Pressemeddelelse -
Norwegian Reward vinder to internationale priser
Norwegians loyalitesprogram, Norwegian Reward, har vundet to internationale priser: ”Flybranchens bedste loyalitetsprogram i Europa/Afrika” og ”Bedste kreditkort for loyalitetsprogrammer” ved den prestigefyldte Freddie Awards, der blev afholdt i USA op til weekenden. Millioner af rejsende over hele verden har stemt på Norwegian.
”Det er fantastisk, at passagerer over hele verden har kåret Norwegian Reward til flybranchens bedste loyalitetsprogram i Europa og Afrika, og at vores kundefordele, som tilbydes gennem Bank Norwegians kreditkort, vandt i sin kategori. Freddie Awards er en vigtig, international branchekåring, og vi ser dette som en anerkendelse af, at Norwegian Reward er et godt tilbud til alle uafhængig af, hvor meget man rejser. Vi vil fortsætte med at udvikle nye produkter og tilbud, der kommer vores loyale passagerer til gode,” siger Brede Huser, chef for Norwegian Reward.
Freddie Awards er den mest prestigefyldte kåring af loyalitetsprogrammer i rejsebranchen. I 2016 vandt Norwegian Reward prisen ”Bedste Newcommer” ved Freddie Awards. Loyalitetsprogrammet kom også på andenpladsen i kategorien ”Årets bedste loyalitetsprogram – Europa og Afrika”.
Om Norwegian Reward:
Norwegian Reward har 5,5 millioner medlemmer. Hver gang man bestiller en rejse med Norwegian eller benytter tjenester fra Norwegian Rewards partnere, optjener man CashPoints, som kan bruges til at betale for flybilletter. Hvis man derudover bruger sit kreditkort fra Bank Norwegian, kan man tjene CashPoints på alt, man handler (1 procent CashPoints på alle køb). Med Norwegian Reward får man også adgang til en række fordele, rabatter og ekstra CashPoints, når man bestiller lejebil, hotel og andre tjenester. Loyalitetsprogrammet er gratis. Læs mer om Norwegian Reward her.
Læs mere om Freddie Awards her:
http://freddieawards.com/history/
Kontaktpersoner for pressen
Informationschef Daniel Kirchhoff, tlf. 26 57 07 67
Emner
Norwegian
Norwegian er det 6. største lavprisselskab i verden med omkring 7000 ansatte. I dag opererer Norwegian godt 450 ruter til mere end 140 destinationer i Europa, Nordafrika, Mellemøsten, Thailand, Caribien og USA. Norwegian har en flyflåde på over 120 fly, som fragter 30 millioner passagerer om året. Selskabet har en af verdens yngste flåder med en gennemsnitsalder på 3,6 år. I 2015 blev Norwegian kåret til det mest miljøvenlige transatlantiske flyselskab af The International Council on Clean Transportation (ICCT). Både i 2015 og 2016 kårede flypassagererne Norwegian til verdens bedste lavprisselskab på langdistanceruter i den anerkendte SkyTrax Awards. For fjerde år i træk er Norwegian også kåret som Europas bedste lavprisselskab af SkyTrax.
Følg Norwegian på Facebook, Twitter, Instagram, LinkedIn og YouTube.