Pressemeddelelse -
Norwegian med god passagervækst i november
Passagervæksten fortsatte for Norwegian i november. I alt valgte næsten 2,9 millioner passagerer at rejse med selskabet i november, hvilket er en stigning på 14 procent sammenlignet med november sidste år.
I alt 2.877.549 passagerer rejste med Norwegian i november, 357.329 (14 procent) flere end samme periode sidste år. Den totale trafiktilvækst (RPK) steg med 26 procent og kapacitetsvæksten (ASK) med 34 procent. Belægningsgraden var på 78,8 procent i november.
Tallene i måneden er påvirket af overgangen mellem sommer- og vinterprogrammet, samt opstart af flere nye ruter og forøget flyudnyttelse, sammenlignet med samme periode sidste år. Norwegians passagerer flyver fortsat længere i gennemsnit, hvilket også har betydning for trafiktallene.
- Jeg er godt tilfreds med yield-udviklingen i denne måned. Samtidig er en del ruter fra sommerprogrammet blevet forlænget ind i november, hvilket påvirker belægningsgraden. Vi får først fuld omlægning til vinterprogrammet fra og med januar efter at have lagt juletrafikken bag os, siger Bjørn Kjos, koncernchef i Norwegian.
Norwegian gennemførte 99,2 procent af de planlagte flyvninger i november. Punktligheden var på 82,5 procent – en stigning på 2,3 procentpoint i forhold til samme periode sidste år.
Norwegians flådefornyelse fortsætter i 2018. Selskabet fik leveret en fabriksny Boeing 787 Dreamliner og en Boeing 737 MAX 8 i denne måned. I alt for året får Norwegian leveret 11 Boeing 787-9 Dreamlinere, 12 Boeing 737 MAX 8 og to Boeing 737-800. Med en gennemsnitsalder på 3,7 år er Norwegians flyflåde blandt de mest moderne og miljøbesparende i verden. Det vigtigste, et flyselskab kan gøre for at reducere klima-udledning, er at investere i ny teknologi og nye fly.
Se detaljerede trafiktal i vedlagte pdf.
Kontakt for journalister og medier:
Kommunikationschef Andreas Hjørnholm: +45 6191 1116 / andreas.hjoernholm@norwegian.com
Pressevagt: +47 815 11 816 / press@norwegian.com
Emner
Norwegian
Norwegian er verdens femtestørste lavprisflyselskab, og i 2017 transporterede selskabet over 33 mio. passagerer. Flyselskabet tilbyder mere end 500 ruter til mere end 150 destinationer i Europa, Nordafrika, Mellemøsten, Thailand, Singapore, Argentina, Caribien, USA og Sydamerika. Norwegian har en flyflåde på 150 fly, der i gennemsnit er 3,7 år gamle, hvilket gør flyflåden til en af verdens yngste og grønneste. Norwegian er blevet kåret til Most Fuel-Efficient Airline on Transatlantic Routes af International Council on Clean Transportation (ICCT). Norwegian er blevet kåret som World's Best Low-Cost Long-Haul Airline af det anerkendte SkyTrax World Airline Awards de seneste tre år og for femte år i træk som Europe's Best Low-Cost Airline. Norwegian har omkring 9.500 medarbejdere.
Følg Norwegian på Facebook, Twitter, Instagram, LinkedIn og YouTube.