Gå til indhold
Norwegian Reward Priority »statusmatcher« med Strawberry Platinum

Pressemeddelelse -

Norwegian Reward Priority »statusmatcher« med Strawberry Platinum

Norwegian Reward Priority-medlemmer og Strawberry Platinum-medlemmer kan nu få adgang til yderligere fordele og privilegier på tværs af begge loyalitetsprogrammer gennem et statusmatch.

Norwegian og Strawberry har allerede et etableret partnerskab gennem fordelsvalutaen Spenn, hvor medlemmer kan optjene og bruge Spenn på tværs af loyalitetsprogrammer. Nu udvider selskaberne partnerskabet ved at give Strawberry Platinum-medlemmer og Norwegian Reward Priority-medlemmer gensidig adgang til eksklusive fordele gennem et statusmatch.

”Vi er stolte af at kunne tilbyde vores kunder endnu flere fordele gennem vores stærke partnerskab med Strawberry. Med dette statusmatch styrker vi to meget populære loyalitetsprogrammer yderligere, og vi er glade for at kunne give Strawberry Platinum-medlemmer adgang til Norwegian Reward Priority. Det giver en smidigere rejseoplevelse, når man flyver med Norwegian, herunder prioriteret boarding, ekstra bagage og frit sædevalg,” siger Magnus Thome Maursund, Chief Commercial Officer i Norwegian.

Statusmatchet er tilgængeligt for nuværende Norwegian Reward Priority-medlemmer og Platinum-medlemmer af Strawberry.

”Med Spenn giver vi vores medlemmer mulighed for at optjene og bruge Spenn, når de bor hos os eller flyver med Norwegian. Desuden tilbyder vi nu vores Platinum-medlemmer statusmatch med Norwegian Reward Priority og vice versa. Det betyder mere fleksibilitet og endnu flere fordele for vores mest loyale medlemmer” siger Bjørn Arild Wisth, viceadministrerende direktør i Strawberry.

For at drage fordel af statusmatchet skal medlemmerne downloade Spenn-appen og linke deres konti sammen der. Derefter skal de indsende en kort ansøgning i Spenn-appen. Når ansøgningen er godkendt, har medlemmerne adgang til de fordele, der følger med medlemsniveauet i begge loyalitetsprogrammer i 12 måneder. Efter det første år gælder de sædvanlige betingelser for at opnå og opretholde status i de to programmer.

Få mere information om statusmatchet her.

Læs mere om Norwegian Reward Priority her.

Læs mere om Strawberry her.

Emner

Kategorier

Norwegian

Norwegian-koncernen er et førende nordisk luftfartsselskab med hovedkontor i Fornebu uden for Oslo i Norge. Selskabet har over 8.200 ansatte og ejer to af de førende flyselskaber i Norden: Norwegian Air Shuttle og Widerøe's Flyveselskap. Widerøe blev opkøbt af Norwegian i 2024 med et formål om at gøre det endnu nemmere at rejse på tværs af de to flyselskabers netværk.

Norwegian Air Shuttle, det største norske flyselskab med omkring 4.700 ansatte, tilbyder et omfattende rutenetværk, der forbinder de nordiske lande med et bredt udvalg af europæiske destinationer. I 2024 transporterede Norwegian 22,6 millioner passagerer og havde en flåde på 86 Boeing 737-800 og 737 MAX 8-fly.

Widerøe's Flyveselskap, Norges ældste flyselskab, er Skandinaviens største regionale flyselskab. Flyselskabet har mere end 3.500 ansatte. Widerøe opererer hovedsageligt lufthavne med korte landingsbaner i de norske landdistrikter og driver flere statslige kontraktruter (PSO-ruter) ud over sit eget kommercielle netværk. I 2024 havde flyselskabet 3,8 millioner passagerer og en flåde på 49 fly, herunder 46 Bombardier Dash 8-fly og tre Embraer E190-E2-fly. Widerøe Ground Handling leverer ground handling-tjenester i 41 norske lufthavne.

I Norwegian-koncernen er bæredygtighed en hovedprioritet, og koncernen har forpligtet sig til at reducere CO2-udledningen fra sine aktiviteter betydeligt. Blandt de mange initiativer, er det mest bemærkelsesværdige, investeringen i produktion og brug af fossilfrit flybrændstof (SAF). Norwegian stræber efter at blive det bæredygtige valg for sine passagerer og bidrager aktivt til omstillingen af luftfartsindustrien.

Følg Norwegian på Facebook, Twitter, Instagram, TikTok, LinkedIn og YouTube.

Kontakt

Sara Westphal Emborg Neergaard

Sara Westphal Emborg Neergaard

Pressekontakt Director of Communications and Public Affairs Denmark +4522228577
Pressevagt

Pressevagt

Pressekontakt Kun for medier + 47 815 11 816

Norwegian

Norwegian-koncernen er et førende nordisk luftfartsselskab med hovedkontor i Fornebu uden for Oslo i Norge. Selskabet har over 8.200 ansatte og ejer to af de førende flyselskaber i Norden: Norwegian Air Shuttle og Widerøe's Flyveselskap. Widerøe blev opkøbt af Norwegian i 2024 med et formål om at gøre det endnu nemmere at rejse på tværs af de to flyselskabers netværk.

Norwegian Air Shuttle, det største norske flyselskab med omkring 4.700 ansatte, tilbyder et omfattende rutenetværk, der forbinder de nordiske lande med et bredt udvalg af europæiske destinationer. I 2024 transporterede Norwegian over 22,6 millioner passagerer og havde en flåde på 86 Boeing 737-800 og 737 MAX 8-fly.