Pressemeddelelse -
Norwegian Reward fylder ti år
I dag fejrer Norwegians fordelsprogram, Norwegian Reward, tiårsjubilæum. Med sine 6,5 millioner medlemmer er fordelsprogrammet det største i Norden. Norwegian Reward vokser med over 4000 medlemmer hver dag.
”Vi er gået fra at være et lille fordelsprogram for norske rejsende til at blive et internationalt fordelsprogram med loyale og engagerede medlemmer over hele verden. Det er vi utrolig taknemmelige for. Vi vokser med mere end 4000 medlemmer hver dag, og det tager vi som et tegn på, at kunderne værdsætter vores tilbud," siger Brede Huser, chef for Norwegian Reward.
Norwegian Reward introducerer jævnligt nye fordele og muligheder for at optjene CashPoints til sine medlemmer. Det er udviklingen af medlemsfordele, som har bidraget til den stærke vækst. I Danmark har programmet over 600.000 medlemmer. Norwegians ekspansion i Spanien, Storbritannien og USA har også ført til en høj medlemsvækst i disse markeder.
”Vi skal fortsætte med at ekspandere og introducere nye samarbejdspartnere således, at medlemmerne får endnu flere muligheder for at optjene CashPoints, som kan bruges til at betale flyrejsen og andre produkter med Norwegian,” fortsætter Brede Huser.
Tidligere i år vandt Norwegian Reward to internationale priser: ”Flybranchens bedste loyalitetsprogram i Europa/Afrika” og ”Bedste kreditkort for loyalitetsprogram i Europa/Afrika” ved den prestigefyldte Freddie Awards. Her stemmer millioner af rejsende verden over på sine favoritter.
Om Norwegian Reward
Hver gang man bestiller en rejse med Norwegian eller benytter tjenester fra Norwegian Rewards partnere, optjener man CashPoints, som kan bruges til at betale for flybilletter. Hvis man derudover bruger sit kreditkort fra Bank Norwegian, kan man tjene CashPoints på alt, man handler (1 procent CashPoints på alle køb). Med Norwegian Reward får man også adgang til en række fordele, rabatter og ekstra CashPoints, når man bestiller lejebil, hotel og andre tjenester. For mere information besøg: https://dk.norwegianreward.com/. Fordelsprogrammet er helt gratis.
For mere information:
Kommunikationschef Daniel Kirchhoff, tlf. 26 57 07 67
Emner
Norwegian
Norwegian er det 6. største lavprisselskab i verden med omkring 7000 ansatte. I dag opererer Norwegian godt 500 ruter til mere end 150 destinationer i Europa, Nordafrika, Mellemøsten, Thailand, Caribien og USA. Norwegian har en flyflåde på over 140 fly, som fragter ca. 30 millioner passagerer om året. Selskabet har en af verdens yngste flåder med en gennemsnitsalder på 3,6 år. I 2015 blev Norwegian kåret til det mest miljøvenlige transatlantiske flyselskab af The International Council on Clean Transportation (ICCT). Både i 2015, 2016 og 2017 kårede flypassagererne Norwegian til verdens bedste lavprisselskab på langdistanceruter i den anerkendte SkyTrax Awards. For femte år i træk er Norwegian også kåret som Europas bedste lavprisselskab af SkyTrax.
Følg Norwegian på Facebook, Twitter, Instagram, LinkedIn og YouTube.