Gå til indhold

Pressemeddelelse -

Norwegian satser på Norden og åbner nye ruter til Helsinki

- Det er en milepæl for selskabet, når vi åbner de første ruter til Finland. Norden er en naturlig prioritering for Norwegian. Vi ser, at der er en åbning for nye aktører til og fra Finland. De nuværende flypriser på disse strækninger er for høje, og vi har et tilbud, hvor både forretningsrejsende og fritidsrejsende vil få valuta for pengene, siger administrerende direktør hos Norwegian Bjørn Kjos.

 

Ruterne til Finland åbner 29. april fra Gardermoen og Arlanda. Billetterne vil være til salg fra i dag 11. februar. Opstartsprisen er 299 NOK fra Oslo og 349 SEK fra Stockholm.

 

Nye fly

 

Norwegian har i dag 220 ruter i salg, heraf 40 i Danmark og 30 i Sverige. Inden 2014 vil Norwegian have en af de mest miljøvenlige og moderne flyflåder i Europa med 70 nye Boeing 737-800. I løbet af dette år får Norwegian leveret 13 helt nye 737-800, som også vil blive benyttet på de nye ruter til Finland.

 

 

For yderligere information, kontakt:

Daniel Skjeldam, kommerciel direktør, tlf.: +47 90 74 20 73

Anne-Sissel Skånvik, kommunikationsdirektør, tlf.: +47 48 99 44 40

Emner

Kontakt

Sara Westphal Emborg Neergaard

Sara Westphal Emborg Neergaard

Pressekontakt Director of Communications and Public Affairs Denmark +4522228577
Pressevagt

Pressevagt

Pressekontakt Kun for medier + 47 815 11 816

Relateret materiale

Norwegian med bedste årsresultat i selskabets historie

Norwegian fremlægger i dag selskabets bedste årsresultat med et overskud efter skat på 446 mio. NOK. Også fjerde kvartal af 2009 blev det bedste Q4 indtil nu. Norwegian havde en markant passagervækst i 2009 og fløj 10,8 mio. passagerer. Det er 18 pct. flere passagerer end det foregående år.

Norwegian

Norwegian-koncernen er et førende nordisk luftfartsselskab med hovedkontor i Fornebu uden for Oslo i Norge. Selskabet har over 8.200 ansatte og ejer to af de førende flyselskaber i Norden: Norwegian Air Shuttle og Widerøe's Flyveselskap. Widerøe blev opkøbt af Norwegian i 2024 med et formål om at gøre det endnu nemmere at rejse på tværs af de to flyselskabers netværk.

Norwegian Air Shuttle, det største norske flyselskab med omkring 4.700 ansatte, tilbyder et omfattende rutenetværk, der forbinder de nordiske lande med et bredt udvalg af europæiske destinationer. I 2023 transporterede Norwegian over 20 millioner passagerer og havde en flåde på 87 Boeing 737-800 og 737 MAX 8-fly.

Widerøe's Flyveselskap, Norges ældste flyselskab, er Skandinaviens største regionale flyselskab. Flyselskabet har mere end 3.500 ansatte. Widerøe opererer hovedsageligt lufthavne med korte landingsbaner i de norske landdistrikter og driver flere statslige kontraktruter (PSO-ruter) ud over sit eget kommercielle netværk. I 2023 havde flyselskabet 3,3 millioner passagerer og en flåde på 48 fly, herunder 45 Bombardier Dash 8-fly og tre Embraer E190-E2-fly. Widerøe Ground Handling leverer ground handling-tjenester i 41 norske lufthavne.

I Norwegian-koncernen er bæredygtighed en hovedprioritet, og koncernen har forpligtet sig til at reducere CO2-udledningen fra sine aktiviteter betydeligt. Blandt de mange initiativer, er det mest bemærkelsesværdige, investeringen i produktion og brug af fossilfrit flybrændstof (SAF). Norwegian stræber efter at blive det bæredygtige valg for sine passagerer og bidrager aktivt til omstillingen af luftfartsindustrien.

Norwegian