Pressemeddelelse -
Norwegian modtager topkarakter i ny international kåring
Flypassagerer over hele verden har rangeret Norwegian som et firestjernet flyselskab i følge Airline Passengers Experience Association (APEX). Fire stjerner er den højeste rangering et lavprisselskab kan få.
Mere end en million flyvninger og 500 flyselskaber er blevet bedømt i årets APEX-kåring. Norwegian var et af ti lavprisselskaber verden over, der blev tildelt fire stjerner.
- Det er en ære at blive rangeret som et firestjerners flyselskab af passagerer, der har rejst med os. Jeg vil sige tak til vores 10.000 medarbejdere fra Bangkok i øst til Los Angeles i vest, som hver dag gør deres yderste for, at vores kunder skal få en så god rejseoplevelse som muligt, siger Norwegians koncernchef, Bjørn Kjos.
Om APEX
APEX rangerer flyselskaber over hele verden ved hjælp af tilbagemeldinger fra passagererne selv. Flyselskaberne deles ind i tre kategorier: Globale flyselskaber, regionale flyselskaber og lavprisselskaber. Mere end en million flyvninger og 500 flyselskaber er blevet bedømt mellem 1. juli 2017 og 30. juni 2018. Passagererne har bedømt flyselskaberne generelt, samt på fire underkategorier: komfort, service om bord, mad og drikke samt underholdning og WiFi om bord. Fire stjerner er højeste bedømmelse et lavprisselskab kan opnå. Læs alle APEX's kåringer her.
Medie-kontakt:
Kommunikationschef Andreas Hjørnholm
E-mail: andreas.hjoernholm@gmail.com
Emner
Norwegian
Norwegian er verdens femtestørste lavprisflyselskab, og i 2017 transporterede selskabet over 33 mio. passagerer. Flyselskabet tilbyder mere end 500 ruter til mere end 150 destinationer i Europa, Nordafrika, Mellemøsten, Thailand, Singapore, Argentina, Caribien, USA og Sydamerika. Norwegian har en flyflåde på 150 fly, der i gennemsnit er 3,7 år gamle, hvilket gør flyflåden til en af verdens yngste og grønneste. Norwegian er blevet kåret til Most Fuel-Efficient Airline on Transatlantic Routes af International Council on Clean Transportation (ICCT). Norwegian er blevet kåret som World's Best Low-Cost Long-Haul Airline af det anerkendte SkyTrax World Airline Awards de seneste tre år og for femte år i træk som Europe's Best Low-Cost Airline. Norwegian har omkring 9.500 medarbejdere.
Følg Norwegian på Facebook, Twitter, Instagram, LinkedIn og YouTube.