Gå til indhold

Pressemeddelelse -

Norwegian med ny passagervækst i november

”Også i november fik vi en kraftig stigning i antallet af passagerer. Den meget positive udvikling for selskaber gør, at vi kan tilbyde vores passagerer endnu bedre tilbud på flyrejser. Sidste uge lancerede vi en række nye ruter og et nyt fly med base i Bergen. Det er et markant bidrag til væksten i turismen og antallet af arbejdspladser i regionen,” siger Bjørn Kjos, administrerende direktør i Norwegian.

Intet brændstoftillæg hos Norwegian


Norwegian valgte sidste år at fjerne brændstoftillægget. Afskaffelsen af brændstoftillægget har givet en lavere indtægt pr. solgt flysæde (yield), men har samtidig givet lavere flypriser for dem, der rejser. Yielden påvirkes også af en vækst på fem pct. i den gennemsnitlige flyvedistance samt introduktionen af nye fly med højere kapacitet og lavere enhedsomkostning.

Kabinefaktoren for hele selskabet lå på 74 pct. i november mod 75 pct. sidste år. Selskabet opererede med 99,8 pct. af de planlagte flyvninger i oktober, hvoraf 82 pct. fløj som planlagt.

Kontaktpersoner:

Finansdirektør Frode Foss, tlf. + 47 91 63 16 45

Kommunikationsdirektør Anne-Sissel Skånvik, tlf. +47 48 99 44 40

Emner

Kontakt

Sara Westphal Emborg Neergaard

Sara Westphal Emborg Neergaard

Pressekontakt Director of Communications and Public Affairs Denmark +4522228577
Pressevagt

Pressevagt

Pressekontakt Kun for medier + 47 815 11 816

Norwegian

Norwegian-koncernen er et førende nordisk luftfartsselskab med hovedkontor i Fornebu uden for Oslo i Norge. Selskabet har over 8.200 ansatte og ejer to af de førende flyselskaber i Norden: Norwegian Air Shuttle og Widerøe's Flyveselskap. Widerøe blev opkøbt af Norwegian i 2024 med et formål om at gøre det endnu nemmere at rejse på tværs af de to flyselskabers netværk.

Norwegian Air Shuttle, det største norske flyselskab med omkring 4.700 ansatte, tilbyder et omfattende rutenetværk, der forbinder de nordiske lande med et bredt udvalg af europæiske destinationer. I 2023 transporterede Norwegian over 20 millioner passagerer og havde en flåde på 87 Boeing 737-800 og 737 MAX 8-fly.

Widerøe's Flyveselskap, Norges ældste flyselskab, er Skandinaviens største regionale flyselskab. Flyselskabet har mere end 3.500 ansatte. Widerøe opererer hovedsageligt lufthavne med korte landingsbaner i de norske landdistrikter og driver flere statslige kontraktruter (PSO-ruter) ud over sit eget kommercielle netværk. I 2023 havde flyselskabet 3,3 millioner passagerer og en flåde på 48 fly, herunder 45 Bombardier Dash 8-fly og tre Embraer E190-E2-fly. Widerøe Ground Handling leverer ground handling-tjenester i 41 norske lufthavne.

I Norwegian-koncernen er bæredygtighed en hovedprioritet, og koncernen har forpligtet sig til at reducere CO2-udledningen fra sine aktiviteter betydeligt. Blandt de mange initiativer, er det mest bemærkelsesværdige, investeringen i produktion og brug af fossilfrit flybrændstof (SAF). Norwegian stræber efter at blive det bæredygtige valg for sine passagerer og bidrager aktivt til omstillingen af luftfartsindustrien.

Norwegian