Pressemeddelelse -
Norwegian skal flyve cruisepassagerer for RCCL
Norwegian har indgået aftale med Royal Caribbean Cruise Line (RCCL) om at flyve deres passagerer til en række havne i Middelhavet til sommer. Aftalen omfatter godt 8.000 cruisepassagerer.
”Vi er meget glade for, at vi har fået aftalen med RCCL. Cruisepassagerer har høje krav til komfort, og vi kan med mange nye fly tilbyde netop dette. Vi er valgt som leverandør på baggrund af et godt ruteudbud og gode priser. Vi anser dette som starten på et langsigtet samarbejde,” siger salgsdirektør Lars Sande hos Norwegian.
Aftalen omfatter flyvninger fra København, Stockholm og Oslo til Malaga, Barcelona, Palma, Rom og Venedig.
”Vi øger vores kapacitet med næsten 50 procent i Middelhavet til sommer. Derfor er det vigtigt at gøre det enkelt og rimeligt for vores cruisegæster at komme dertil,” siger Ellen Stebekk fra RCCL.
Kontaktpersoner:
Lars Sande, salgsdirektør, tlf.: +47 911 79 152
Ellen Stebekk, Head of marketing RCCL, tlf.: +47 930 90 608
Emner
Norwegian
Norwegian er Skandinaviens største og Europas tredjestørste lavprisselskab med direkte ruter såvel indenrigs i Norge, Danmark og Sverige som til destinationer i Europa, Nordafrika og Mellemøsten (238 ruter og 95 destinationer pr. september 2010). Med lave priser og kundevenlige løsninger har selskabet haft en stærk passagervækst de senere år. Norwegian fragtede 10,7 millioner passagerer og omsatte for 7,3 milliarder norske kroner i 2009. Selskabet blev børsnoteret i 2003 og har i dag ca. 2.000 ansatte og 53 fly i sin flyflåde (oktober 2010). Selskabet får leveret i alt 73 nye fly af typen Boeing 737-800 i perioden 2008 – 2014. Norwegian vil have en af Europas mest moderne og miljøvenlige flyflåder, når de nye fly er indfaset. For yderligere information se www.norwegian.com