Gå til indhold

Pressemeddelelse -

Norwegian lukker rute fra Billund til København

Det næststørste flyselskab i Københavns Lufthavn Norwegian lukker pr. 4. april sin rute mellem Billund og København.

”Norwegian har haft en stærk vækst i Danmark og har i løbet af godt et år åbnet 40 nye ruter, og vi har endnu flere udviklingsplaner for Danmark. Det er beklageligt over for vores passagerer, at vi nu er nødt til at indstille en af de 40 ruter, men Norwegian kan ikke flyve på en rute, der ikke er tilstrækkelig lønsom. Vi må se i øjnene, at København-Billund ikke har levet op til den lønsomhed og passagertilvækst som vi forventer, og som vi har oplevet på Karup og Aalborg” siger presse- og markedschef fra Norwegian Johan Bisgaard Larsen.

De passagerer, som har booket billetter på ruten med afgang efter 4. april, vil blive kontaktet af Norwegian og få alle deres udgifter refunderet.

Ruten Billund-Gran Canaria fortsætter som planlagt frem til 3. april, og ruten Billund-Malaga fortsætter som planlagt til 27. marts 2010. Ruten Billund-Oslo fortsætter uændret.

Yderligere information:

Johan Bisgaard Larsen, presse- og markedschef, Norwegian Danmark, +45 31 31 31 28

Emner


Norwegian

Norwegian er Skandinaviens største lavprisflyselskab. Selskabet er registreret på Oslo Børs. I dag har selskabet en flyflåde på 46 fly. Selskabet får leveret 70 nye miljøvenlige Boeing 737-800W i perioden 2008 – 2014. Selskabet har i dag ca. 200 ruter til 90 destinationer. Hovedkontoret er i Oslo, og selskabet har 1.600 ansatte. For yderligere information se www.norwegian.com

Kontakt

Pressevagt

Pressevagt

Pressekontakt Kun for medier + 47 815 11 816

Norwegian

Norwegian-koncernen er et førende nordisk luftfartsselskab med hovedkontor i Fornebu uden for Oslo i Norge. Selskabet har over 8.200 ansatte og ejer to af de førende flyselskaber i Norden: Norwegian Air Shuttle og Widerøe's Flyveselskap. Widerøe blev opkøbt af Norwegian i 2024 med et formål om at gøre det endnu nemmere at rejse på tværs af de to flyselskabers netværk.

Norwegian Air Shuttle, det største norske flyselskab med omkring 4.700 ansatte, tilbyder et omfattende rutenetværk, der forbinder de nordiske lande med et bredt udvalg af europæiske destinationer. I 2023 transporterede Norwegian over 20 millioner passagerer og havde en flåde på 87 Boeing 737-800 og 737 MAX 8-fly.

Widerøe's Flyveselskap, Norges ældste flyselskab, er Skandinaviens største regionale flyselskab. Flyselskabet har mere end 3.500 ansatte. Widerøe opererer hovedsageligt lufthavne med korte landingsbaner i de norske landdistrikter og driver flere statslige kontraktruter (PSO-ruter) ud over sit eget kommercielle netværk. I 2023 havde flyselskabet 3,3 millioner passagerer og en flåde på 48 fly, herunder 45 Bombardier Dash 8-fly og tre Embraer E190-E2-fly. Widerøe Ground Handling leverer ground handling-tjenester i 41 norske lufthavne.

I Norwegian-koncernen er bæredygtighed en hovedprioritet, og koncernen har forpligtet sig til at reducere CO2-udledningen fra sine aktiviteter betydeligt. Blandt de mange initiativer, er det mest bemærkelsesværdige, investeringen i produktion og brug af fossilfrit flybrændstof (SAF). Norwegian stræber efter at blive det bæredygtige valg for sine passagerer og bidrager aktivt til omstillingen af luftfartsindustrien.

Norwegian