Open skies
Få vores nyheder på mail

Norwegian med 244.000 flere passagerer i februar

Pressemeddelelse   •   Mar 04, 2016 08:01 CET

Produktionsvækst, høj belægning og god passagervækst påvirker Norwegians trafiktal positivt i februar. I alt rejste næsten 1,9 millioner passagerer med selskabet denne måned, hvilket er en stigning på 15 procent sammenlignet med sidste år. Belægningen var på 85,6 procent, op 0,8 procentpoint.

I februar fløj 1.871.396 passagerer med Norwegian, hvilket er en stigning på 15 procent sammenlignet med samme måned sidste år. Den totale trafikvækst (RPK) steg med 20 procent, mens kapaciteten (ASK) steg med 19 procent.

”Vi er meget tilfredse med, at stadig flere vælger Norwegian, hvad enten de skal på forretningsrejse eller ferie. Meget af væksten kommer internationalt, særligt på de interkontinentale ruter. Derudover ser vi en god udvikling på indenrigsruterne i Spanien og på ruterne mellem de fransk-caribiske øer og den amerikanske østkyst. I Norden er efterspørgslen stabilt god,” siger Norwegians administrerende direktør Bjørn Kjos.

Norwegian lancerede i februar nye ruter mellem Paris (CDG) og de amerikanske byer New York, Fort Lauderdale og Los Angeles. Det er selskabets første ruter mellem Frankrig og USA og er allerede blevet godt modtaget.

Norwegians første af i alt 30 af den nye og noget større 787-9 Dreamliner blev indfaset i flåden i denne måned. I alt fire fly af denne type leveres direkte fra Boeing-fabrikken i år. En splinterny Boeing 737-800 af i alt 17 i 2016 kom også ind i flåden denne måned. Med en gennemsnitsalder på 3,6 år er Norwegians flyflåde blandt de mest moderne og miljøvenlige i Europa.

Norwegian gennemførte 99,7 procent af de planlagte flyvninger i februar, hvoraf 79,5 procent afgik til tiden.

Se vedhæftede PDF for flere tal.

For mer information:
Norwegians pressetelefon, tlf. +47 815 11 816
Finansdirektør Frode Foss, tlf. +47 916 31 645

Norwegian
Norwegian er Skandinaviens næststørste flyselskab og det tredjestørste lavprisselskab i Europa. I dag opererer Norwegian 439 ruter til 130 destinationer i Europa, Nordafrika, Mellemøsten, Thailand og USA. Norwegian fløj næsten 26 millioner passagerer i 2015. Selskabet er børsnoteret (2003) og har omkring 6000 ansatte. Norwegian har over100 fly i flåden med en gennemsnitsalder på 3,6 år. Norwegian indfaser løbende nye, mere miljøvenlige fly og har en af de mest moderne flyflåder i Europa. Både i 2013, 2014 og 2015 blev Norwegian kåret til Europas bedste lavprisselskab af anerkendte SkyTrax Airline Awards. I 2015 blev Norwegian også kåret til verdens bedste lavprisselskab på langdistanceruter. Det er flypassagererne selv, der bedømmer over 200 flyselskaber over hele verden i det, der er betegnet som den mest prestigefyldte prisuddeling i flybranchen. For mere information besøg www.norwegian.com   

Følg Norwegian på Facebook her.

Følg Norwegian på YouTube her.