Gå til indhold
Norwegian og UNICEF flyver nødhjælp til Mali

Pressemeddelelse -

Norwegian og UNICEF flyver nødhjælp til Mali

Om en lille måned sender Norwegian og UNICEF et fly fyldt med skoleudstyr og anden nødhjælp til Mali for at hjælpe børn, der er ramt af krig og konflikt. – Vi håber, at alle vil være med til at bidrage, siger Norwegians koncernchef Bjørn Kjos.

For tredje gang sender Norwegian og UNICEF et fly fyldt med skolematerialer og anden nødhjælp til områder, hvor krig og konflikt er en del af hverdagen. I år er det Mali, som står for tur, og her har 360.000 børn ikke mulighed for at gå i skole efter mange år med krig i landet:

"I år ønsker vi at gøre en ekstra indsats for at give børn i Mali en bedre fremtid. Derfor stiller vi med fly og mandskab og håber, at alle vores kunder og samarbejdspartnere vil hjælpe os med at fylde et fly med skolematerialer og anden nødhjælp, så Malis børn en dag kan forsørge sig selv og være med til at genopbygge landet", siger koncernchef Bjørn Kjos og tilføjer:

"Derudover er vi er meget glade for, at vi nu har udvidet vores samarbejde med UNICEF til også at gælde Danmark. Det betyder, at vores danske kunder nu får mulighed for at bidrage til årets vigtigste flyvning".

"Børnene i Mali har mistet alt på grund af konflikt. Jeg er meget taknemmelig over, at vores partner Norwegian endnu en gang bidrager gavmildt til fordel for verdens børn, og vi håber, at danskerne vil bakke op og være med til at fylde flyet med nødhjælp. Sammen kan vi sørge for, at børnene i Mali får et håb og en fremtid", siger Steen M. Andersen, som er generalsekretær i UNICEF Danmark.

Nemt at støtte
Flyet med nødhjælp og skoleudstyr letter den 6. marts 2017. Forinden skal vi nå at indsamle 1,6 millioner danske kroner, så vi kan fylde lastrummet, hattehylder og sæder med livsvigtig nødhjælp. På dagen flyver Norwegian fra Oslo til København, hvor nødhjælp og skoleudstyr fra UNICEFs Verdenslager i Nordhavn bliver lastet ombord på flyet. Derefter sættes kursen mod Malis hovedstad, Bamako.

Norwegian vil via en række kanaler opfordre sine passagerer til at hjælpe med at fylde flyet ved at give en donation, som går ubeskåret til at hjælpe Malis børn i nød.

Sådan støtter du:

  • Donér et beløb, når du bestiller din flybillet på norwegian.dk
  • Send en sms med ordet FLY til 1900, så støtter du med 150 kroner
  • Giv et valgfrit beløb via MobilePay på nummer 20 11 46 00, skriv FLY i beskedfeltet
  • Bidrag på vores kampagneside: https://www.unicef.dk/kampagne/fyld-et-fly

UNICEF og Norwegian har tidligere samarbejdet om at sende fly med nødhjælp til verdens største flygtningelejr, Za’atari i Jordan og til Den Centralafrikanske Republik.

I 10 år har UNICEF Norge og Norwegian haft et tæt samarbejde om at hjælpe udsatte børn verden over. Nu udvides partnerskabet mellem UNICEF og Norwegian til også at omfatte UNICEF i Danmark, Sverige og USA. Det indebærer flere kampagner og giver endnu flere medarbejdere i Norwegian mulighed for at hjælpe.

Pressekontakt:
Norwegian Danmark: Informationschef Daniel Kirchhoff, tlf. 26 57 07 67
UNICEF Danmark: Partnership Communication Manager Ditte Hartvig, tlf. 51 25 62 09

Emner


Norwegian
Norwegian er det 6. største lavprisselskab i verden med omkring 5.500 ansatte. I dag opererer Norwegian godt 450 ruter til mere end 140 destinationer i Europa, Nordafrika, Mellemøsten, Thailand, Caribien og USA. Norwegian har en flyflåde på over 100 fly, som fragter knap 30 millioner passagerer om året. Selskabet har en af verdens yngste flåder med en gennemsnitsalder på 3,6 år. I 2015 blev Norwegian kåret til det mest miljøvenlige transatlantiske flyselskab af The International Council on Clean Transportation (ICCT). Både i 2015 og 2016 kårede flypassagererne Norwegian til verdens bedste lavprisselskab på langdistanceruter i den anerkendte SkyTrax Awards. For fjerde år i træk er Norwegian også kåret som Europas bedste lavprisselskab af SkyTrax.

Følg Norwegian på Facebook, Twitter, Instagram, LinkedIn og YouTube.


Kontakt

Pressevagt

Pressevagt

Pressekontakt Kun for medier + 47 815 11 816

Norwegian

Norwegian-koncernen er et førende nordisk luftfartsselskab med hovedkontor i Fornebu uden for Oslo i Norge. Selskabet har over 8.200 ansatte og ejer to af de førende flyselskaber i Norden: Norwegian Air Shuttle og Widerøe's Flyveselskap. Widerøe blev opkøbt af Norwegian i 2024 med et formål om at gøre det endnu nemmere at rejse på tværs af de to flyselskabers netværk.

Norwegian Air Shuttle, det største norske flyselskab med omkring 4.700 ansatte, tilbyder et omfattende rutenetværk, der forbinder de nordiske lande med et bredt udvalg af europæiske destinationer. I 2023 transporterede Norwegian over 20 millioner passagerer og havde en flåde på 87 Boeing 737-800 og 737 MAX 8-fly.

Widerøe's Flyveselskap, Norges ældste flyselskab, er Skandinaviens største regionale flyselskab. Flyselskabet har mere end 3.500 ansatte. Widerøe opererer hovedsageligt lufthavne med korte landingsbaner i de norske landdistrikter og driver flere statslige kontraktruter (PSO-ruter) ud over sit eget kommercielle netværk. I 2023 havde flyselskabet 3,3 millioner passagerer og en flåde på 48 fly, herunder 45 Bombardier Dash 8-fly og tre Embraer E190-E2-fly. Widerøe Ground Handling leverer ground handling-tjenester i 41 norske lufthavne.

I Norwegian-koncernen er bæredygtighed en hovedprioritet, og koncernen har forpligtet sig til at reducere CO2-udledningen fra sine aktiviteter betydeligt. Blandt de mange initiativer, er det mest bemærkelsesværdige, investeringen i produktion og brug af fossilfrit flybrændstof (SAF). Norwegian stræber efter at blive det bæredygtige valg for sine passagerer og bidrager aktivt til omstillingen af luftfartsindustrien.

Norwegian