Pressemeddelelse -
Norwegian Reward runder fem millioner medlemmer
Norwegians fordelsprogram, Norwegian Reward, har nu rundet fem millioner medlemmer. Fordelsprogrammet får mere end 4000 nye medlemmer hver dag og er nu det største i Norden. I Danmark har Norwegian Reward over 500.000 medlemmer.
Norwegian Reward er vokset med en million medlemmer blot siden april 2016, hvilket svarer til mere end 4000 medlemmer hver dag. Det er udviklingen i medlemsfordele, der har bidraget til væksten. I Danmark har Norwegian Reward 520.000 medlemmer. Norwegians ekspansion i Spanien, Storbritannien og USA har også ført til høj medlemsvækst i disse markeder.
Norwegian Reward introducerer jævnligt nye fordele for sine medlemmer og nye muligheder for at tjene CashPoints. Fordelsprogrammet har en række eksterne partnere både nationalt og internationalt. I sidste uge offentliggjorde fordelsprogrammet en ny aftale med sikkerhedsfirmaet G4S i Danmark. Over halvdelen af de CashPoints, som medlemmerne har optjent, kommer via Norwegian Rewards partnere.
”At nå fem millioner medlemmer er en milepæl. Vi vil fortsætte med at ekspandere og introducere nye samarbejdspartnere, så vores medlemmer får endnu flere muligheder for at tjene CashPoints”, siger Brede Huser, chef for Norwegian Reward.
Om Norwegian Reward
Hver gang man bestiller en rejse med Norwegian eller benytter tjenester fra Norwegian Rewards partnere, optjener man CashPoints, som kan bruges til at betale for flybilletter. Hvis man derudover bruger sit kreditkort fra Bank Norwegian, kan man tjene CashPoints på alt, man handler (1 procent CashPoints på alle køb). Med Norwegian Reward får man også adgang til en række fordele, rabatter og ekstra CashPoints, når man bestiller lejebil, hotel og andre tjenester. For mere information besøg: https://dk.norwegianreward.com/. Fordelsprogrammet er helt gratis.
Pressekontakt:
Informationschef Daniel Kirchhoff, tlf. 26 57 07 67
Emner
Norwegian
Norwegian er det 6. største lavprisselskab i verden med omkring 5.500 ansatte. I dag opererer Norwegian godt 450 ruter til mere end 140 destinationer i Europa, Nordafrika, Mellemøsten, Thailand, Caribien og USA. Norwegian har en flyflåde på over 100 fly, som fragter over 26 millioner passagerer om året. Selskabet har en af verdens yngste flåder med en gennemsnitsalder på 3,6 år. I 2015 blev Norwegian kåret til det mest miljøvenlige transatlantiske flyselskab af The International Council on Clean Transportation (ICCT). Både i 2015 og 2016 kårede flypassagererne Norwegian til verdens bedste lavprisselskab på langdistanceruter i den anerkendte SkyTrax Awards. For fjerde år i træk er Norwegian også kåret som Europas bedste lavprisselskab af SkyTrax.
Følg Norwegian på Facebook, Twitter, Instagram, LinkedIn og YouTube.