Gå til indhold
Norwegian med to millioner passagerer i august

Pressemeddelelse -

Norwegian med to millioner passagerer i august

I den sidste sommerferiemåned havde Norwegian to millioner passagerer. Regulariteten var næsten 100 procent, mens belægningsgraden var tæt på 86 procent.

(Opdateret kl. 16:30 med korrekte tal for punktlighed)

August blev endnu en god måned for Norwegian. Vi gennemførte så godt som alle planlagte flyvninger også i denne måned. Nu er vi særligt glade for at billetbestillingerne i efteråret ser gode ud, og at de forretningsrejsende er på vej tilbage, siger Geir Karlsen, koncernchef i Norwegian.

Norwegian havde 1.996.211 passagerer i august mod 790.220 i august 2021. Belægningsgraden var på 85,5 procent. Kapaciteten (ASK) var på 2998 millioner sædekilometer, mens den faktiske passagertrafik (RPK) var 2563 millioner sædekilometer. I august havde Norwegian i gennemsnit 69 fly i drift, og 99,7 procent af de planlagte flyvninger blev gennemført. Punktligheden, som er et mål for andelen af afgange, der sker indenfor 15 minutter af ordinær tid, var i august på 79 procent. Alligevel landede 96,5 procent af alle flyvninger til planlagt tid eller indenfor én time.

Kapaciteten ved lufthavnene i Europa har forbedret sig den seneste tid, og det påvirker både vores drift og vores kunders rejseoplevelse positivt. Det er opløftende for hele branchen, at forholdene er i færd med at normalisere sig yderligere efter nogle meget specielle år for luftfarten, siger Geir Karlsen.

Norwegian åbnede i august en ny rute mellem Trondheim og Manchester. Mod slutningen af august og i begyndelsen af september fejrede Norwegian sit 20-års jubilæum, blandt andet ved at åbne et udsalg på flyrejser i efteråret og vinteren.

Se detaljerede trafiktal i vedlagte PDF.

Emner

Kategorier


Norwegian

Norwegian blev grundlagt i 1993, og lavprisselskabet med Boeing 737-fly kom på vingerne i 2002. Siden dengang har det været vores mål at tilbyde gode og smarte rejseoplevelser til lave priser. Norwegian er kåret til Europas bedste lavprisselskab seks år i træk af Skytrax, og Norwegians fordelsprogram, Norwegian Reward, er fire år i træk kåret til ”Flybranchens bedste fordelsprogram i Europa/Afrika” ved Freddie Awards i USA. Siden 2012 har Norwegian vundet mere end 55 priser for selskabets produkter, service og nyskabelse indenfor luftfart. I 2019 blev Norwegian det første flyselskab, der underskrev FN’s program for klimatiltag og forpligtede sig dermed til at blive klimaneutralt inden 2050. Norwegian tilbyder gode priser og høj kvalitet i et netværk af kortdistanceruter i Norden og Europa.

Følg Norwegian på Facebook, Twitter, Instagram, LinkedIn og YouTube.

Kontakt

Pressevagt

Pressevagt

Pressekontakt Kun for medier + 47 815 11 816

Norwegian

Norwegian-koncernen er et førende nordisk luftfartsselskab med hovedkontor i Fornebu uden for Oslo i Norge. Selskabet har over 8.200 ansatte og ejer to af de førende flyselskaber i Norden: Norwegian Air Shuttle og Widerøe's Flyveselskap. Widerøe blev opkøbt af Norwegian i 2024 med et formål om at gøre det endnu nemmere at rejse på tværs af de to flyselskabers netværk.

Norwegian Air Shuttle, det største norske flyselskab med omkring 4.700 ansatte, tilbyder et omfattende rutenetværk, der forbinder de nordiske lande med et bredt udvalg af europæiske destinationer. I 2023 transporterede Norwegian over 20 millioner passagerer og havde en flåde på 87 Boeing 737-800 og 737 MAX 8-fly.

Widerøe's Flyveselskap, Norges ældste flyselskab, er Skandinaviens største regionale flyselskab. Flyselskabet har mere end 3.500 ansatte. Widerøe opererer hovedsageligt lufthavne med korte landingsbaner i de norske landdistrikter og driver flere statslige kontraktruter (PSO-ruter) ud over sit eget kommercielle netværk. I 2023 havde flyselskabet 3,3 millioner passagerer og en flåde på 48 fly, herunder 45 Bombardier Dash 8-fly og tre Embraer E190-E2-fly. Widerøe Ground Handling leverer ground handling-tjenester i 41 norske lufthavne.

I Norwegian-koncernen er bæredygtighed en hovedprioritet, og koncernen har forpligtet sig til at reducere CO2-udledningen fra sine aktiviteter betydeligt. Blandt de mange initiativer, er det mest bemærkelsesværdige, investeringen i produktion og brug af fossilfrit flybrændstof (SAF). Norwegian stræber efter at blive det bæredygtige valg for sine passagerer og bidrager aktivt til omstillingen af luftfartsindustrien.

Norwegian