Pressemeddelelse -
Norwegian lancerer ny direkte rute til Brasilien
Norwegian lancerer en ny direkte rute mellem London og Rio de Janeiro. Det er Norwegians første destination i Brasilien. Selskabet flyver allerede til Argentina fra London Gatwick, så nu bliver Sydamerika endnu mere tilgængeligt for rejsende.
Den første flyvning mellem London Gatwick og Rio de Janeiro afgår den 31. marts 2019. Norwegian vil have fire ugentlige flyvninger til den brasilianske storby. Afgangene korresponderer godt med Norwegians flyvninger fra København, hvilket giver danske rejsende let adgang til Rio de Janeiro.
- Rio de Janeiro har været en efterspurgt rute, som vi har stor tiltro til. Det er derfor med glæde, at vi lancerer vores første rute til Brasilien. Vi ser frem til at gøre Sydamerika endnu mere tilgængeligt for europæiske rejsende, og ikke mindst tilbyde brasilianere billige flybilletter til Europa, siger Norwegians koncernchef, Bjørn Kjos.
- Norwegians opstart i Brasilien vil få stor betydning for turismen i landet. Flere billetter til en rimelig pris er afgørende for at øge antallet af tilrejsende, skabe nye arbejdspladser og styrke den brasilianske økonomi, siger Brasiliens turistminister, Vinicius Lummertz.
Norwegian tilbyder allerede direkte flyvninger mellem London Gatwick og Argentinas hovedstad, Buenos Aires. På grund af stor efterspørgsel øger Norwegian fra fire ugentlige til en daglig afgang til Buenos Aires dagligt fra og med den 3. december. I oktober begyndte Norwegian at flyve indenrigs i Argentina, og inden udgangen af året vil Norwegian betjene seks indenrigsruter fra Buenos Aires: Córdoba, Mendoza, Iguazú, Neuquén, Bariloche og Salta.
Et globalt flyselskab
Norwegian lancerede sin første langdistancerute i 2013 mellem Oslo og New York. I takt med selskabets har fået leverance af flere nye Boeing 787 Dreamlinere, er antallet af interkontinentale ruter steget til over 60, og i dag er Norwegian et globalt selskab. Norwegian er det største, ikke-amerikanske flyselskab, der flyver transatlantiske ruter mellem Europa og New York.
Om den nye rute
Norwegian vil flyve fire gange om ugen (mandage, onsdage, fredage og søndage) mellem London Gatwick og Rio de Janeiro med opstart den 31. marts 2018. Det er selskabets 787 Dreamliner-fly, der vil betjene ruten.
Afgang fra London Gatwick kl. 12:00 lokal tid, ankomst Rio de Janeiro kl. 19:25 (lokal tid). Fra København er der forbindelse til London Gatwick på hverdagsafgangene kl. 9:50.
Billetter sættes til salg på www.norwegian.com i dag.
Kontakt for journalister
Kommunikationschef Andreas Hjørnholm, telefon 6191 1116.
Emner
Norwegian
Norwegian er verdens femtestørste lavprisflyselskab, og i 2017 transporterede selskabet over 33 mio. passagerer. Flyselskabet tilbyder mere end 500 ruter til mere end 150 destinationer i Europa, Nordafrika, Mellemøsten, Thailand, Singapore, Argentina, Caribien, USA og Sydamerika. Norwegian har en flyflåde på 150 fly, der i gennemsnit er 3,7 år gamle, hvilket gør flyflåden til en af verdens yngste og grønneste. Norwegian er blevet kåret til Most Fuel-Efficient Airline on Transatlantic Routes af International Council on Clean Transportation (ICCT). Norwegian er blevet kåret som World's Best Low-Cost Long-Haul Airline af det anerkendte SkyTrax World Airline Awards de seneste tre år og for femte år i træk som Europe's Best Low-Cost Airline. Norwegian har omkring 9.500 medarbejdere.
Følg Norwegian på Facebook, Twitter, Instagram, LinkedIn og YouTube.