Pressemeddelelse -
Norwegian lancerer to nye USA-ruter
Norwegians globale vækst fortsætter med lancering af to nye ruter fra London til Seattle og Denver.
”Vi er glade for at lancere Seattle og Denver som splinternye destinationer i vores langdistancenetværk. Dermed giver vi de rejsende på begge sider af Atlanten endnu flere direkte ruter mellem kontinenterne. Der er stor efterspørgsel i Europa og USA på Norwegians kvalitetsprodukt, og vi ser frem til at byde passagerer velkommen om bord på vores nye Dreamlinere”, siger Norwegians kommercielle direktør Thomas Ramdahl.
I løbet af fire år med interkontinentale flyvninger har belægningen i gennemsnittet ligget over 90 procent, hvilket beviser, at der er stor interesse for billige billetter mellem Europa og USA og Europa og Asien.
Let at flyve fra Danmark
De nye ruter korresponderer godt med Norwegians afgange mellem København og London, således at de rejsende fra Danmark også let kan benytte sig af de nye ruter. Norwegian-passagerer kan allerede i dag flyve direkte fra København til New York, Fort Lauderdale, Los Angeles, Orlando, Boston, Las Vegas samt San Francisco.
London Gatwick- Seattle Tacome International Airport
Norwegian vil flyve fire gange ugentligt (mandag, onsdag, fredag og søndag) mellem London og Seattle. Ruteopstart 17. september.
London Gatwick-Denver International Airport
Norwegian vil flyve to gange ugentligt (tirsdag og lørdag) mellem London og Denver med opstart 16. september. I vinterprogrammet vil Norwegian tilbyde tre ugentlige afgange (inkl. torsdag).
Pressekontakt:
Informationschef Daniel Kirchhoff, tlf. 26 57 07 67
Emner
Norwegian
Norwegian er det 6. største lavprisselskab i verden med omkring 5.500 ansatte. I dag opererer Norwegian godt 450 ruter til mere end 140 destinationer i Europa, Nordafrika, Mellemøsten, Thailand, Caribien og USA. Norwegian har en flyflåde på over 120 fly, som fragter knap 30 millioner passagerer om året. Selskabet har en af verdens yngste flåder med en gennemsnitsalder på 3,6 år. I 2015 blev Norwegian kåret til det mest miljøvenlige transatlantiske flyselskab af The International Council on Clean Transportation (ICCT). Både i 2015 og 2016 kårede flypassagererne Norwegian til verdens bedste lavprisselskab på langdistanceruter i den anerkendte SkyTrax Awards. For fjerde år i træk er Norwegian også kåret som Europas bedste lavprisselskab af SkyTrax.
Følg Norwegian på Facebook, Twitter, Instagram, LinkedIn og YouTube.