Pressemeddelelse -
Norwegian lancerer ny direkte rute mellem New York og Bergen
Norwegian lancerer en Dreamliner-rute mellem New York og Bergen på Norges vestkyst. Selskabet vil flyve en gang ugentligt mellem de to byer.
”New York-Bergen er en længe ventet rute, og jeg er meget glad for at kunne annoncere, at det for første gang i årtier bliver muligt at flyve direkte mellem de to byer. Norwegians ruter mellem Skandinavien og New York er blevet rigtig godt modtaget, og jeg ser blandt andet frem til at byde endnu flere amerikanere velkommen om bord på vores splinternye Dreamlinere til Bergen,” siger administrerende direktør Bjørn Kjos.
”Som borgmester i Bergen er det med stor glæde, at jeg har modtaget denne nyhed fra Norwegian om en direkte rute mellem Bergen og New York. Denne rute bringer vores kontinenter tættere sammen og er god for både det lokale forretningsliv og turisme. USA er et stort marked for os, og Norwegian imponerer mig med deres vilje til at satse,” siger borgmester i Bergen, Trude Drevland.
Norwegian vil flyve en gang ugentligt mellem Bergen Lufthavn (BGO) og New York (JFK).Første flyvning fra Bergen afgår 3. maj 2014. Første flyvning fra JFK afgår 9. maj. Ruten flyves indtil 27. september.
For mere information
Informationschef Johan Bisgaard Larsen tlf. 31 31 31 28
Informationschef Lasse Sandaker-Nielsen, tlf. +47 454 56 012
Emner
Norwegian
Norwegian er Skandinaviens næststørste flyselskab og det tredjestørste lavprisselskab i Europa. I dag opererer Norwegian 413 ruter til 125 destinationer i Europa, Nordafrika, Mellemøsten, Thailand og USA. Norwegian flyver over 20 millioner passagerer i 2013. Selskabet er børsnoteret (2003) og har omkring 3000 ansatte. Norwegian har 85 fly i flåden med en gennemsnitsalder på 4,6 år (per marts 2013). Norwegian indfaser løbende nye, mere miljøvenlige fly og har en af de mest moderne flyflåder i Europa. I juni 2013 blev Norwegian kåret til Europas bedste lavprisselskab af anerkendte SkyTrax Airline Awards. Det er flypassagererne selv, der bedømmer over 200 flyselskaber over hele verden i det, der er betegnet som den mest prestigefyldte prisuddeling i flybranchen. For mere information besøg www.norwegian.com
Følg Norwegian på Facebook her.
Følg Norwegian på YouTube her.