Open skies
Få vores nyheder på mail

Norwegian med fortsat passagervækst og solid belægning

Pressemeddelelse   •   Nov 06, 2014 08:02 CET

Passagervæksten fortsatte for Norwegian i oktober. I alt fløj over 2,2 millioner passagerer med selskabet denne måned, en stigning på 15 procent sammenlignet med samme måned sidste år. Belægningen var på 81,6 procent, op 2,3 procentpoint.

I oktober fløj 2.243.560 passagerer med Norwegian, en stigning på 15 procent sammenlignet med oktober 2013. Den totale trafikvækst (RPK) steg med 39 procent, mens kapaciteten (ASK) steg med 35 procent denne måned. Belægningen var 81,6 procent, op 2,3 procentpoint.

”Vi er meget tilfredse med, at passagervæksten fortsætter i oktober, særligt set i lyset af, at vi har 35 procent flere sæder til salg sammenlignet med samme måned sidste år. At flere og flere kunder uden for Skandinavien vælger Norwegian, illustrerer, at vi får et stadig stærkere fodfæste internationalt, og at vores nye, mere miljøvenlige fly, gode service om bord samt lave billetpriser bliver godt modtaget,” siger administrerende direktør Bjørn Kjos.

Norwegian gennenførte 99,9 procent af de planlagte flyvninger i oktober, hvoraf 86,7 procent afgik til tiden.

I oktober fik Norwegian leveret en fabriksny Boeing 737-800. Selskabet får i alt leveret 14 Boeing 737-800 i løbet af 2014 og har allerede fået fire 787 Dreamlinere i år. Norwegians flyflåde er blandt de mest moderne og miljøvenlige i Europa.

Se detaljerne i vedlagte PDF.

Kontaktpersoner:
Kommunikationsdirektør Anne-Sissel Skånvik, tlf. +47 97 55 43 44
Finansdirektør Frode Foss, tlf. +47 91 63 16 45

Norwegian
Norwegian er Skandinaviens næststørste flyselskab og det tredjestørste lavprisselskab i Europa. I dag opererer Norwegian 417 ruter til 126 destinationer i Europa, Nordafrika, Mellemøsten, Thailand og USA. Norwegian fløj over 20 millioner passagerer i 2013. Selskabet er børsnoteret (2003) og har omkring 4500 ansatte. Norwegian har 100 fly i flåden md en gennemsnitsalder på 4,8 år (per marts 2013). Norwegian indfaser løbende nye, mere miljøvenlige fly og har en af de mest moderne flyflåder i Europa. Både i 2013 og 2014 blev Norwegian kåret til Europas bedste lavprisselskab af anerkendte SkyTrax Airline Awards. Det er flypassagererne selv, der bedømmer over 200 flyselskaber over hele verden i det, der er betegnet som den mest prestigefyldte prisuddeling i flybranchen. For mere information besøg www.norwegian.com  

Følg Norwegian på Facebook her.

Følg Norwegian på YouTube her.