Gå til indhold

Pressemeddelelse -

Norwegian lancerer flyvninger til Las Vegas, Puerto Rico og St. Croix fra København

Norwegian udvider sit langdistancerutenet med tre nye ruter til november. Fra København åbner flyselskabet direkte ruter til Las Vegas og Puerto Rico, og derudover åbnes også en rute til St. Croix, en del af de tidligere Dansk Vestindiske Øer. Norwegian bliver eneste flyselskab, der tilbyder ruter til de tre destinationer fra København.

Til efteråret kan rejselystne danskere flyve med Norwegian til tre nye langdistancedestinationer fra København. På et velbesøgt pressemøde i Københavns lufthavn lancerede selskabets administrerende direktør Bjørn Kjos nye direkte flyvninger til Las Vegas og San Juan på den caribiske ø Puerto Rico. Derudover vil Norwegian også tilbyde flyvninger til St. Croix i kombination med Puerto Rico. Øen er del af de tidligere Dansk Vestindiske øer. Flere byer på St. Croix har danske navne, og øen har stadig mange danske historiske levn.

De nye ruter får hver en ugentlig afgang og har første flyvninger i begyndelsen af november. Norwegian bliver eneste flyselskab, som tilbyder danske rejsende afgange til de tre destinationer. Norwegian lancerer også Puerto Rico som ny destination fra Oslo, Stockholm og London, ligesom selskabet også åbner mellem Stockholm og Las Vegas.

”Norwegians langdistanceruter er meget populære, og vi er rigtig tilfredse med for at kunne tilbyde vores passagerer helt nye rejsemål i Caribien og USA. Langdistancerutenettet bliver stadig større, og Norwegian bliver nu eneste operatør, som tilbyder direkte flyvninger til Las Vegas og Puerto Rico fra Skandinavien og London. Derudover er vi glade for at give danske passagerer mulighed for at rejse til St. Croix, en del af de tidligere Dansk Vestindiske Øer,” siger Norwegians kommercielle direktør, Thomas Ramdahl.

”Markedet for langdistanceruter har alt for længe været præget af alt for høje billetpriser og lidt fleksible billetter. I Norwegian er vi optaget af, at alle skal have råd til at flyve – også til oversøiske destinationer, ” siger Thomas Ramdahl.

Københavns Lufthavns administrerende direktør, Thomas Woldbye, kalder de nye Norwegian ruter en dejlig fødselsdagsgave – for lufthavnen og ikke mindst for passagerne.

”Københavns Lufthavn fyldte 90 år i går. Så det er en rigtig god, ekstra gave til CPH og ikke mindst passagererne med Norwegians nye ruter fra København til Caribien og Las Vegas,” siger Thomas Woldbye.

Karin Gert Nielsen, Managing Director Scandinavia, U.S. Virgin Islands Tourism Office er meget glad for Norwegians nye caribiske ruter:

”Vi er utrolig glade for, at Norwegian har valgt at sætte Dansk Vestindien på deres rutenet fra næste vinter. Det giver en helt unik mulighed for danskere til at besøge U.S. Virgin Islands, som de hedder i dag. Vi tror på, at Norwegians ugentlige flyvninger vil være med til at styrke båndene mellem U.S. Virgin Islands og Danmark specielt set i lyset af, at 2017 er 100-året for salget af øerne til USA. Vi forventer virkelig, at Norwegians nye rute vil bidrage til en stigning i turismen på øerne,” siger Karin Gert Nielsen.

Fakta om de nye ruter fra København

København-Puerto Rico
Fra den 6. november flyver Norwegian en gang ugentligt fra København til San Juan (fredag). Ruten opereres i vinterprogrammet. Priser fra 1.699,- enkeltbillet.

København-St. Croix
Fra den 6. november flyver Norwegian en gang ugentligt fra København til St. Croix (fredag) i kombination med Puerto Rico. Ruten opereres i vinterprogrammet. Priser fra 1.699,- enkeltbillet.

København-Las Vegas
Fra den 10. november flyver Norwegian en gang ugentligt fra København til Las Vegas (tirsdag). Priser fra 1.699,- enkeltbillet.

Information om Norwegians nye langdistanceruter fra Oslo, Stockholm og London kan findes på www.norwegian.com

Læs mere om Norwegians nye destinationer i vedlagte PDF.

For mere information:
Informationschef Daniel Kirchhoff, tlf. 26 57 07 67

Emner

Kategorier


Norwegian
Norwegian er Skandinaviens næststørste flyselskab og det tredjestørste lavprisselskab i Europa. I dag opererer Norwegian 424 ruter til 130 destinationer i Europa, Nordafrika, Mellemøsten, Thailand og USA. Norwegian fløj over 20 millioner passagerer i 2013. Selskabet er børsnoteret (2003) og har omkring 4500 ansatte. Norwegian har 96 fly i flåden md en gennemsnitsalder på 4,8 år (per marts 2013). Norwegian indfaser løbende nye, mere miljøvenlige fly og har en af de mest moderne flyflåder i Europa. Både i 2013 og 2014 blev Norwegian kåret til Europas bedste lavprisselskab af anerkendte SkyTrax Airline Awards. Det er flypassagererne selv, der bedømmer over 200 flyselskaber over hele verden i det, der er betegnet som den mest prestigefyldte prisuddeling i flybranchen. For mere information besøg www.norwegian.com  

Følg Norwegian på Facebook her.

Følg Norwegian på YouTube her.

Kontakt

Sara Westphal Emborg Neergaard

Sara Westphal Emborg Neergaard

Pressekontakt Director of Communications and Public Affairs Denmark +4522228577
Pressevagt

Pressevagt

Pressekontakt Kun for medier + 47 815 11 816

Norwegian

Norwegian-koncernen er et førende nordisk luftfartsselskab med hovedkontor i Fornebu uden for Oslo i Norge. Selskabet har over 8.200 ansatte og ejer to af de førende flyselskaber i Norden: Norwegian Air Shuttle og Widerøe's Flyveselskap. Widerøe blev opkøbt af Norwegian i 2024 med et formål om at gøre det endnu nemmere at rejse på tværs af de to flyselskabers netværk.

Norwegian Air Shuttle, det største norske flyselskab med omkring 4.700 ansatte, tilbyder et omfattende rutenetværk, der forbinder de nordiske lande med et bredt udvalg af europæiske destinationer. I 2023 transporterede Norwegian over 20 millioner passagerer og havde en flåde på 87 Boeing 737-800 og 737 MAX 8-fly.

Widerøe's Flyveselskap, Norges ældste flyselskab, er Skandinaviens største regionale flyselskab. Flyselskabet har mere end 3.500 ansatte. Widerøe opererer hovedsageligt lufthavne med korte landingsbaner i de norske landdistrikter og driver flere statslige kontraktruter (PSO-ruter) ud over sit eget kommercielle netværk. I 2023 havde flyselskabet 3,3 millioner passagerer og en flåde på 48 fly, herunder 45 Bombardier Dash 8-fly og tre Embraer E190-E2-fly. Widerøe Ground Handling leverer ground handling-tjenester i 41 norske lufthavne.

I Norwegian-koncernen er bæredygtighed en hovedprioritet, og koncernen har forpligtet sig til at reducere CO2-udledningen fra sine aktiviteter betydeligt. Blandt de mange initiativer, er det mest bemærkelsesværdige, investeringen i produktion og brug af fossilfrit flybrændstof (SAF). Norwegian stræber efter at blive det bæredygtige valg for sine passagerer og bidrager aktivt til omstillingen af luftfartsindustrien.

Norwegian