegian er et af Nordens største flyselskaber og et af Europas førende lavprisselskaber med omkring 4500 ansatte. Selskabet tilbyder et omfattende rutenetværk mellem de nordiske lande og destinationer i Europa.

Siden opstarten i 2002 har mere end 300 millioner passagerer fløjet med Norwegian. Norwegians ambition har altid været at tilbyde flybilletter til gode priser og sikre passagerer mere valgfrihed på rejsen.

Norwegian er en drivkraft bag bæredygtige løsninger og grøn omstilling i luftfarten. Selskabet har som mål at reducere sit CO2-udslip med 45 procent inden 2030. Derfor fornyer Norwegian flyflåden, fremmer bæredygtigt flybrændstof, reducerer og genvinder affald og bruger vejr- og vinddata for mere effektive flyvninger, som sparer brændstof. Norwegian ønsker at være det mest bæredygtige valg for passagererne.

Norwegian