Pressemeddelelse -
Norwegian lancerer nye ruter fra Tyskland
Norwegian fortsætter sin internationale vækst med fuld styrke. I dag lancerer selskabet fem ruter fra Düsseldorf og tre ruter fra Hannover.
I dag lancerer Norwegian otte nye ruter mellem Tyskland og Spanien. Næsten 170.000 sæder fra Düsseldorf og mere end 50.000 sæder fra Hannover vil være tilgængelige i den kommende sommersæson. Tyske rejsende kan se frem til direkte ruter til Malaga, Alicante, Barcelona, Palma de Mallorca og Tenerife.
”Som Europas mest folkerige nation er Tyskland et vigtigt marked for Norwegian og vores fortsatte internationale vækst. Vi ser frem til at byde endnu flere tyske passagerer velkommen om bord på vores komfortable, mere miljøvenlige fly i fremtiden”, siger Norwegians kommercielle direktør Thomas Ramdahl.
Norwegian tilbyder i dag allerede ruter til og fra de tyske byer Berlin, München, Hamburg og Köln.
Pressekontakt:
Informationschef Daniel Kirchhoff, tlf. 26 57 07 67
Emner
Norwegian
Norwegian er det 6. største lavprisselskab i verden med omkring 5.500 ansatte. I dag opererer Norwegian godt 450 ruter til mere end 140 destinationer i Europa, Nordafrika, Mellemøsten, Thailand, Caribien og USA. Norwegian har en flyflåde på over 100 fly, som fragter over 26 millioner passagerer om året. Selskabet har en af verdens yngste flåder med en gennemsnitsalder på 3,6 år. I 2015 blev Norwegian kåret til det mest miljøvenlige transatlantiske flyselskab af The International Council on Clean Transportation (ICCT). Både i 2015 og 2016 kårede flypassagererne Norwegian til verdens bedste lavprisselskab på langdistanceruter i den anerkendte SkyTrax Awards. For fjerde år i træk er Norwegian også kåret som Europas bedste lavprisselskab af SkyTrax.
Følg Norwegian på Facebook, Twitter, Instagram, LinkedIn og YouTube.