Gå til indhold
Norwegian med passagervækst og bedre punktlighed i marts

Pressemeddelelse -

Norwegian med passagervækst og bedre punktlighed i marts

Norwegians trafiktal for marts viser, at næsten tre millioner passagerer valgte at flyve med selskabet denne måned, hvilket er en stigning på fem procent sammenlignet med samme periode sidste år. Tallene for marts er ikke direkte sammenlignelige med samme måned sidste år på grund af påskeeffekten.

I alt valgte 2.961.840 passagerer at flyve med Norwegian i denne måned. Det er 145.676 flere end i samme måned i 2018. Den totale trafiktilvækst (RPK) steg med ni procent og kapacitetsvæksten (ASK) med 11 procent. Belægningsgraden var på 85,4 procent, et fald på 1,3 procentpoint.

Påskemåneden vil altid påvirke tallene positivt. Sidste år faldt påsken i marts måned, og det betyder, at indtægterne per tilgængelige sædekilometer (RASK) i år er lavere sammenlignet med sidste år. 

Norwegian gennemførte 97,4 procent af de planlagte flyvninger i marts. Til trods for at selskabets Boeing 737 MAX-fly blev taget ud af produktion, blev passagererne påvirket i lav grad. Selskabet slog blandt andet en række flyvninger sammen og tilbød kunderne alternative afrejsetidspunkter for at løse situationen på den bedst mulige måde. Punktligheden var på 80,8 procent denne måned.

”Til trods for at vores Boeing 737 MAX-fly blev taget ud af drift i denne måned, er regelmæssigheden god, og punktligheden steg med så meget som 8,5 procentpoint. Norwegians dygtige medarbejdere har arbejdet dag og nat på at finde gode løsninger for vores kunder. Dem, der er blevet berørt af ændringer, har vist stor forståelse for, at situationen er ude af Norwegians kontrol, og det vil jeg gerne takke dem for,” siger koncernchef Bjørn Kjos.

”Vi har en god dialog med Boeing for at løse de problemer, som parkeringen af Boeing 737 MAX påfører selskabet," fortsætter Kjos.

Norwegian fik leveret en fabriksny 787 Dreamliner i marts.



Se detaljerede trafiktal i vedlagte pdf.



Kontakt for journalister
Charlotte Holmbergh Jacobsson, kommunikationschef Sverige, Danmark og Finland, mobil: +46 709 89 05 18

Emner


Norwegian

Norwegian er det femtestørste lavprisselskab i verden med over 37 millioner rejsende i 2018. I dag opererer Norwegian over 500 ruter til mere end 150 destinationer i Europa, Nordafrika, Mellemøsten, Thailand, Singapore, Caribien, USA og Sydamerika. Norwegian har en flyflåde på omkring 170 fly med en gennemsnitsalder på 3,8 år og er blandt de mest moderne og miljøvenlige flyselskaber i verden. Norwegian er blevet kåret til det mest miljøvenlige transatlantiske flyselskab af The International Council on Clean Transportation (ICCT). Både i 2015, 2016, 2017 og 2018 er Norwegian blevet kåret til verdens bedste lavprisselskab på langdistanceruter, ifølge de passagerer der har stemt til anerkendte SkyTrax World Airline Awards. For sjette år i træk er Norwegian også blevet kåret til Europas beste lavprisselskab af SkyTrax. Norwegian har cirka 11.000 dedikerede medarbejdere.

Følg Norwegian på Facebook, Twitter, Instagram, LinkedIn og YouTube.

Kontakt

Sara Westphal Emborg Neergaard

Sara Westphal Emborg Neergaard

Pressekontakt Director of Communications and Public Affairs Denmark +4522228577
Pressevagt

Pressevagt

Pressekontakt Kun for medier + 47 815 11 816

Norwegian

Norwegian-koncernen er et førende nordisk luftfartsselskab med hovedkontor i Fornebu uden for Oslo i Norge. Selskabet har over 8.200 ansatte og ejer to af de førende flyselskaber i Norden: Norwegian Air Shuttle og Widerøe's Flyveselskap. Widerøe blev opkøbt af Norwegian i 2024 med et formål om at gøre det endnu nemmere at rejse på tværs af de to flyselskabers netværk.

Norwegian Air Shuttle, det største norske flyselskab med omkring 4.700 ansatte, tilbyder et omfattende rutenetværk, der forbinder de nordiske lande med et bredt udvalg af europæiske destinationer. I 2023 transporterede Norwegian over 20 millioner passagerer og havde en flåde på 87 Boeing 737-800 og 737 MAX 8-fly.

Widerøe's Flyveselskap, Norges ældste flyselskab, er Skandinaviens største regionale flyselskab. Flyselskabet har mere end 3.500 ansatte. Widerøe opererer hovedsageligt lufthavne med korte landingsbaner i de norske landdistrikter og driver flere statslige kontraktruter (PSO-ruter) ud over sit eget kommercielle netværk. I 2023 havde flyselskabet 3,3 millioner passagerer og en flåde på 48 fly, herunder 45 Bombardier Dash 8-fly og tre Embraer E190-E2-fly. Widerøe Ground Handling leverer ground handling-tjenester i 41 norske lufthavne.

I Norwegian-koncernen er bæredygtighed en hovedprioritet, og koncernen har forpligtet sig til at reducere CO2-udledningen fra sine aktiviteter betydeligt. Blandt de mange initiativer, er det mest bemærkelsesværdige, investeringen i produktion og brug af fossilfrit flybrændstof (SAF). Norwegian stræber efter at blive det bæredygtige valg for sine passagerer og bidrager aktivt til omstillingen af luftfartsindustrien.

Norwegian