Gå til indhold
Norwegian med solide resultater i travl rejsesæson – de forretningsrejsende vender tilbage

Pressemeddelelse -

Norwegian med solide resultater i travl rejsesæson – de forretningsrejsende vender tilbage

I dag fremlagde Norwegian resultatet for tredje kvartal 2022. Tallene viser, at Norwegian har leveret solide finansielle resultater og en solid operationel drift i årets travleste rejseperiode. Markedet for forretningsrejser er på vej op efter sommersæsonen. På de mest populære ruter i Norge er antallet af forretningsrejsende nu tilbage på samme niveau som i tredje kvartal i 2019.

Driftsresultatet (EBIT) i tredje kvartal var på 1032 millioner norske kroner (NOK). Resultatet blev påvirket positivt af rekordhøje enhedsindtægter for selskabet, og påvirket negativt af høje brændstofpriser og en høj dollarkurs i kvartalet. Resultatet før skat (EBT) var på NOK 910 millioner. Selskabet forbedrede sin kontantbeholdning til NOK 8,2 milliarder. Ved udgangen af kvartalet består Norwegians flåde af 69 fly.

Mange kunder har længtes efter at rejse til Norwegians sommerdestinationer. Det førte til en stor opdæmmet efterspørgsel på fritidsrejser i sommerens højsæson og i hele tredje kvartal. Belægningsgraden på flyene var tæt på 95 procent i juli, hvilket var den højeste i mange år, mens enhedsindtægterne i kvartalet nåede et historisk højt niveau. Norwegian havde mere end seks millioner passagerer i tredje kvartal, og tæt på alle planlagte flyvninger blev gennemført. Dette er til trods for stor trængsel og andre udfordringer på tværs af europæiske lufthavne.

- Kvartalet viser, at vi er det pålidelige valg for kunder, der rejser på ferie, for at besøge venner og familie, og for dem, der rejser med arbejdet. Mange forretningsrejsende vælger at flyve med Norwegian, og antallet af forretningsrejsende på vores mest populære ruter i Norge og nu på samme niveau som før pandemien. Vi forventer lavere efterspørgsel i den vintersæson, vi er på vej ind i, men Norwegian er godt forberedt på at håndtere den roligere periode, både gennem nøje ruteplanlægning, fleksible leasingaftaler på fly og godt samarbejde med vores kolleger og fagforeninger, siger Geir Karlsen, koncernchef i Norwegian.

Samarbejdsaftalen mellem Norwegian og Widerøe blev færdiggjort i september, og de rejsende vil nu få større fleksibilitet og et bredere udvalg af indenrigsruter i Norge. Samarbejdet indebærer blandt andet, at passagerer kan bestille gennemgående billetter på indenrigsruter i Norge, når de rejser med både Norwegian og Widerøe.

Den 1. september markerede Norwegian sit 20-års jubilæum. Norwegians første Boeing 737-fly lettede for første gang i 2002 på denne dag, og det blev startskuddet på flybilletter til priser for folk flest. Siden den gang har Norwegian udvidet til nye markeder, budt mere end 300 millioner passagerer velkommen ombord og modtaget mere end 60 priser og anerkendelser. I september blev Norwegian udnævnt som ”Bedste lavprisselskab i Nordeuropa” og ved Danish Travel Awards, afholdt i oktober af Travelmedia Nordic, blev Norwegian af danskerne udnævnt som ”Bedste Europæiske Ruteflyselskab”.

I tredje kvartal af 2022 fløj 6,2 millioner passagerer med Norwegian – en stigning fra 2,5 millioner i tredje kvartal 2021 og fra fem millioner i foregående kvartal. Produktionen (ASK) var 8,9 milliarder sædekilometer, mens passagertrafikken (RPK) var på 7,9 milliarder sædekilomenter. Belægningsgraden steg til 88,8 procent, en stigning fra 73,1 procent i samme periode sidste år, og 81,2 procent i foregående kvartal.

Regulariteten, som er andelen af fly, der afgår, var uændret fra foregående kvartal med solide 99,4 procent. Punktligheden blev også i dette kvartal betydeligt påvirket af kapacitetsbegrænsninger ved europæiske lufthavne, men viste tegn på forbedring imod slutningen af kvartalet. Andelen af fly, der afgik efter planen, var på 73,6 procent, sammenlignet med 91,0 i samme periode sidste år og 78,8 procent i foregående kvartal.

Godt forberedt på vintersæsonen og solidt positioneret til 2023

- Selvom efterspørgslen på flyrejser kan blive påvirket af den aktuelle makroøkonomiske og geopolitiske usikkerhed, er vores bookingtal fortsat gode og et stigende antal passagerer vælger at flyve med Norwegian, siger Geir Karlsen.

I de kommende vintermåneder vil Norwegian benytte sig af de fleksible flyleasingaftaler, så kapaciteten i vinterprogrammet er tilpasset den forventede sæsonvariation med en reduktion på cirka 25 procent i forhold til sommerprogrammet. I løbet af sommersæsonen 2023 planlægger Norwegian at øge flåden til 85 fly. Sommerprogrammet blev for nylig offentliggjort med et øget antal rejsemuligheder til populære by- og stranddestinationer på tværs af Europa. Med en solid operationel performance og et voksende og attraktivt rutenetværk, er Norwegian klar til yderligere at styrke sin position som et ledende nordisk flyselskab.

Emner

Kategorier


Norwegian

Norwegian blev grundlagt i 1993, og lavprisselskabet med Boeing 737-fly kom på vingerne i 2002. Siden dengang har det været vores mål at tilbyde gode og smarte rejseoplevelser til lave priser. Norwegian er kåret til Europas bedste lavprisselskab seks år i træk af Skytrax, og Norwegians fordelsprogram, Norwegian Reward, er fire år i træk kåret til ”Flybranchens bedste fordelsprogram i Europa/Afrika” ved Freddie Awards i USA. Siden 2012 har Norwegian vundet mere end 55 priser for selskabets produkter, service og nyskabelse indenfor luftfart. I 2019 blev Norwegian det første flyselskab, der underskrev FN’s program for klimatiltag og forpligtede sig dermed til at blive klimaneutralt inden 2050. Norwegian tilbyder gode priser og høj kvalitet i et netværk af kortdistanceruter i Norden og Europa.

Følg Norwegian på Facebook, Twitter, Instagram, LinkedIn og YouTube.

Kontakt

Sara Westphal Emborg Neergaard

Sara Westphal Emborg Neergaard

Pressekontakt Director of Communications and Public Affairs Denmark +4522228577
Pressevagt

Pressevagt

Pressekontakt Kun for medier + 47 815 11 816

Norwegian

Norwegian-koncernen er et førende nordisk luftfartsselskab med hovedkontor i Fornebu uden for Oslo i Norge. Selskabet har over 8.200 ansatte og ejer to af de førende flyselskaber i Norden: Norwegian Air Shuttle og Widerøe's Flyveselskap. Widerøe blev opkøbt af Norwegian i 2024 med et formål om at gøre det endnu nemmere at rejse på tværs af de to flyselskabers netværk.

Norwegian Air Shuttle, det største norske flyselskab med omkring 4.700 ansatte, tilbyder et omfattende rutenetværk, der forbinder de nordiske lande med et bredt udvalg af europæiske destinationer. I 2023 transporterede Norwegian over 20 millioner passagerer og havde en flåde på 87 Boeing 737-800 og 737 MAX 8-fly.

Widerøe's Flyveselskap, Norges ældste flyselskab, er Skandinaviens største regionale flyselskab. Flyselskabet har mere end 3.500 ansatte. Widerøe opererer hovedsageligt lufthavne med korte landingsbaner i de norske landdistrikter og driver flere statslige kontraktruter (PSO-ruter) ud over sit eget kommercielle netværk. I 2023 havde flyselskabet 3,3 millioner passagerer og en flåde på 48 fly, herunder 45 Bombardier Dash 8-fly og tre Embraer E190-E2-fly. Widerøe Ground Handling leverer ground handling-tjenester i 41 norske lufthavne.

I Norwegian-koncernen er bæredygtighed en hovedprioritet, og koncernen har forpligtet sig til at reducere CO2-udledningen fra sine aktiviteter betydeligt. Blandt de mange initiativer, er det mest bemærkelsesværdige, investeringen i produktion og brug af fossilfrit flybrændstof (SAF). Norwegian stræber efter at blive det bæredygtige valg for sine passagerer og bidrager aktivt til omstillingen af luftfartsindustrien.

Norwegian